Bilsten skrev:Det er vigtigt at forstå, at knoglerne skal være hvor vægt distribueres til, og bevægelse sker så via knoglerne overfører vægt til andre knogler via led. man belaster ikke bare leddene tyngderelativt og så presser med musklerne for at få vægt op og ned. Det er maseri og vold mod den menneskelig natur og krop.

Beingofglass skrev:

Bilsten skrev:Det er vigtigt at forstå, at knoglerne skal være hvor vægt distribueres til, og bevægelse sker så via knoglerne overfører vægt til andre knogler via led. man belaster ikke bare leddene tyngderelativt og så presser med musklerne for at få vægt op og ned. Det er maseri og vold mod den menneskelig natur og krop.

Det sjovt nok du siger det, for den slitage jeg havde i ledhulerne og den degenerative skade jeg havde, skyldtes jo efter en længere omgang af trial and error, en skævvridning ved knæet, som ikke var visuelt synlig.

Dvs. selvom din teknik og objektiv observation af dine bevægelser så ud til at være ok, fandt du ud af, at det var de altså ikke helt alligevel inde bag huden (det man ikke kan se)?
Herfra arbejdes alene med forståelse, helhedsbetragtning i dynamiske perspektiv.

Med andre ord, jeg skulle lære at squat kun så dybt, min dorsifleksion af ankel tillader - og helt minimere et moment af markant medial rotation, som forkommer "naturligt" når jeg rammer en bestemt dybde. Efter en rum tid hvor jeg efterfølgende har styrket området igen med jævn belastning, og en typisk pause squat approach til bevægegrænsen, så har symptomerne også været i bedring sidenhen.

SebSkovlund skrev:Hej

Jeg har IKKE en fysioterapeutisk baggrund, men jeg skriver speciale om patella tendinopati, så jeg vil godt prøve at give mit besyv med. Det er god træning. Har lidt travlt, så jeg beklager, hvis jeg er lidt kortfattet.

Først og fremmest har Bay ret i, at tendinopati er en generisk beskrivelse af overbelastningsskader i sener, men terminologien kan være forvirrende, fordi det også dækker 'tendinitis' kendetegnet ved inflammation, samt 'tendinosis', der rigtignok er af mere degenerativ art. Om tendinopati overhovedet er forbundet med inflammation har været og er stadig et hedt debatemne, men de sidste 5ish år har konsensus i tiltagende grad bevæget sig imod, at inflammation KAN være at finde i tendinopatisk væv.
At tendinopati anbefales som term skyldes bl.a., at det er svært at konkludere, at tilstanden er inflammatorisk alene på baggrund af kliniske tests, hvorfor jeg undrer mig meget over, at din fys kan konkluderet dette. Har han ultralydsscannet dig? Fordi tilstanden har varet længe, så betyder det IKKE, at tilstanden ikke kan have et inflammatorisk aspekt.
Din fys henviser til nogle stadier, som måske stammer fra continuum-modellen af Jill Cook (kan vedhæfte artikel, hvis det er), som i mange år har været fremherskende, men som i de sidste par år har været lidt udfordret af anerkendelsen af inflammationens (potentielle) rolle i tendinopati.
Derudover nævner en i tråden, at hvile er vejen frem. Omend hvile kan have en plads i et rehabiliteringsforløb, så reagerer sener ligesom muskler meget negativt på inaktivitet, og konsensus er, at load management og træning er vejen frem. Der foreligger flest studier på excentrisk træning, men studier stammende fra Danmark indikerer, at tung, langsom styrketræning er lige så effektivt - og min personlige erfaring er, at det er MEGET sjovere. Men igen, ligesom med andre skader, så er der sjældent en one size fits all-løsning, fordi der er forskel på, hvor patologien er lokaliseret (proximalt eller distalt for patella, proximalt eller distalt i selve senen) etc etc.
Derudover skal man lige huske at skelne mellem patella (selve knæskallen) og patella-senen.

Jeg læser måske ikke et eventuelt svar med det samme, men jeg sender gerne studier på ovenstående "påstande", såfremt folk har specifik interesse for det.