Jeg konfronteres flere gange ugentligt med den stigende inflation. Folk, der beklager sig over, at pengene ikke slår til. Jeg er endnu ikke selv stødt på inflationen i nævneværdig grad, men har også altid gjort en dyd ud af at købe større partier af specielt dagligdagsvarer på tilbud. På trods af en generel tendens til prisstigninger all over the line, har økologiske æg nu ugentligt, konsekvent været på tilbud i maaaange uger. Jeg havde ellers vænnet mig til at skulle veje mine værdier, når jeg ugentligt skulle konfronteres valget om 30 skrabeæg for 30 kr. eller 10 økologiske for 28 kr.
At priserne på brændstof i øvrigt er steget til vejrs, kan blot vække min sympati for nogle af dem, der er hårdest ramt som følge af dette i kombination til andre ting påvirket af andre omstændigheder, men det er ikke blot negativt, i hvert fald ikke her til lands. Jeg har altid fundet det beskæmmende, at være vidne til det diesel- og benzinsmisbrug, der har fundet sted så længe jeg erindrer. Hvor mange, der ikke blot benytter et motordrevent køretøj af hensyn til sygelig magelighed. Oftest er min opfattelse, at det er folk med alting inden for gå- og cykelafstand, der er styret af dette. Folk, der kører i bil til træning for at gå på løbebånd, folk, der kører 5 minutter i bil for at handle en håndfuld varer, folk, der bliver hentet og leveret i alle mulige henseender, som var de hjælpeløse og uden besiddelse for nogen form for førlighed. Det er SYGT. Til sidst vil fortovene blot være forbeholdt personer med solbriller og blindstok, kommunearbejdere (hvis de endnu ikke er sparet væk) med løvblæser eller affaldstang, og de hundeejere, der endnu ikke er gået over til at lufte hunden i mens bilen ruller i 1. gear, og stadig fastholder at en hund ikke blot kan luftes ved at blive lukket ud i den 28 kvadratmetre store have, der hovedsageligt er belagt med 2. sorteringsfliser og hundens egne ekskrementer. Hvis hundeejerne og andre forbipasserende så ellers bidrager med at tilsvine fortovet med alskens tænkelige efterladenskaber, kan det jo være, at kommunearbejderen får lov at beholde sit arbejde, for hvis de ikke gjorde det, havde han næppe andet at lave. Det er egentlig grotesk at tænke på, at magelighed holder så mange hjul i gang i samfundet, men det er et enormt skriv.
Jeg ved ikke om magelighed generelt bare er en folkesygdom, der opstår i forbindelse med høj(ere) levestandard. Hvad min seneste udenlandstur blandt andet lærte mig i forbindelse med, at jeg oftest besøgte et nyt hotel dagligt, så var det at tage gæsternes vurdering af hotellets beliggenhed med et gran salt; det samme når jeg kiggede på rutevejledninger fra tog- eller busstation og frem til enten hoteller eller turistattraktioner. "I would not consider this hotel to be central at all" "Daily taxi service is necessary", "Central???????? what a joke!" Det var som at det var aldeles UTÆNKELIGT, URIMELIGT og PINSOMT at skulle gå 1-4 km. og folk, der havde boet 1,2 km. fra byens absolutte centrum havde været nødsaget til at tage en taxa mm... Vi er jo ikke skabt til at bevæge os og yde nogen som helst indsats for at komme fra A til B. Man skal generelt være meget kritisk når man hører andres bedømmelser og råd, om end jeg begræder at det i så overvejende grad er nødvendigt. Man kan opleve, at man i virkeligheden skal gå til højre, når de siger venstre.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.