Scout skrev:Nu ved jeg ikke, hvor meget du har stiftet bekendtskab med Heidegger. "Sein und Zeit" er i min optik forbandet kompliceret og svær tilgængelig, hvilket der også hersker konsensus om.
Men ja, forstår udmærket din pointe. Modsat Heidegger (og de retninger man forbinder ham med) forsøger Nietzsche og die Lebensphilosophie at etablere livet som filosofiens egentlige genstand, og denne retning anses jo derfor ikke som værende en videnskab, da den videnskabelige analyse med sine klassifikationer og begreber nærmest virker død eller lethal i forhold til livets mangfoldighed og individuelle rigdom. Det er vel også det, du mener, ikke? At når man først forstår Heidegger og Husserl, er de ikke svære, modsat livsfilosofiens mange lag?
Vil iøvrigt gerne høre jer begge (Mussetrussen og Starpen) hvad I kan anbefale indenfor livsfilosofien (Nietzsche, Schopenhauer og alle de andre i nævner). Jeg har endnu ikke stiftet særligt stort bekendtskab til nogle af disse.
"Sein und Zeit" er et udmærket eksempel. Lidt ligesom f.eks. Niklas Luhmanns "Systemteori"; når først man har kæmpet sig igennem de snørklede sætninger og de underlige formuleringer - og den underlige argumentation er det meget simpelt. Når man først har læst Nietzsche og tænkt: "hey, det forstår jeg udmærket", så kommer der bølge efter bølge af ufoståenhed, som nok aldrig rigtig stopper. Personligt er jeg virkelig glad for "Human, All Too Human", "Thus Spoke Zarathustra" og "Beyond Good and Evil" af Nietzsche. Modsat Mussetrussen er jeg meget glad for Camus mere skønlitterære værker og har en speciel forkærlighed for "The Plague" og selvfølgelig "The Stranger".
Schopenhauer, som er en af mine absolutte favoritter (sammen med Camus og Nietzche), har skrevet "The World as Will and Representation" og sådan skriver man et værk. Mind blown!
Mussetrussen skrev:Det var da vældigt som min log er blevet til et filosofisk diskussionsfora, men jeg har ligesom selv lagt op til det så det er vældig fint.
Sorry
soulking skrev:Spændende log! med hensyn til filsofien; nu har jeg brugt 2 dage på at kæmpe mig igennem Prolegomena. Jeg finder den yderst revolutionerende - som så mange andre før mig. Men jeg ville høre hvad din mening er om den, forudsat du har læst den.
Hvorfor Kant?