DBFF NEWCOMERS 2013 RECAP
Indvejning, Fredag kl. 19:
Til indvejningen snakkede jeg med Gosser om at det var overvældende så god form at atleterne var i. Dog havde jeg frygtet et meget højere niveau, så da vi kørte fra Ringsted var jeg egentlig meget optimistisk. Hyggeligt lige at få sat ansigt på.
På vej hjem i bilen, påpegede Troels flere gange, at der altså var mange der var i ret god form, men dem havde mit selektive syn ikke lagt mærke til, så nervøsiteten var erstattet med forventningens glæde. Om aftenen så Troels og jeg landskamp, gav mig endnu et lag farve og så hoppede jeg på hovedet i seng, ca. 22.15. Min søvn var dårlig og jeg vågnede flere gange, da jeg var rimelig spændt på THE DAY TO COME.
Kl. 03.50 lørdag, ringede mit vækkeur og få minutter efter stod T-pain der. Jeg indtog et kalkun+kartoffel-måltid og efter lidt forvirring hvor jeg ikke kunne finde min atletnummer-sticker kørte vi mod Ringsted. I bilen glædede jeg mig, men var også meget træt, efter så lidt søvn. Troels havde fået endnu mindre søvn, men var skarp fra morgenstunden.
Da vi ankom, fik jeg et lag farve mere og begyndte stille og roligt at carbe op. Inden vi skulle på var der lidt panik, men vi fik alligevel pumpet mig op med elastikker, men syntes ikke at jeg nåede at få så meget pump på, som jeg gerne ville. Da vi gik 27 atleter på scenen var det rimelig overvældende, for de andre så bare beskidt store og skårede ud. Jeg ved ikke hvad de har spist, for til indvejningen synedes de så små.
Forbedømmelser - Symmetri
Poseringen var helt ad h til, for mit vedkommende, da jeg slet ikke ramte mine side-poseringer. Det var FRYGTELIGT. Derudover var det også svært at ramme min front-posering, da jeg slet ikke havde øvet posering nok. Når jeg spændte i quads, glemte jeg opspændet i ryggen og når de to sad i skabet, svigtede mit abs-flex. Det ser frygteligt ud på billederne derfra. Undervejs blev jeg kaldt ud en masse gange og nåede tre poseringsrunder i træk, der virkelig sugede kræfter.
Front-poseringerne ramte jeg dog de fleste gange, her lykkes det blandt andet:
Ryggen [til højre] spillede egentlig også:
Benene[i midten] stortrivedes også på scenen:
Den dårlige posering, fik mig heldigvis ikke elimineret, så jeg gik videre og kunne altså få lov til at vise dem, hvad jeg har øvet mig på i styrkerunderne og roningen.
Forbedømmelser - StyrkerunderInden styrkerunden stod jeg virkelig og prøvede at psyke mig selv op. De par gange jeg har lavet max-test for lang tid siden med de tre øvelser i træk, vidste jeg godt, at det ville blive et helvede. Det blev det selvfølgelig også.
Pull-ups ville ikke rigtig køre. Jeg var meget utilfreds undervejs for kunne godt mærke, at jeg ikke havde nogen kræfter. Jeg fik dog kørt 20 op i streg og derefter kæmpede 6 mere op = 26 i alt. Ved ikke om de alle blev godkendt, men tror det.
Dips var også præget af at det var et "morgen-pas", og det lykkedes ikke at presse så mange op, som jeg vidste jeg kunne. Havde en dårlig rytme og kunne ikke lade være med at tænke på roningen lige efter.
RoningLige inden jeg skulle på hørte jeg at Lasse havde slået Danmarksrekord på 3.08, hvilket gjorde at jeg blev nød til at uppe mit game og ikke køre en sikker sejr på 3.15 hjem, som jeg ellers havde planlagt. Den 3. bedste placering var nemlig på 3.17. Så jeg lagde ud i et godt tempo, som endte med at trække en del tænder ud, men jeg holdte tempoet nogenlunde. Min tid blev på 3.05 og blækken i historiebøgerne var knap nok tør, før at de skulle skrives om.
The hours inbetween
Efter roningen var jeg brændt HELT af og havde det meget dårligt. Det tog ca. 4 timer før jeg havde det godt igen og havde mod på at gå igennem samme helvede senere. Jeg var overbevist om at jeg ville gå i finalen med den roning. Men da jeg endelig så sedlen og lige fik sat mig ind i salen derefter, kneb jeg en lille tåre. Samtidig væltede det ind med beskeder fra folk der sad foran skærmene og heppede. Det var for fedt og meget rørende.
Ifølge planen, skulle vi gå på kl. 1530, symmetri, styrke og roning, som jeg forstod det. Det blev så ændret, som programmet skred og vores symmetri-runde blev afholdt seperat om eftermiddagen. Det irriterede mig voldsom at de skød den, for jeg vidste godt hvad der lå og ventede forud. Lasses coach havde fortalt mig, at han havde givet sig 90% i roningen, så jeg tænkte bare: FUCK, jeg bliver nød til at køre mig selv HELT ud i torvene for at vinde, når han leverer 100% i finalen.
Derudover øvede Troels og jeg posering og malede mig en ekstra gang.
Langsomt, men sikkert kom DOMS'ene fra morgenens styrkerunde + roning snigende, hvilket også resulterede i at jeg krampede lidt undervejs på dagen. Jeg lå mest omme backstage med benene oppe og spiste sindsygt mange riskiks, bananer, syltetøjhoningmadder og masser af chokolade. Det lyder ret lækkert -og det var det faktisk også. Nåede dog at blive lidt træt af det, men jeg kunne ikke indtage flere store måltider, da jeg ikke vidste hvornår jeg skulle på. Frustrerende.
Finale - SymmetriPoseringerne her sad langt bedre end i forbedømmelserne. T-pain placerede sig, efter aftale, foran scenen og kunne derfor råbe op til mig, når jeg glemte noget. Det hjalp meget. Runden var enormt hurtigt overstået, hvilket var lækkert nok. Jeg skulle nemlig ned og lade op til styrkerunderne.
I mellemtiden lå jeg igen nede backstage med benene oppe og indtog fortsat ufattelige mængder carbs. Omkring 16.-tiden var jeg ved at være oven på efter styrkerunden om morgenen. Jeg aftalte med T-pain at myrde mig selv på scenen, da den nu skulle have fuld smadder til sidst. Til gengæld skulle Troels hente mig ned fra scenen. Mette var vidne til denne aftalte.
Finale - Styrkerunder
Pull Ups-Gik langt bedre end første, jeg fik 28, i modsætning til morgenens 26. Så det var ret tilfredsstillende. Jeg havde Linnea ved min stand, der kom med motiverende tilråb, hvilket var super fedt!
Dips
46/47 fik jeg op her, hvilket også var 5-6 flere end om morgenen. Jeg ramte en super god rytme og kørte bare derudaf. Det klappede!
RoningSom jeg lovede Troels, ville jeg slå mig selv ihjel her. Efter 200 meter tænkte jeg, shit - der er godt nok langt hjem, jeg lå ca. på 1:26/500, så startede i et hæsblæsende tempo. Troels råbte hele tiden hvor meget jeg var foran, og det lød som meget lidt i mine ører. Da jeg rundede 500 meter, var jeg virkelig most, men havde stor glæde af ham der stod ved standens gentagne råd om "ja, lange seje træk" og "det går jo meget godt" #ohreally. De sidste 500 meter gravede jeg dybere end jeg har været på selv de mest brutale broderskabstræninger. Modbydeligt var det. Med 300 meter igen, kunne jeg ikke længere bøje mine ben, selv om jeg fortalte dem at de skulle. Så de sidste par hundrede meter, tog ryggen over og jeg fik endda sat en slutspurt ind.
Da jeg kom i mål med tiden 3.03, altså 2 sekunder hurtigere end om morgenen, faldt jeg om på scenen. Da jeg lå med lukkede øjne og en puls omkring de 200, kom Troels, Linnea og diverse andre? med sportsdrikke og var meget behjælpelige. Selv om jeg havde på fornemmelsen at Kæmpe-Lasse der roede foran mig, fortsatte længere tid end mig på romaskinen fik jeg fremstammet til Linnea "Jeg vandt roningen, ikke, Linnea?". Da hun sagde "Ja[indsæt noget lignende til "jeg er din største fan"]" tænkte jeg "yes, vigtigt...FUCK HVOR GØR MIN KROP ONDT". Min Puls var så høj, at jeg kun kunne fokusere på hvor ondt mine ben gjorde og hvor meget hele min krop summede. Så gik tæppet for og efter jeg havde ligget der i 5 minutter, blev jeg nød til at forlade scenen. -Troels holdte hvad han lovede og slæbte mig ud backstage.
Dommerchefen kom ud backstage og sagde "Mark, du skal ikke på scenen, vi skal ikke have nogen der drætter om. Du kan få din præmie og evt. medalje til allersidst, det finder vi ud af". Troels svarede hurtigt "Mark er ok, han skal bare lige have lidt sportsdrik, han er bare en dramaqueen". Så Troels fik mig op og jeg vadede ind på scenen med en sportsdrik i hånden og med sko på. Halvvejs inde fik Troels dog taget drikken fra mig og hjulpet mig af med mine sko.
Præmieoverrækkelse
Under præmieoverrækkelsen stod jeg i en tilstand af iltmangel og ventede på at vi skulle have præmier. I spotlightet, var jeg ved at besvime og drætte om, så dommerchefen kastede en danskvand ind til mig. Jeg kæmpede virkelig for at se om ikke jeg lige kunne holde ud, at stå der lidt længere. Den hjalp ikke på iltmanglen og jeg blev nød til at forlade scenen, et par minutter inden vores præmieoverrækkelse. Ude backstage satte jeg mig på en stol, men måtte hurtigt ned og ligge da jeg var ved at besvime.
Jeg kunne slet ikke stå på mine ben eller holde balancen. Payam og Troels tog mig under armene og BAR mig ud på en græsplæne, hvor også Linnea(stævnelægen) tilgik. Anatacia var der også, men det opdagede jeg først efter et stykke tid derude, da jeg var i stand til at åbne øjnene. Som jeg sagde til Linnea derude: "det er synd at Copah ikke er her til at holde mig i hånden. Det ville have betydet meget for ham". Linnea gjorde det nu også godt. Pind var der også og excellerede som BRO, ligesom Troels og Payam selvfølgelig også gjorde, da de fik mig igennem min kritiske tilstand.
Payam agerer TRUE BRO og holder mine ben oppe:
Det stod hurtigt klart, at jeg ikke kunne tage imod min medalje. Så Troels accepterede "modvilligt" at gå ind og tage imod min medalje. Mens jeg lå på græsplænen lå jeg og hyggede mig med tanken om alt det TG-drengene ville få ud af, at Troels gik på scenen og fik min medalje, som jeg trods alt regnede med. Omvendt vidste jeg også hvor meget det betød for ham!
Efter 5 minutter kom Troels løbende ud mens han råbte "Hold kæft, hvor er det pisse godt, Makker - Pisse godt gået, bro - Du fik fandme SØLV. Kæft, hvor er jeg stolt man". Jeg havde det stadig skidt, men det var et MOMENT OF VICTORY. Jeg var mest af alt lettet over at have fået det bedre i kroppen, som pulsen langsomt faldt. Derudover var tanken om at det var overstået virkelig fed. At komme nummer 2 ud af 27: Yeah!
Sejrsceremoni på græsplænen.Efter ca. 20 minutter på græsset gik vi op i salen, hvor MetteM, Troels og jeg hyggede og Lollede over de feminine moves i Mens Physique. Efter lidt tog vi på SUNSET, hvor jeg spiste to burgere. Fast føde - Yeah! Rigtig mad - Yeah! Men mest af alt: Salt og vand - EPIC! Det var simpelthen så lækkert. MetteM var i øvrigt blevet bare for at heppe på mig. <3
Så gik Troels og jeg tilbage og chillede i salen, mens pigerne var på. Vi ville nemlig blive og støtte Pind, der dominerede BB-90kg til en fornem sølv-medalje. Virkelig flot. Efter han var færdig, kørte Payam, Troels og jeg mod København, hvor jeg blev stillet følgende tilbud i hånden af Danmarks mest bodybuildervenlige bar, Zefside:
"Hvis du poserer på baren, får du en gratis flaske, på et valgfrit tidspunkt". Så vi parkerede foran Zefside og en meget engageret Payam farede ned og fik ryddet baren til mit pose down. Så i pose trunks, indsmurt i JAN TAN og med medalje om halsen, fik det måbende - og selvsagt: ellevilde - crowd, en free routine fra bardisken:
-Vi var vel på Zefside i 3 minutter. Kl. var ca. 01.30, så jeg skulle hjem og sove oven på en lang dag, der indebar at jeg satte Danmarkrekord, slog min Danmarksrekord, næsten døde og altså vandt sølv til NC AF 2013.
Foreløbige reflektioner:
- Jeg skal helt sikkert øve min posering frem mod (et evt.) DM, som jeg senere lige snakker med Troels om. Jeg var meget frustreret over slet ikke at have øvet det nok. Poseringerne skal bare sidde lige i skabet og det gjorde de ikke. Jeg fedtede alt for meget rundt med dem under forbedømmelserne. Jeg var vred på mig selv over ikke at have styr på disse. -Idiotisk ikke lige at have øvet dette.
- Derudover er det guld værd, at være denne erfaring rigere, da jeg brugte meget energi på at tænke over en masse unødvendige ting, frem mod dette stævne og på selve dagen. Et take away, er blandt andet at jeg skal tidligere i gang med mit pump-up, for at fylde helt ud.
TakTil sidst skal der lyde et stort tak til Troels for at gøre dagen helt speciel. Den havde helt sikkert ikke været lige så fed, eller til at komme igennem til en sølvmedalje, uden ham. En sand ven, makker, buddy, bro <3.
- Et tak skal også lyde til alle jer der heppede på mig i salen og dem der motiverede mig undervejs i Ringsted.
- Payam og Pind skal også have et stort tak for hjælpen og støtten. Tillykke endnu en gang til sidstnævnte.
- Derudover skal alle TG-gutterne også have et kæmpe skulderklap for at have udvist enorm tålmodighed og støtte hele vejen i dette lange diætforløb, hvor overskuddet ikke altid har været imponerende. #danmarksbedstebodybuildingsmandsgscentermedlemmer.
- The Leif's BRO's
- Sidst og ikke mindst: Tak til alle jer bag skærmene der heppede på mig, jer der skrev til mig undervejs, og jer herindefra der har givet et "held og lykke" eller/og et "tillykke" med på vejen.