I alt: 1284
Medlemmer: 3
Skjulte: 1
Gæster: 1280
mit bud:
Kvinde i starten/midt i 30'erne. Tropper altid op til træning i det smarteste træningstøj, omend de lidt for stramme tights ikke kan undgå at afsløre at alderen er begyndt at trykke lidt. Hun er klippet korthåret i en opmærksomhedsvækkende frisure, med dertil hørende farvning, af sin frisørveninde. Hun starter sin træning med 10 minutter på crosstrainer, for derefter at forsætte med det samme fitness-program hun har brugt de sidste 10 år. Et program hun dengang fik lagt af sin veninde som for mange år siden selv opgav fitness og idag bruger sin tid siddende blegfed, i joggingtøj i sofaen med et barn på armen.
Hun squatter med den samme vægt, tøsepude og den samme elendige teknik hun altid har gjort. Når hun har trænet og snakket færdig uden egentlig at få sved på panden, tar hun et hurtigt bad, hvorefter turen går til en popsmart cafe hvor hun nyder en moderne form for kaffe med et par veninder. Fælles for hele hendes vennekreds er at de alle er ekstremt udfordret i forhold til at acceptere at de har den alder de nu engang har. Ingen af dem har børn, og de mener alle at de er stærke og uafhæninge kvinder som absolut ikke har noget at bruge en mand til. Kun deres få mandevenner som i det skjulte forgæves har forsøgt at komme i bukserne på dem i mange år. Deres "mandehad" bunder i en eller anden oplevelse de tidligere har haft, hvor de sandsynligvis er blevet såret af en mand de havde stærke følelser for. De gemmer sig bag deres stærke feminine fremtoning og deres moderne livsstil, imens de et par gange om ugen græder sig i søvn af misundelse på de af deres veninder der både har mand og børn, og et generelt mindreværd som de føler tvinger dem til at opretholde den livsstil de har selvom de inderst inde har lyst til at give slip.
Så er det jer drenge
