Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65564 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1214
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 1210

Følg bodybuilding.dk på

Сизифов минут

Udskriv emne


Opret en logbog og lad andre følge din træning

Tilbage til Logbog





Riberrock skrev:
Mussetrussen skrev:Så er der kraftstejleme gennemgang af hjemmetræningskarlekammer


Kan anbefale at se videoen med 1.5 eller dobbelt hastighed, så får du sådan en fin lys stemme :P
-


Du har ret. Det er faktisk meget bedre. Næste gang filmer jeg det i 18 gange hastighed, så er det overstået på 16 sek.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Er der nogle udvidelses planer? :) I så fald: hvilke? :)
"A common mistake that people make when trying to design something completely foolproof is to underestimate the ingenuity of complete fools."
Brugeravatar
 
Reputation point: 75
 
Indlæg: 1184
Tilmeldt: 28. okt 2013, 09:47
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 95.00
- Squat: 133.00
- Dødløft: 180.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Så er der kraftstejleme gennemgang af hjemmetræningskarlekammer

Det er episk det der!
Så gennemført at du har været ude og købe matchende billede!

Ville gerne have dig som rundviser til mig hjemmeGym!

Mht. ham Kelvin der.
Så mener jeg at 2700 er sådan nogenlunde lækker belysning.
Brugeravatar
 
Reputation point: 20
 
Indlæg: 1523
Tilmeldt: 31. jul 2008, 16:06
Geografisk sted: 2640
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Tr.Bjørn skrev:Er der nogle udvidelses planer? :) I så fald: hvilke? :)


Ikke de store nej. Det fungerer egentlig som det står nu til det træningsbehov jeg har lige pt. Der er dog tre ting jeg skal have suppleret med. En 'lang' vægtstang til dødløft, reverse lunges og shrugs. Det behøver ikke være verdens bedste, bare en simpel en på 150-180 cm. Den kan vel fås for en tusse. Så en trisse, så jeg kan køre lidt tricepspres og lidt cable crunches. Det kan jeg godt lide. Der kan man få en der kan skrues op i spærrene, og så bruger man de skiver jeg har i forvejen. Den kan fås for 400,- Og så fifler jeg lidt med at bygge en hjemmelavet leg extension, da jeg mangler en øvelse til rectus femoris. Der peger det meste bare i retning af at squatvarianter ikke er specielt optimale. En idé kunne være at bygge den op omkring trissen.

HuggyBear skrev:
Mussetrussen skrev:Så er der kraftstejleme gennemgang af hjemmetræningskarlekammer

Det er episk det der!
Så gennemført at du har været ude og købe matchende billede!

Ville gerne have dig som rundviser til mig hjemmeGym!

Mht. ham Kelvin der.
Så mener jeg at 2700 er sådan nogenlunde lækker belysning.


Jeg takker for Kelvintippet. Jeg synes elpærer er blevet et gedemarked de seneste år. I gamle dage var der glødepærer. Det var til at finde ud af. Jeg havde styr på glødepærer. 15 w til soveværelset og hyggebelysning. 40 w til almindelig belysning. 60 w, hvis der virkelig skal knald på. Så var der lidt softtone og den slags ting hvis du ville kræse lidt ekstra. Så kom de der forfærdelige elsparepærer som kun brugte halvt så meget strøm og serverede et semi grønt sygeligt lys der mindede om det lys der er i kælderen på gamle provinshospitaler der snart skal nedlægges. OG det tog ca 10 min før de var varmet ordentligt op. Indtil da måtte man sidde i halvmørke. Så kom LED!! Man havde ellers kun rødt og grønt LED lys og så gik Nobelprisen gik til ham fyren der opfandt det blå LED lys så man kunne lave hvidt lys. Prisen faldt og revolutionen indfandt sig. Hvor man før brugte 40 w, kan man nu nøjes med 4 w. Men men men. Jeg kan sgu ikke følge med, fordi jeg ikke er vokset op med den slags pærer. Det svarer lidt til at vi gik over til miles, tommer, pund og kJ frem for km, cm, kg og kcal. Jeg kan ikke forholde mig til de måleenheder fordi jeg er vokset op med nogle andre. Er 8 w en kraftig pære? Jeg ved det ikke. Jeg har købt nogle 7 w og de lyser sådan ca lige så kraftigt som de skal, men lysets farve er forkert. Det er for hvidt. Det skal være mere gult. De kalder det 'warm white' men det er kold hvid i mine øjne. Warm white er noget ala de gamle glødepærer i min optik, men nej. Jeg ved ikke hvad man skal gå efter så. 'Extreme warm white'? 'Yellow'. Det findes bare ikke. Men 2700 Kelvin, det lyder godt. Det prøver jeg. Det burde ikke være så besværligt at købe en pære. Jeg har lige købt nogle 20 W LED 'lysstofrør' til mit maskinhus. De svarer vel til en gammeldags 100 w projektør. Og så har jeg sat en 20 w LED projektør med sensor op udenfor. Den svarer vel til en gammeldags 200 w projektør. Det' sgu ikke nemt at blive klog på. Kan man ikke tage et aftenskolekursus i LED lys. Jeg ville melde mig til.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Folkens. Jeg træner. TRÆNER. Sådan er det. Og så reparerer jeg ting. I torsdags gik min emhætte pludselig i stykker. Er I klar over hvad emhætter koster? Jeg ved det ikke faktisk, men jeg går ud fra de er dyre. Nå men i stedet for at ringe til en slags emhættemekaniker, så valgte jeg at skille lortet ad. Pludselig sad jeg med ca. 38 smådele og jeg mente at have lokaliseret fejlen til en defekt lodning på det tastatur man trykker på for at få lortet i gang. Jeg fandt min loddekolbe frem, som jeg har brugt ca. 1 gang før. Jeg loddede det der skulle loddes og samlede lortet igen. Og så virkede det kraftedeme. Det havde jeg sgu ikke regnet med. Nå men jeg fik mod på lodning og loddede nogle LED pærer som aldrig havde virket, og satme om jeg ikke også fik dem til at virke. Jeg er jo en mester med en loddekolbe. Jeg blev så ivrig at jeg spurgte konen om hun havde noget der skulle loddes, for så kunne jeg godt lige finde min store loddekolbe frem igen. Den var stadig helt varm ude i spidsen,og dryppede med frisk loddetin, hvis hun forstod sådan en lille en. Nå men så blev det lørdag aften 21.30 og lynet slog ned. Kæmpe brag og knitren, men tilsyneladende havde intet taget skade. Næste morgen da jeg kom ud til hønsene undrede jeg mig dog over at der intet lys var ude ved dem. Jeg har nemlig lys ude ved mine høns fra 5-9 og 15-21, da de ellers stopper med at lægge æg. Nå, men der var heller ingen lys i fyrrummet. Jeg tjekkede eltavlen og satme om relæet til stalddelen ikke var slået fra. Jeg kunne se på hønselystimeren, at den var gået i stå 21.30. Da jeg slog strømmen til igen lyste der en stor rød advarselslampe inde i mit fyrrum. Åh åh, alle ved hvad det betyder: høj vandstand i septiktanken. Jeg gik ud og løftede låget og ganske rigtigt. Der var lorte/pisse vand 4 cm fra kanten. Pumpen kører nemlig på stalddelen af eltavlen og den havde været slået fra hele natten. Nå. Pumpen gik dog i gang igen da strømmen kom tilbage og et par timer senere var vandstanden igen normaliseret. Igen en krise afværget. Nå men søndag morgen ville jeg så lige kigge ned i kælderen og så stod der kraftedeme 30 cm vand dernede. Det er ikke så katastrofalt, da der er grus i bunden af kælderen og en grundvandspumpe, så det er ok der er lidt fugtigt dernede, men pumpen skulle jo gerne gå i gang inden der kommer SÅ meget vand. Jeg klatrede ned i vandet, fandt ud af at mine gummistøvler var utætte og rumsterede med pumpen indtil den gik i gang. Problemet: den der flydefidus havde sat sig fast i rillerne på grundvandspumperøret som er sådan et rør her
Billede
hvor flyderen passer lige ind i rillerne. Det er pisse smart fundet på. Nå men 15 min så var vandet væk og den krise var også afværget. SÅ gik det dog galt. Rigtig galt. Om aftenen skulle jeg så ud for at fylde koks på fyret og så pissede det ud med vand inde fra fyrkammeret. Jeg rodede al koksen ud og fik lokaliseret problemet. Gennemtæring af kedlen lige omkring fyrristen. Den var værre. Jeg ringede til en VVS mand i morges og han var forbi i eftermiddags. Han brugte ca. 16 sek på at konstatere at det der det var noget forpulet lort og alt håb var ude for det fyr. Han ville lige sende mig et tilbud på et nyt pillefyr så imorgen engang. Det kom nok ikke til at koste mere end 45-50.000,- Han stak mig en varmeblæser på 2000W for som han sagde: Det kommer til at tage et par dage at få det lort sat op og det bliver pisse koldt. Det positive er dog at jeg lige for 3 dage siden har købt for 7000 kr koks og nu skal jeg så til at fyre med træpiller. Kæft det kører.

Nå ja, og så træner jeg også, fik jeg nævnt det? Jeg TRÆNER.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Stærkmænd er bare ikke hvad de har været
Billede

Ps. Note to self:
4 sæt bulgarian split squats med okklusion efter 3 mdrs pause fra øvelsen er IKKE en god ide.

HOLY MOTHER OF DOMS
Billede
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Haha... Lyder også som en vanvittig idé! :lol:
Brugeravatar
 
Reputation point: 165
 
Indlæg: 7820
Tilmeldt: 9. jun 2008, 01:16
Geografisk sted: Århus
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 147.50
- Squat: 180.00
- Dødløft: 215.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Update. Mine DOMS er nu forsvundet. De varede 7 dage.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Kære gamle loglæsere. I skal næsten lige have dagens træning. Den bestod af pænt meget pressearbejde. Funktionel træning vil nogen sige. Sagen er nemlig den at jeg havde en gammel kørntørresilo stående i mit maskinhus, som jeg var ved at være træt af. Den fyldte bare og sidste weekend besluttede jeg mig derfor for at den skulle ud. Den er af træ, 4 m høj og ca. 1.80 cm i diameter. Jeg bandt et tov omkring toppen af den, smed tovet op omkring et spær, surrede tovet fast til en solid stolpe i maskinhuset, skubbede til siloen indtil den begyndte at tippe, og holdt så igen med tovet. Det gik faktisk overraskende nemt at få den sænket ned. Derefter blev den trillet ud af maskinhuset og ud på græsplænen, hvor den fik lov at ligge.
Billede
Planen var så at jeg ville bygge den om til et slags shelter her en af dagene. Torsdag begyndte det dog som bekendt at blæse en hel del og da jeg kørte af sted mod Randers fredag morgen kl 7 for at tage på NMES kursus, kiggede jeg ud i haven da jeg kørte forbi og satme om siloen ikke var pist væk. Der gik dog ikke længe før jeg fik øje på den. Den lå halvt inde i skoven, halvt ude på vejen, og var altså i nattens løb, blæst og trillet henover 400 m frossen mark og var blevet stoppet af træerne (blå rute). 5 m mere til højre og den havde misset træerne og var sandsynligvis trillet dobbelt så langt (rød rute).
Billede
Jeg havde ikke tid til at trille den hjem igen, så det måtte vente til jeg kom hjem igen fredag aften. Modvinden var dog uhyrlig og tønden var umulig at trille med. Lørdag var ikke meget bedre, men her søndag morgen var vinden så løjet så meget af, at jeg kunne trille den hjem. Og det var så dagens træning. 400 m silotrilning. Mine front delts syrede så meget til at jeg knapt kunne løfte mine arme til sidst, men hjem kom den. Så lagde jeg nogle paller ved foden af siloen så den ikke kunne trille.
Senere på dagen, da vinden var løjet endnu mere af, trillede jeg den 8 m væk igen, lagde noget 8 x 4 m kraftigt sort plastik ud på græsplænen og rullede den på plads igen, nu indsvøbt i sort plastik fra top til tå, som blev klipset og spændt forsvarligt på. Nu er den så vandtæt. Næste skridt er at skrue den fast til pallerne med afstivere, så jeg er sikker på den ikke triller væk igen. Og så vil jeg gøre bunden i den plan, ved at lægge nogle paller ind i den og skrue dem fast. Evt. nogle træplader ovenpå pallerne så det bliver helt glat og lækkert. Så vil jeg lukke enderne og jeg har købt et par plexiglasplader på 75x100 cm, som jeg vil sætte i enderne som vindue (den ene ende) og gennemsigtig dør (den anden ende). Så har jeg tænkt mig at slæbe liggeunderlag og soveposer derud og sove derude her til foråret sammen med børnene.
Billede
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Det var på tide, der kom lidt liv i loggen igen.
BRN skrev:Du er en rottweiler af styrke, chihuahua af sind.
Brugeravatar
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 11. aug 2011, 12:46
Geografisk sted: Ringkøbing
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 3.00
- Squat: 1.00
- Dødløft: 2.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Daniel$an skrev:Det var på tide, der kom lidt liv i loggen igen.


+1
I never got along with my dad. Kids used to come up to me and say, "My dad can beat up your dad." I'd say Yeah? When?
-Bill Hicks
Brugeravatar
 
Reputation point: 420
 
Indlæg: 1920
Tilmeldt: 25. feb 2012, 21:36
Geografisk sted: Det Astrale Plan
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 110.00
- Dødløft: 167.50
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Liv i loggen siger I? Der er sgu da for helvede ingen der fører log mere er der? Log, blog, vlog, er det ikke soo 3 years ago? Men whatever, så får I lige en update. Jeg lever som min helt Diogenes for tiden. Bor i en tønde.
Billede
Billede
Billede
Billede
Det' fed. Bare ligge i sin egen tønde og læse og sove. Det skulle I prøve.

Ellers træner jeg selvfølgelig. 2 dage om ugen. Det er ikke meget, men det er rigeligt til vedligehold. Jeg var blevet lidt tyk her omkring sommer syntes jeg, men nu har jeg CUTTET NED i 6 uger og har tabt 3.5 kg og er blevet RIPPED. Jeg har en god RUTINE.

Jeg spiser meget knækbrød med ost.

Ellers roder jeg med hardware for tiden. Jeg prøver hele tiden at sætte mig ind i nye ting, og for tiden er det hardware jeg roder med. Jeg roder med ramblokke og CL18 vs CL16 og X570 vs. B450 og 1080 GTX vs. 2070 RTX, og bygger på forskellige computere. Jeg køber hardware og sælger det igen. I søndags var jeg lige i Middelfart og købe et 2060 kort af en knægt, som var født med et guldæg i røven, og havde udsigt over lillebælt og lillebæltsbroen fra sit værelse. Han tullede helt alene rundt i et pisse dyrt hus, mens hans forældre var ude for at tjene penge til at bo i huset. Han havde værelset fyldt med alt hvad hjertet kan begære af ting. Og så virkede han så trist og ensom.

Ellers læser jeg bøger og hører lydbøger og spiller Assassins Creed Odyssey og skriver artikler og slår græs og fodrer høns og spiser knækbrød. Fik jeg nævnt det? Jeg spiser ret meget knækbrød.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Fed tønde - men også lidt et hipster shelter.
... My CNS is a neural net processor; a learning computer...

Billede

...there is a time in every one’s life when you must clench your teeth together and your fate only depends on your determination.
Brugeravatar

 
Reputation point: 415
 
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 7. jan 2010, 17:41
Geografisk sted: Aarhus
 
Træner her: Ultimate Gym
Crossfit Copenhagen - Spartan Mentality CrossFit
Aarhus Athlet Klub
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 120.00
- Squat: 155.00
- Dødløft: 200.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



dwellengers skrev:Fed tønde - men også lidt et hipster shelter.


Jeg tror ikke noget som helst hipster er nået herud endnu. Folk har bare overskæg og fuldskæg fordi de godt kan lide det. Det er på ingen måde ironisk. Folk kører på knallert fordi det er et transportmiddel. Det er her jeg bor at normcore folket kigger hen for at finde ud af hvordan Bilka-segmentet går klædt. Folk herude har ikke clogs, tennissokker, joggingbukser og en slidt t-shirt fra Lidl på, når de tager i Bilka for at være normcore eller hipstere. De (Vi) har det på fordi vi er pisse hamrende kedelige og uinteresserede i det tøj vi har på.

Men jeg påtager mig gerne at min tønde er hipster. Det er da bedre end status quo hvor jeg er den kæmpe bonderøvstosse, som har placeret en fucking absurd øjenbæ på sin grund, til frit udsyn for alle naboer, og ganske givet har fået huspriserne i området til at falde.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg er fan!
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 2. okt 2011, 20:05
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 115.00
- Squat: 150.00
- Dødløft: 200.00
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mussetrussen skrev:
dwellengers skrev:Fed tønde - men også lidt et hipster shelter.


Jeg tror ikke noget som helst hipster er nået herud endnu. Folk har bare overskæg og fuldskæg fordi de godt kan lide det. Det er på ingen måde ironisk. Folk kører på knallert fordi det er et transportmiddel. Det er her jeg bor at normcore folket kigger hen for at finde ud af hvordan Bilka-segmentet går klædt. Folk herude har ikke clogs, tennissokker, joggingbukser og en slidt t-shirt fra Lidl på, når de tager i Bilka for at være normcore eller hipstere. De (Vi) har det på fordi vi er pisse hamrende kedelige og uinteresserede i det tøj vi har på.

Men jeg påtager mig gerne at min tønde er hipster. Det er da bedre end status quo hvor jeg er den kæmpe bonderøvstosse, som har placeret en fucking absurd øjenbæ på sin grund, til frit udsyn for alle naboer, og ganske givet har fået huspriserne i området til at falde.



Godt ord igen. Jeg er fan og elsker alle slags shelters.
... My CNS is a neural net processor; a learning computer...

Billede

...there is a time in every one’s life when you must clench your teeth together and your fate only depends on your determination.
Brugeravatar

 
Reputation point: 415
 
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 7. jan 2010, 17:41
Geografisk sted: Aarhus
 
Træner her: Ultimate Gym
Crossfit Copenhagen - Spartan Mentality CrossFit
Aarhus Athlet Klub
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 120.00
- Squat: 155.00
- Dødløft: 200.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Hvordan ser træningen ud for tiden. Hvordan har hønsene det. Og God jul.
Brugeravatar
 
Reputation point: 105
 
Indlæg: 1228
Tilmeldt: 12. okt 2009, 10:57
 
Træner her: VK49
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 25.00
- Squat: 50.00
- Dødløft: 75.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



alllstar skrev:Hvordan ser træningen ud for tiden. Hvordan har hønsene det. Og God jul.


Hvad satan. Jeg havde sgu overset din besked. Det må betyde det er ved at være 2 mdr siden jeg har kigget i min log. Der trænes pt 2 gange om ugen. Rent vedligehold. Det hygger jeg mig med. Jeg træner i en Motion og Trivsel i Holstebro, og på mit loft. Det er fint nok. Jeg var lige ude for at prøve et nyt center i Holstebro her den anden dag. BodyFit eller et eller andet hedder det vist. Det er et sært center, hvor man både kan dyrke cardio, køre crossfitøvelser (dog uden hold), traditionel styrketræning, trampolin, fodbold, squash, bordtennis, låne en kajak og andre ting. Der er også et stort legerum til børn. Pris: 139,- pr. måned. Det lyder jo godt. I praksis er det lort. 90% af maskinerne er plateloaded, så det tager 7 år at træne. Slæbe skiver frem og tilbage. Og så er det idiotiske bumperplates der er 12 cm tykke eller noget i den stil. De fylder af helvede til og der er ikke plads til ret mange på maskinerne, som forøvrigt er rent skrald. Der er ingen indstillingsmuligheder. De er bare svejset sammen til en slags one size fits all aka one size fits none. Deres stående leg curl er f.eks. en abomination. Man starter med 25gr fleksion i knæet og i højre side, hvor der skal sættes skiver fast, er der fucking ikke plads til skiver, fordi der går et rør midt i det hele, som skiverne banker ind i. Det er som om at ingen har prøvet maskinen i praksis inden de satte den i produktion. Jeg trænede derude én gang for at prøve det, og det var nok.

Hønsene har det dejligt. Jeg har en kælehøne, som kommer hen til mig når jeg kommer ud til dem. Så samler jeg den op, og klør den bag...ja, jeg ved sgu ikke om de har ører eller hvad faen, men altså, jeg klør den lidt. Den får en krammer. Det kan den godt lide. Så bokker den lidt og så får de lidt korn og så stjæler jeg deres æg. De lægger mange æg. 25 æg om ugen. Der er altid friske æg. Med lort på. De der øko æg man kan købe i Irma. Det er ikke øko æg. Rigtige øko æg er smurt ind i lort og halm. Sådan er det.

Ellers har jeg lige været ude ved en patient og låne hans professionelle nedbrydningshammer. Det er sådan en gigantisk satan, med en mekanisk mejsel, som kan smadre gennem det mest genstridige beton som var det blødt smør. Kæft der er ryk i den. Jeg har nemlig vand på gulvet i mit fyrrum for tiden, fordi det har regnet konstant siden oktober, og grundvandet står 5 cm under gulvniveau efterhånden. Vandet pibler op, og jeg har haft alarmer sat til hver 2. time hele natten, fordi jeg skal ud og støvsuge vand op derude natten igennem. Det blev jeg sgu træt af, så nu har jeg smadret et stort hul i gulvet, smidt en spand derned, og så en dykpumpe i. Så kan vandet automatisk pumpes væk når det stiger, ved hjælp af en flyder, som aktiveres af stigende vand.

Jeg var forøvrigt i Norge i sidste uge. Der havde jeg mine 14 år gamle vandrestøvler på. Efter ½ dag i sneen faldt mine såler kraftedeme af.
Billede
Så måtte jeg stolpre rundt i kondisko i sneen dagen efter. Og så blev konen og min knægt syge, så det var skoldkopper, køresyge, søsyge og opkast i en køn pærevælling. Nå ja, og så fik jeg også lige besked om at min bror var død. Ham har vi begravet i dag. Jeg har slæbt 3 kister de sidste 8 mdr. Folk dør omkring mig. Sådan er det. Heldigvis gør det mig gladere for at jeg selv stadig er i live så længe det varer. Jeg kigger på mine børn og føler mig velsignet.

Jeg er også ved at skrive en bog. En roman. Det fik jeg lyst til. Jeg ved ikke om den bliver god, men jeg skriver den. Det er 20 år siden jeg sidst skrev en bog. Ellers har jeg bare skrevet artikler om træning, men nu fik jeg lyst til luftforandring.

Jeg er stadig ikke blevet fan af at kneppe. Af en eller anden grund har jeg mistet interessen for sex. Det passer mig fint. Jeg hørte en lydbog i dag om forskellige medicintyper, og der var bl.a. historien om viagra og p-pillen. Jeg følte det var en helt absurd historie. Hold nu kæft, hvor har folk brugt meget tid på at bekymre sig om at deres pik ikke kan blive stiv, eller om at blive gravide fordi de kneppede. Det forstår jeg slet ikke. De kan jo bare lade være? Problem solved. Det er milliardindustri at sælge piller, så folks tissemænd bliver stive, og så kvinder kan kneppe uden at blive gravide. Jeg har meget svært ved at forstå det for tiden. Jeg har altid haft en diller som en 15 årig teenage knægt. Rock hard erektion ud af det blå. Men jeg bruger den ikke til noget. Den går til spilde. Det er faktisk næsten synd at al den erektion ikke bliver brugt til noget, når nu millioner af mænd tilsyneladende synes det er et problem at deres ikke gider stritte. Jeg går og betragter verden for tiden, lidt på afstand, med en mild undren. Folk er sgu underlige. Og det er jeg også selv.

Venskaber f.eks. undrer jeg mig meget over for tiden. De eneste venskaber jeg selv har, er med folk jeg virkelig holder af. Folk jeg elsker. Det er det eneste jeg gider bruge min tid på. Jeg kan se at andre har en del bekendtskaber. Venner, som de måske holder af, mere eller mindre, men som de primært er sammen med, for at have nogen at have det sjovt med; tage ud at lave noget med; se en film med; tage i byen eller på cafe med; se bold med gutterne. Jeg har sgu ingen gutter, og det rager mig at have gutter. Jo ældre jeg bliver, des mere må jeg blankt indrømme over for mig selv, at den slags gider jeg ganske enkelt ikke. Sidde og få en pilsner og se noget bold. Jeg drikker squ da aldrig pilsner, og jeg ser aldrig bold. Jeg føler jeg spilder min tid, hvis jeg skal være sammen med 'venner' som jeg ikke elsker. Når jeg ser tilbage på mit liv har det altid været sådan egentlig. Jeg har bare altid, tidligere, troet at man skulle have venner. Det har de fleste jo. Men med tiden er de alle faldet fra, og det er mig selv der har ladet det dø ud, fordi jeg i virkeligheden ikke gider bruge min tid på det. De folk jeg rigtigt gerne vil tilbringe tid med er mine børn, min kone, mine nære veninder og familiemedlemmer, som jeg virkelig holder af. Ellers foretrækker jeg faktisk at være alene. Og jeg har det godt med at have det sådan. Jeg synes det er dejligt at blive ældre og acceptere sig selv som man er. Pisse asocial.

I morgen skal jeg træne. Det glæder jeg mig til. Jeg undres til stadighed over at jeg ikke bliver træt af at løfte vægte op og ned, men det gør jeg ikke. Jeg kører vel på 23. år. Cardio derimod. Det bliver jeg træt af efter 5 min. Kæft jeg hader cardio.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Godt indlæg!

Hvorfor pludselig en lyst til at være så åben omkring så meget?

Alt din snak om pikken og folks besættelse fik mig til at tænke på mig selv.

Her de seneste par måneder er jeg selv gået ind i en slags selvvalgt afholdsmand tilstand (ikke engang selvvalgt, det er kommet helt af sig selv). Efter flere års total overdrevet liderlighed/seksuel besættelse af visse kvinder i mit liv og som næsten kostede mig mit job og har resulteret i at jeg ingen kontakt har med mine tidligere medstuderende, er jeg helt holdt op med at tænke i det baner.
Drifterne kan være ustyrlige og for mange er de et egentlig problem.

Har også haft mange kiksede forhold til kvinder, fordi jeg forvekslede kærlighed med en fysisk besættelse af dem.
Sex er for mange, især magtsyge mennesker, den ultimative tilfredsstilelse og i sidste ende er det hele sgu lidt "opreklameret".

Jeg håber den nyfundne afslappet holdning til sex varer ved og kommer nok til at lyde gammel nu men vil gerne have sex fremadrettet skal være lysten til sin partner og ikke en bare hvem som helst.

Undskyld for sådan en lorte smøre i din log men blev som sagt opildnet af din betragtning om folks besættelse af erektion og....
I never got along with my dad. Kids used to come up to me and say, "My dad can beat up your dad." I'd say Yeah? When?
-Bill Hicks
Brugeravatar
 
Reputation point: 420
 
Indlæg: 1920
Tilmeldt: 25. feb 2012, 21:36
Geografisk sted: Det Astrale Plan
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 110.00
- Dødløft: 167.50
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Der sker ikke rigtigt andet på dette site mere og da slet ikke i loggen, så rants omkring pikken er lige så velkomne som alt andet. Jeg har altid godt kunnet lide når folk bare er ekstremt ærlige. Også omkring ting de ikke behøver tale om, eller ting der er mere eller mindre tabu-belagte. Hvorfor ikke bare sige det? Tage fuld ejerskab af alle ens særheder. Så forsvinder det farlige ved det. Nogle gange åbner det også op for at andre ser med mildere øjne på deres egne særheder, og tør være ærlige over for dem selv, fremfor at forsøge at Instragrammificere deres liv for dem selv og andre.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



I går stod jeg op kl 6, som jeg altid gør. Både på hverdage og i weekenden og i ferier. Det holder jeg af. Så satte jeg mig sammen med min knægt i sofaen. På med et lunt tæppe, for det var tæt på frysepunktet udenfor, og vi bor i et gammelt hus fra 1946 som er dårligt isoleret. Jeg kan godt lide at det er dårligt isoleret. Det betyder at man kan mærke naturen udenfor og ikke lever i en isoleret kasse. Jeg fik en god kop kaffe med tykt mælkeskum. Det kan jeg godt lide. Han fik en kop kamillete. Så sad vi lidt der i den mørke stue, med en enkelt sløj pære tændt i et hjørne. Jeg læste lidt i en dejlig Iron Maiden bog jeg er ved at læse for tiden. Den går godt til en kop kaffe. Derefter gik jeg lidt udenfor for at fodre høns, katte og kanin, og smide træpiller på mit fyr. Solens stråler var lige begyndt at titte lidt frem; der var rim på græsplænen og der lå et fint lag tågedis henover markerne. Jeg besluttede mig for at køre en tur ud til Stubbergård kloster, som ligger 25 min fra hvor jeg bor. Jeg var derude kl 8. Der lå en heftig tåge over søen, som kæmpede med solen om magten. Jeg gik en tur ud over landskabet, som er præget af hede og overdrev. Midt i det hele ligger en høj bakke ude på en halvø. På halvøen ligger der det, som er tilbage af et benediktinerkloster fra 1200-tallet. Det er et smukt landskab, som sætter fantasien i gang. Hvordan var det at leve dengang? Hvordan var det at vågne om morgenen på sådan et kloster, og gå i gang med sine gøremål? Ude i det smukkeste landskab, midt i naturen, men også på en tid, hvor folk døde som 35-årige af ting som vi i dag anser for værende bagateller.

Der falder altid en sær ro over mig når jeg er ude i lige præcis det område. Det er noget magisk over det. Min krop har det som om jeg hører til der. Som om jeg er hjemme. Som om mine forfædre levede et lignende sted, og et eller andet minde om det har kilet sig ind i mit DNA. Det er nok vrøvl, men sådan føles det. Jeg gik rundt derude i 1½ times tid, og så kørte jeg hjemad igen. Jeg var lige forbi bageren i Sevel, tæt på Hjerl Hede for at købe rundstykker med hjem. Da jeg kom hjem var min kone og datter også stået op, og er der noget som et godt groft rundstykke med ost og syltetøj? Det tror jeg ikke. Det var en dejlig morgen. Egentlig er den ikke uvant så mange andre morgener, for jeg har bevidst valgt at have god tid om morgenen. Jeg har aldrig patienter før 8-8.30 stykker, så jeg har altid tid til at sidde på sofaen hver morgen, sammen med min knægt eller datter, en god kop kaffe og måske en bog. Jeg har også valgt at holde tidligt fri hver torsdag og fredag, så jeg kan hente mine børn kl 13.30-14.00. Så tager vi hjem og hygger os. Jeg kunne sagtens arbejde mere og tjene flere penge, men ærlig talt. Jeg giver gerne 5000 kr om måneden for at kunne få lov til at møde sent og holde tidligt fri. Man skal huske at nyde livet inden det er forbi.
Billede
Billede
Billede
Billede
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Tak for update.

Nybyggeri er det værste. Kører altid hjem fra mine søskende med en følelse af, at jeg har 10kg indtørret snot siddende i næsen og et tørt lag af al mulig skidt siddende på kroppen.
BRN skrev:Du er en rottweiler af styrke, chihuahua af sind.
Brugeravatar
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 11. aug 2011, 12:46
Geografisk sted: Ringkøbing
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 3.00
- Squat: 1.00
- Dødløft: 2.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fine updates. Dybt.

Alt jeres "brok" , gav mig lyst til at brokke mig lidt.
Det irriterer mig når folk er bange, bekymret for noget bliver akavet. (Og jeg skal høre på det pis alt for ofte)

Nogle afskriver potentielle sjove, spændende, udfordrende, nye stunder fordi de enten er bange eller bekymret for at de kommer til at gøre noget akavet eller at situationen bliver akavet.
Så slap dog af og skab dig, hav det sjovt. Spring ud i det.
Lad vær med at begrænse dig.
Rend nøgen over gaden hvis du synes det kunne være sjovt.

At føle sig akavet er noget man selv kan vælge, eller fravælge.
Hvis man "bare lige" tager sig lidt sammen, får styr på sig selv.
Så bliver det hele da meget sjovere og nemmere?

Nå nu har jeg det meget bedre.
Håber det er okay jeg lige kom ud med det.
Kan vi evt. Lave dette til de gamle sure mænds brokkeklub? :-)
I dream of a perfect world, where people of all cultures, all nationalities, can come together, unite as one, and spot each other at the gym and smash protein shakes together.

Welcome to the new Brociety.


Billede
Brugeravatar
 
Reputation point: 55
 
Indlæg: 1453
Tilmeldt: 30. jun 2008, 13:07
Geografisk sted: Sydsjælland
 
Træner her: DTU fitness
Alcons Fitness
Motionskælderen
HGVS
Performance Gym
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 1.00
- Squat: 2.00
- Dødløft: 3.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



I går da jeg kom hjem fra job og var fyldt op til randen af snak med patienter, tog jeg en havestol og satte mig om i baghaven, ude i sneen med et tæppe og en kop mælkeskumsfyldt kaffe. Der sad jeg og indsnusede duften af sne og frost, som jo nærmest er en ikke-duft. Jeg forestiller mig altid det er sådan ozon dufter. Der var en velsignet ro. Ikke en vind rørte sig og rimfrosten lå tungt ude på marken. Det var en dejlig stund inden jeg gik tilbage ind i varmen.

Billede
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Har I tænkt over at folks ambitioner som oftest bliver kanaliseret over i deres erhverv. Altså når folk er ambitiøse omkring et eller andet og gerne vil til tops og 'make it' så er det som oftest noget med deres job at gøre. Det virker så snævert. Som om folk er låst i deres tankegang af en eller anden idé om at kun noget der genererer penge eller anerkendelse ude fra er værd at spilde ambition på. Tænk hvis folk i stedet var ambitiøse omkring at være en god kæreste. Bare give og gøre og hjælpe, fremfor at være fokuseret på sig selv og på at få og skrabe til sig. Eller ambitiøs omkring at få ro i sindet og blive afklaret med tilværelsen. Prioritere at bruge tid hver dag på at meditere, læse bøger, tænke, få sovet mange timer hver nat og sidde og kigge ud i luften. Eller ambitiøs omkring at være en god far. Ikke en far der altid er væk og bruger alt for mange timer på sine egne projekter og jobmæssige ambitioner, men en far der rent faktisk prioriterer at holde tidligt fri og foretage sig noget sammen med sine børn hver dag. Eller ambitiøs omkring at sprede glæde omkring sig. Hjælpe andre uden at få noget igen. Bare være flink og snakke med de gamle mænd, der sidder på deres elscootere nede ved Rema1000 og kigger, fordi de ellers bare sidder alene i deres lille lejlighed, hvis ikke de kører ned til Rema for at kigge på mennesker og måske få en lille sludder. Der er kraftedeme så mange der vil være iværksættere og skrabe penge til sig. Deres fokus er på dem selv. Der er altid mere at hente ved at have fokus på de andre. Tænk hvis alle de skønne kræfter og ambitioner blev brugt på noget der ikke havde med job og penge at gøre. Det kunne være interessant.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Nå, så var jeg sgu i et rigtigt center i går for første gang siden 4. dec. Det var fandme dejligt. Jeg har selvfølgelig kunnet træne på mit loft, og det er fint nok, men det bliver lidt ensformigt. Og så på arbejdet på de super fancy Technogym Selection 900 maskiner, som nok er noget nær det bedste jeg har prøvet fra Technogyms side. Men når man træner på jobbet er man stadig lidt på job, fordi man ikke kan smide fys-masken. Man kan ikke bare smide hovedtelefoner i ørerne og lukke af for folk, men må bibeholde rollen som fys. Da træningen netop er et frirum, hvor roller kan slippes, har det været en belastning ikke at kunne få lov at træne som fuldstændig anonym i et center. Men det kan jeg nu igen med min ene Astra Zeneca dosis.
Billede
På mandag skal jeg have en dosis Pfizer og så betragtes jeg som færdigvaccineret. Jeg synes det virker lidt absurd. Det handler jo ikke om at man bare skal have 2 doser af et eller andet og så er man færdig fordi alle andre også har fået 2 doser. Det er jo i realiteten 2 halve vacciner, hvoraf ingen er taget efter bogen og færdiggjort. Jeg synes lidt jeg har fået en halv cykel og en halv knallert og så siger vi det er et færdigt transportmiddel. Og jeg ved ikke hvor mange på verdensplan der har fået den kombi indtil videre og hvor meget forskning der ligger på det, men whatever. Så bliver det sådan og det kan jeg godt leve med.

Sidste år byggede jeg et drivhus og en terrasse ud af træ, mursten, brugte skruer og dampspærre, som jeg alligevel havde liggende. Det var jeg ret glad for og det fungerer godt og kostede stort set intet.
Billede

I år er mit projekt 2 gæs, som jeg fik for 3 uger siden, da de var 4 dage gamle. Gæs er satme hyggelige. Usandsynligt idiotiske, men skide hyggelige. De render rundt efter mig, når jeg går rundt på gården, som om jeg var deres mor, og slipper mig ikke af syne. Jeg byggede et hus til dem af et par gamle paller og noget plexiglas og værk, som jeg også havde liggende. Det er nok verdenshistoriens grimmeste gåsehus.
Billede
Billede

Jeg har også lavet et snedigt sommerbur til kaninen, under børnenes trampolin
Billede

Og ved I hvad der er hyggeligt? Når min gamle ryg ikke vil mere og der skal sættes kartofler. Så må der unge kræfter til. Det viste sig min datter var skide god til at sætte kartofler, så jeg kunne stå ret op med mit hakkejern og min rive og lave render til hende, og så kunne hun lave det hårde arbejde langs jorden, som ville give mig hold i ryggen i 14 dage efter. Så kunne hun få en tur i trillebøren som belønning.
Billede
Billede

For en 3 uger siden stod jeg op kl. 5.20. Så hoppede jeg i bilen med en rygsæk, en madpakke og en kop kaffe til bilen. Så drønede jeg ud til mit andet hjem omkring Stubbergaard, og gik en dejlig morgentur på 15 km rundt om Stubbergaard sø fra kl. 6.00 til 9.30. Det er nemmere at nævne hvilke dyr jeg ikke så end hvilke jeg så, da der var et fugle og dyreliv af en anden verden rundt om søen. Jeg så ikke en bæver. Ellers var der lidt af hvert fra den danske fauna.
Billede
Billede

Midtvejs på ruten kom jeg forbi den såkaldte Helligkilde. En naturlig kilde, hvor der har piblet vand op af jorden de sidste mindst 800 år. Uanset hvor tørt det er, så er mængden af vand i kilden altid den samme. I gamle dage lod man de syge drikke af kilden fordi man troede den havde helbredende kræfter. En snedig karl, som boede et godt stykke fra kilden, formåede på et tidspunkt at dirigere kildens vand, så det kunne løbe direkte ind i hans køkken, så han havde frisk kildevand i hanen. Det blev dog lidt for smart og han måtte lade kilden være i fred igen. I 70'erne forsøgte en entreprenant fyr at sælge kildens vand på flasker. Det var dog dengang folk ikke var idioter og vand på flaske blev betragtet som det det er, en fucking scam, så hans forretning døde ud. I dag er jeg sikker på flaskevand fra Helligkilden vilde sælge i millionvis, hvis man forsøgte igen.
Billede

Ved I forresten hvad sådan et eksorbitant liv på landet koster? 1.7 mio gav vi for gården for 9 år siden. Hvad får man for 1.7 mio i de store byer? Jeg bor 10 min fra mit job, 8 min fra et træningscenter, 4 min fra børnenes skole, 3 min fra handlemuligheder og det lokale pizzaria leverer endda ud til os når vi er for fucking dovne til at køre ind og hente det 7 min væk. Hvis man er byrotte og elsker storbyen, som min bedste veninde f.eks. gør, så giver det selvfølgelig mening at slå sig ned i f.eks. Kbh. Men hvis man er fan af fred og fucking ro og åbne vidder og en billig husleje og plads til høns og køkkenhave og hvad har vi, så er landet altså et pænt godt alternativ.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Ved I forresten hvad sådan et eksorbitant liv på landet koster? 1.7 mio gav vi for gården for 9 år siden. Hvad får man for 1.7 mio i de store byer? Jeg bor 10 min fra mit job, 8 min fra et træningscenter, 4 min fra børnenes skole, 3 min fra handlemuligheder og det lokale pizzaria leverer endda ud til os når vi er for fucking dovne til at køre ind og hente det 7 min væk. Hvis man er byrotte og elsker storbyen, som min bedste veninde f.eks. gør, så giver det selvfølgelig mening at slå sig ned i f.eks. Kbh. Men hvis man er fan af fred og fucking ro og åbne vidder og en billig husleje og plads til høns og køkkenhave og hvad har vi, så er landet altså et pænt godt alternativ.


Hurdlen for mange er adgangen til jobs.

Jeg arbejder selv i procesindustrien hvor størstedelen af arbejdspladserne ligger i Københavnsområdet. Ja, stort set alt pharma-industri ligger jo her. Jovist, Helsingør har en storspiller som Bavarian Nordic, men her skal man altså desværre stadig betale over 4 mil for et lille parcelhus der trænger til en kærlig hånd. Hillerød har også lidt - heriblandt en Novo Nordisk afdeling - men priserne er stadig til den kedelige side.
 
Reputation point: 5
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 27. jan 2018, 20:50
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



rbrtmccll skrev:
Mussetrussen skrev:Ved I forresten hvad sådan et eksorbitant liv på landet koster? 1.7 mio gav vi for gården for 9 år siden. Hvad får man for 1.7 mio i de store byer? Jeg bor 10 min fra mit job, 8 min fra et træningscenter, 4 min fra børnenes skole, 3 min fra handlemuligheder og det lokale pizzaria leverer endda ud til os når vi er for fucking dovne til at køre ind og hente det 7 min væk. Hvis man er byrotte og elsker storbyen, som min bedste veninde f.eks. gør, så giver det selvfølgelig mening at slå sig ned i f.eks. Kbh. Men hvis man er fan af fred og fucking ro og åbne vidder og en billig husleje og plads til høns og køkkenhave og hvad har vi, så er landet altså et pænt godt alternativ.


Hurdlen for mange er adgangen til jobs.

Jeg arbejder selv i procesindustrien hvor størstedelen af arbejdspladserne ligger i Københavnsområdet. Ja, stort set alt pharma-industri ligger jo her. Jovist, Helsingør har en storspiller som Bavarian Nordic, men her skal man altså desværre stadig betale over 4 mil for et lille parcelhus der trænger til en kærlig hånd. Hillerød har også lidt - heriblandt en Novo Nordisk afdeling - men priserne er stadig til den kedelige side.


Jeg synes min veninde fra Kbh fortalte hvordan mange hun arbejder sammen med, eller kender i Kbh-området, har fundet ud af her under coronanedlukningen, at de faktisk sagtens kan udføre deres job hjemmefra, eller måske nøjes med at komme ind på jobbet rent fysisk 1-2 gange om ugen. Det åbner pludselig op for muligheden for at købe hus længere væk, måske endda på landet, og dermed nedbringe "huslejen" OG mængden af tid der bruges på at pendle. Men ja, det er selvfølgelig nemmere at bo uden for de store byer, hvis man har et job som der findes mange af rundt om i landet som f.eks. fys, pædagog, lærer, murer, advokat osv.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Brugte en god rum tid herinde i går. Der er gode refleksioner at hente til inspiration og grubleri. Jeg takker. Jeg har generelt svært ved at finde interesse i det meste, der bliver skrevet rundt omkring - også i bøger. Dette var ikke tilfældet her. Det er autentisk. Der melder sig dog nogle spørgsmål - og bevares; nogle skriv er jo af ældre dato, hvorfor dit perspektiv kunne have ændret sig.

Eftersom jeg selv ikke har de store ambitioner for mit arbejdsliv, mærker jeg en >shaming<. Forståelsen for atypiske karrierevalg og fokus på mindre arbejde og mere tid andet og andre, synes fjernt. Andres holdning synes i mellemtiden at være af mindre betydning, når man som du har stiftet familie. Du skal jo ikke ud og finde mage. Hvorfor skulle ens kone i øvrigt ikke bakke op om mere tid sammen?

Til trods for at have læst det flere gange, undrer jeg mig stadig over din manglende lyst til samkvem. Det virker naturstridigt - og som en parterapeut (jeg engang traf ved et tilfælde, da hun vikarierede på mit arbejde) sagde, så starter alle problemer i parforholdet i soveværelset. Jeg kan slet ikke forholde mig til det i din alder - hvis overhovedet i nogen alder. Tillad mig at citere Lars Lilholt (lol): "for at elske rigtigt, skal jeg være nøgen".

Negligeringen af din fysik, hvis man kan være så fræk at kalde den det - da du jo trods alt vedligeholder, kan jeg heller ikke undlade at undre mig over. Du har tidligere fremvist pragteksempler på en aldeles respektabel fysik. :)

Imo, lader du til at leve et meget rigt liv, men teoretisk set, såfremt du ikke havde børn og kone, tror du så, at du kunne finde samme glæde ved din nuværende livsførelse? Tror du, det ville være let på de kanter du lever, at finde mage, når man tager højde for din filosofi og livsførelse? Kan man indlede et aseksuelt forhold til en partner?
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 305
 
Indlæg: 3035
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: OBBC
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan


ForegåendeNæste

Tilbage til Logbog




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 60 gæster