Sprøde vinger og gode lår? I USA kalder de det for "Thanksgiving" - i Danmark kalder vi det bare "Ugen Der Gik.."
Nyt fra Bodybuilding.dk
Femte afsnit af Kenneth Wedels mini dokumentar blev uploadet i onsdags, og denne gang kommere vi lidt tættere på en gammel BB.DK kending, Kristine Moltzen:
En lille reminder skal der da til.. Husk vores konkurrence om “Månedens off-season måltid”.
Slip din indre Sonya Thomas løs! Fyld i skuffen, knips lidt billeder af de gode sager, upload og deltag!
“De sidste sommertimer er for længst overstået, og det er tid til at pakke sixpacken væk og finde vinterfrakken frem. Dermed er det også slut med at leve af kedelig diætmad og diverse low-carb diæter. I den forbindelse afholder vi en konkurrence, hvor vi skal have fundet månedens offseason måltid!
Der er ingen regler for, hvad der kan kaldes et godt offseason måltid, og hvad der ikke kan. I sidste ende er det brugerne, der bestemmer, hvilken ret der skal vinde! Er der mere end 10 deltagere udvælger teamet bag BB.dk de 10 retter, der skal deltage i afstemningen.
Retten skal være lavet af dig selv og postes med billede og ingrediensliste.
saligia har oprettet en facebookside som måske kan være en hjælp i din jagt på fremtidige træningsmakkere:
“Yo der...
Jeg træner selv i et fitnessdk center og de har et træningsmakker system på deres hjemmeside, men har længe haft en annonce oppe og det virker som om det er et dødt system der ikke rigtig bliver brugt det store, så tænkte jeg selv ville oprette en side på facebook til at lede efter træningspartnere.... Det vil selvfølgelig kun være brugbart hvis der med tiden kommer gang i siden, men i kunne jo hjælpe det lidt på vej hvis i har lyst.... Synes der mangler sådan noget på landsplan
På Bodylab Fitness News er Thomas Jagd klar med hjælp hvis du har svært ved at få klemt gentagelser ud i pull-ups:
“Nu hedder overskriften godt nok ”fra 0 til 8 pullups på 12 uger”. Og det er ganske rigtigt det som programmet lover. Jeg ved dog samtidig, at folk har en tendens til at tage tingene meget bogstaveligt. Derfor vil jeg have lov at tage et par forbehold. For det første, så er alle som ikke kan tage en eneste pullup ikke lige dårligt stillet. Jeg antager, at man som minimum er tæt på at kunne tage en enkelt pullup. Hvis man er i så dårlig forfatning, at man praktisk talt kun kan hænge i stangen, når man forsøger sig med en pullup, og ikke kan bevæge kroppen en mm, så er det straks lidt sværere at gå fra 0 pullups til 8 pullups på 12 uger. Den styrkefremgang som er påkrævet for at nå op på en enkelt gentagelse vil være mange gange større, end hvis vi antager at personen kan hive sig halvvejs op. Derudover reagerer folk forskelligt på træning. Nogle kan præstere en massiv fremgang på meget kort tid, mens andre tager 3 gange så lang tid om at opnå den samme fremgang. Sådan er det nu engang. En gennemsnitsperson med en normal kropsvægt, som kan tage noget der ligner en halv rep, vil med ret stor sandsynlighed kunne nå de 8 reps eller mere på det program som følger senere i artiklen. Alle andre vil uden problemer kunne følge programmet, men resultaterne vil være tilsvarende lavere, alt efter hvilke forudsætninger de har.”
BrianN er vi mest vant til at se på scenen iført korte sorte tights - men nu vil han sørme også være stykeløfter! Han ønsker konstruktiv kritik af sin teknik, så hvis du har noget klogt at byde ind med, så smut forbi hans log!
Kan man mon være professionel redneck? Steve McGranahan gør et fint forsøg..
Hvis du vil mere om stærkmands legenden Jón Páll Sigmarsson, så se denne her:
Ugens Historie
Ugens historie for lov at være Vitus’ føljeton om jagten på “Fitness-girl”..
“Mit venstre knæ gjorde ond efter opvarmning. Derfor var jeg meget flot og forsigt, da jeg squattede. Heldigvis gik det.
Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville smile til Fitness-girl næste gang jeg så hende. Jeg tænkte at det var et realistisk mål. I dag så jeg hende. Men ak og ve. I det sekund hun kigger på mig, ryger mit blik ned i gulvet. Jeg prøver at smile, men jeg kan mærke på min ansigtsmuskulatur at noget gik galt. Da jeg kom hjem, prøvede jeg at genskabe denne grimasse. Det var ikke kønt.
Jeg må tage mig sammen. Ellers kommer vi aldrig til at lave børnebørn til mor, og det mener hun er ved at være på tide.
Ps. Kære Fitness-girl.
Jeg håber ikke at du læser med her, da dette kunne gøre det mere akavet. I så fald behøver vi ikke at lave børn endnu. Mor har sagt, at hun godt kan vente til jeg er færdig med at studere.
Klassikeren i denne uge er et enkelt program, som måske kan hjælpe dig igennem et styrkemæssigt plateau - OG give dig lidt ekstra bøf på kroppen.. “The Hepburn Way”
“Doug Hepburn er en af de gamle legender indenfor styrkesport. Han var både vægtløfter og styrkeløfter, og var blandt andet den første mand som bænkede 500 pounds. Men Hepburn var ikke kun kendt for sin styrke. Han var også kendt for sin ekstremt massive fysik. Hans programmer er derfor ikke kun interessante for folk der træner for styrke, men også for folk som træner bodybuilding. Specielt et af hans programmer skiller sig ud. Og det er det program vi vil se nærmere på her.
Et af de programmer som Doug Hepburn havde mest succes med, var hans 5-8 singles + 5 sæt x 5 reps program. Det er et program som både er voluminøst og tungt, og det egner sig derfor ikke til begynderen.”
Dtrip650 skrev:Jeg tænker ofte på, at prøve Jack3d eller kokain, tage det hver dag, så jeg kan gå amok og vise folk at jeg ikke giver en fuck... Men det virker bare forkert et eller andet sted.