STATUSUPDATE - The InZane Ambitions Protocol Nu er det efterhånden på tide at gøre status for mit dejlige 2015 summerbulk. Mens alle andre gik og var flotte og tynde, blev jeg selv blød og stærk. Overordnet vil jeg starte med at sige, at det var en stor succes. Styrke og muskelmasse bevægede sig ganske entydigt i den rigtig retning, og det må jo siges at være målet med et bulk.
![Billede](http://i.imgur.com/yCEk4pb.jpg?1)
Som billedet så fint illustrerer, tog jeg godt og vel 10 kg på over en periode på 8 måneders tid. Dette er selvsagt en god sjat, og som man tydeligvis kan se, er ham der i slutningen af august ret godt polstret. Men ikke mere end jeg kunne leve med det.
Planen for de næste par måneder bliver så at rive noget af det der fedt af, og ende på 75-77 kg, alt efter hvordan spejlet arter sig.
Dette bør kunne gøres via kosten alene, for jeg gider ærlig talt ikke dyrke cardio.
![Billede](http://i.imgur.com/2hHs1Sr.jpg)
Således har min vægt bevæget sig, siden jeg begyndte at kontrollere min diæt igen. Jeg spiser stadig kage og drikker øl, så snart chancen byder sig, og jeg dyrker som sagt ingen cardio. Spiser bare mindre mad i hverdagen. Ingen magi her.
Når jeg så rammer et fornuftigt spejlbillede, starter det næste bulk. Her bliver målet at ramme 85 kg efter omkring 8 måneders tid. Det skulle cirka give et kilo om måneden, hvilket jeg er godt tilpas med.
Det "endelige" mål må være at ramme 80 kg hakket. Der er stadig lang vej og mange kilo muskel før dét sker, men det går i hvert fald den rette vej.
Næste billedupdate kommer forhåbentlig om en måned eller to, når jeg igen er nogenlunde tilfreds med spejlbilledet.