specter skrev:Dem der står bag filmen er en af, hvis ikke verdens største producenter af ærte protein pulver.
Har du en kilde på det? Lyder interessant.
Jo mere jeg tænker over filmen, jo større bliver mit problem med den. Filmen er et godt eksempel på, hvilket post-faktuelle samfund vi lever i. Vi lever i en verden, hvor det er svært at skelne fakta og kendsgerninger fra løgn og manipulation. At sandheden er blevet relativ, og at grænsen mellem fakta og holdninger er blevet mere sløret.
Nogle mennesker tror f.eks. ikke på at global opvarmning er menneskeskabt, andre tror på at HPV-vacciner mod kønssygdomme er skadelige, og andre igen kommer nu måske til at tro, at veganske produkter er skadelige for folkesundheden generelt, og sportsfolk specifikt. Det er et problem. Det er også et problem, at der ikke er tiltro til, at medierne giver os troværdige fakta. Faktuel viden mødes ofte med skepsis. Der opstår hurtigt uenighed om, hvilke tal og statistikker vi skal diskutere ud fra. Konsekvensen kan være, at vi som befolkning bliver mere splittede, og kyniske i den måde vi diskuterer på. Det sidste denne film gør, er at oplyse befolkningen. Hvis vi skal helt op på den store klinge, kan demokratiet kun fungere, hvis vi har en fælles viden som vi kan være uenige ud fra. Det er gift for samfundet, hvis man grundlæggende tvivler på, om man kan stole på mediernes information.