Nå kæreste venner. Siden der åbenbart stadig er over 9000 der læser med, så får I her en søndagshistorie.
I onsdags. Eller sidste onsdag. Havde jeg fødselsdag. Da jeg generelt har det sådan her
(note to future readers om 4 år, når dette link er blevet inaktivt: der er tale om en gif af en pige der siger noget med, at mad er hendes favorittidspunkt på dagen)
så besluttede jeg, at the main event på min fødselsdag, skulle være en forkælelse af mine smagsløg. Da mine smagsløg er simple, så valgte jeg at købe take away med hjem fra Bones. Barbeque, spareribs, løgringe og den slags. Det kan jeg godt lide. Problemet var bare, at jeg aftenen forinden var blevet syg. Når man har et barn i dagpleje/børnehave, så bliver man bare hyppigere syg, fordi de slæber alt muligt lort med hjem. Jeg ville ikke undre mig, hvis jeg endte op med tyfus eller ebola her en af dagene. Nå men jeg var altså blevet syg, hvilket betød, at mine smagsløg og duftorganer og hvad fanden der ellers giver os en fornemmelse af, at tingene smager og dufter af noget, gik haywire og ikke tillod en eneste partikel at finde vej til the good spot, hvor madens smag og duft rammer lige i hjernen og gør godt. Min kone havde endda brygget citronfromage fra bunden af, hvilket er en af mine all time old school favoritter. Intet kunne jeg smage. Nitten.
Nå men den slags idioti plejer at forsvinde efter 2, max 3 dage. Det gjorde det bare ikke i dette tilfælde. I skrivende stund, har jeg været duft og smagsløs i 11 dage. Intet smager og dufter af noget som helst. Det er ikke noget ret mange skænker en tanke i hverdagen, hvor meget duft og smag betyder for mennesker, men når det forsvinder fuldstændigt, så er det et issue. Først og fremmest er der de rent praktiske problemer med det, som gør en handicappet ift. at fungere normalt i hverdagen. Jeg kan f.eks. ikke lugte om mad er for gammelt, brændt på eller på anden måde sundhedsskadeligt. Jeg kan heller ikke lugte om min knægt har lavet lort i bleen og trænger til at blive skiftet. Jeg kan heller ikke lugte om jeg selv lugter af afføring, hvilket der er en reel risiko for, da min hygiejne standard er rimelig middle-ages agtig til tider. Lugter mine prutter? Don't know? Selv mit fyr, som jeg fyrer op i fra tid til anden, og som plejer at fylde stalden med røg, kan jeg ikke lugte. Tyk røg rager min næse.
Dernæst er der savnet. Savnet af lækker mad. Mit snackforbrug er faldet med ca. 90 % fordi jeg alligevel ikke kan smage noget, og derfor lige så godt kan æde rosenkål i stedet for nutella. Folk der prøver at lave lækker mad til mig for at glæde mig, jamen tak, men du kunne lige så godt bare stikke mig en rugbrødsmad med en dåse makrel. Junior har også haft fødselsdag i løbet af de forgangne 11 dage, og kager, brunch, jordbær, hindbær, juice, pandekager, pølser, kagemand, slik, sodavand, specialøl, is, hindbærsnitter, romkugler, nyslynget honning osv osv = luft.
Det fik mig til at tænke på, hvordan man ville leve, og hvordan man ville være, hvis ens smags og lugtesans aldrig kom tilbage. Jeg tror jeg ville blive lidt småbitter og kynisk. Begynde at se ned på folk der går vildt meget op i at lave lækker mad, fordi de bare er slaver af deres sanser. 2 patetiske sanser der driver dem frem, ligesom folk der lever for at kneppe. Folk der er drevet af lyster.Det er egentlig patetisk, at et så klogt og bevidst dyr som mennesket lever for ting der er så simple at vi lige så godt kunne være høns eller hunde eller æsler. Tænk på hvor meget tid vi bruger på at smage og dufte og kneppe. Folk går vildt meget op i mad og sex. Jeg har altid godt kunnet lide tanken om, at undertrykke og udfase alle menneskelige drifter og hæve mennesket op til et nyt niveau. Få lyst til sex til at gå væk. Få magtbegær og ambitioner til at forvinde. Få behovet for bekræftelse og kærlighed og nærhed og socialt samvær til at gå væk. Begær efter ting og oplevelser osv osv. Bare undertrykke det hele indtil det forsvandt fuldstændigt. Og så se på hvad der var tilbage. Hvilket væsen ville man så være? Det synes jeg kunne være interessant. Jeg forestiller mig, at man ville have et øjeblik af knivskarp indsigt og nøgternt betragte livet, i det øjeblik man nåede dertil. Jeg ville elske at nå derhen. Men da det nok bare er en umulig drøm, så håber jeg på, at min smags og lugtesans vender tilbage snart, så jeg igen kan blive et simpelt dyr, drevet af simple drifter, og leve for en bolle med citronsmør og en kold Guinness.