SebSkovlund skrev:Hej
Jeg har IKKE en fysioterapeutisk baggrund, men jeg skriver speciale om patella tendinopati, så jeg vil godt prøve at give mit besyv med. Det er god træning. Har lidt travlt, så jeg beklager, hvis jeg er lidt kortfattet.
Først og fremmest har Bay ret i, at tendinopati er en generisk beskrivelse af overbelastningsskader i sener, men terminologien kan være forvirrende, fordi det også dækker 'tendinitis' kendetegnet ved inflammation, samt 'tendinosis', der rigtignok er af mere degenerativ art. Om tendinopati overhovedet er forbundet med inflammation har været og er stadig et hedt debatemne, men de sidste 5ish år har konsensus i tiltagende grad bevæget sig imod, at inflammation KAN være at finde i tendinopatisk væv.
At tendinopati anbefales som term skyldes bl.a., at det er svært at konkludere, at tilstanden er inflammatorisk alene på baggrund af kliniske tests, hvorfor jeg undrer mig meget over, at din fys kan konkluderet dette. Har han ultralydsscannet dig? Fordi tilstanden har varet længe, så betyder det IKKE, at tilstanden ikke kan have et inflammatorisk aspekt.
Din fys henviser til nogle stadier, som måske stammer fra continuum-modellen af Jill Cook (kan vedhæfte artikel, hvis det er), som i mange år har været fremherskende, men som i de sidste par år har været lidt udfordret af anerkendelsen af inflammationens (potentielle) rolle i tendinopati.
Derudover nævner en i tråden, at hvile er vejen frem. Omend hvile kan have en plads i et rehabiliteringsforløb, så reagerer sener ligesom muskler meget negativt på inaktivitet, og konsensus er, at load management og træning er vejen frem. Der foreligger flest studier på excentrisk træning, men studier stammende fra Danmark indikerer, at tung, langsom styrketræning er lige så effektivt - og min personlige erfaring er, at det er MEGET sjovere. Men igen, ligesom med andre skader, så er der sjældent en one size fits all-løsning, fordi der er forskel på, hvor patologien er lokaliseret (proximalt eller distalt for patella, proximalt eller distalt i selve senen) etc etc.
Derudover skal man lige huske at skelne mellem patella (selve knæskallen) og patella-senen.
Jeg læser måske ikke et eventuelt svar med det samme, men jeg sender gerne studier på ovenstående "påstande", såfremt folk har specifik interesse for det.
Har man efterhånden fået fokus på, at knæskallen er en knogle og at knogler er skabt til at distribuere vægt og kraft og at knæskallen derfor ligeså skal varetage denne opgave vs. blot holde knæet på plads?
Derudover kan man vel sige, at tung, langsom styrketræning af folk med stor kontrol over tunge vægte fra deres udviklede sådanne kontrol via træning i ofte mange år, formodentlig i optimal grad formår at kontrollere bevægelserne til præcist at stimulere til optimal ledregeneration via provokerende sådanne til fremelskelse - hvilket skaber optimal hormonel status, hvilket derfor skaber hurtigst mulige regenerationering? Er der lavet studier på folks hormonelle niveauer og gerne i særdeles trænede og spec. indenfor bodybuilding (hvor der ofte er højest niveau af hormoner - som skaber bedst el. mest regeneration af væv, led mm.)?