UGEN DER GIK PÅ BODYBUILDING.DK
- Set igennem Bjørnens øje
Denne uge havde dynamik som i en vaskeægte jazzclub, med massevis af nyskabelse, overraskelser og gode grin.
Der er, så sandt som det er sagt, gået en kokkedjævel i folket her på bodybuilding.dk. Det har regnet med proteinrige og kernesunde opskrifter fra alskens madelskende muskelbundter og det er endda på trods af, at cut seasonen er skudt i gang.
Livet i logland
Lillebjørn opdagede hurtigt at han ikke var den eneste bjørn i sit center, men hans frygt for den såkaldte Megabjørn blev hurtigt afkræftet, da det viste sig at monstrummet ikke var helt så utilregnelig som forventet. Alligevel stak han en finger i halsen efter en slurk af
Megabjørnens shake – man kan jo aldrig vide hvad han har puttet i vel? :wink:
Smeden viste sin pondus, da hans bekymrede mor kom ind og bad om assistance. To drenge affyrede skarpe skud mod uskyldige fugle, i mammasmedens hæk. Selveste Smeden i egen brede person, trampede ud på terrassen og sendte et lynblik mod de to slemme drenge, der krøb væk som vampyrer fra solen, mens mamma så lettet til.
Endnu engang blev dagen reddet, takket være... SMEDEN!
Man skal være varsom hvor man træder i logland, for
J-S-O og
MATT har lagt landminer ud og krydsilden står tæt som regndråber fra himlen. Der er en hed cut-battle i gang mellem skolens to tykke drenge og der kan nok ikke blive tale om våbenhvile foreløbig.
Hr.
Incognito beviste sit værd som ægte
comeback-kid med en super evil bænkpres PR, der til hver en tid kan flå taget af ethvert reservedelslager.
POK fik i ugens anledning besøg af ingen mindre end
hulk i sin log - han havde vist stjålet Lone Kold i en brandert. Det bliver Kim vist ikke glad for, han skulle hellere skynde sig at aflevere hende tilbage ellers vanker der. - Yikes!
Dingo holdt en lille
modeshowsopvisning i logbogen, men af en eller anden grund, kom jeg til at tænke på kejserens nye klæder, da jeg så Dingo, kun iført sin GASP tank top og boxershorts :-k :wink: Se også billeder af hvordan de ældre knokler, der hvor dingo træner. :hihi:
Udover det kommer vi ikke til at se ham i laang tid, hans generøse farmor har nemlig forkælet ham og hans grandfætter med en 3 måneders ferie til Vietnam og det heldige asen vandt sørme også en ferie til Paris i en hoppekonkurrence i hans nyrenoverede træningscenter. Tillykke! =D> :)
Goddes82 med stort G for Girlpower og Gigantisk ratlås i sin Giga stylede Golf, viste sin
nylakerede dyt frem i loggen. Mon ikke det var noget for Vmax?
I
Beast-loggen blev der skrålet og brølet, da
Mikkel ”bæstet” Leicht satte en bestialsk PR i dødløft med 270kg! Vennerne så til mens jorden rungede og en af dem optog beelzebub himself, på en helt igennem
balstyrisk video.
Nr. 13 sikrede alle et rigtig godt grin, med et vandfald af comic strips fra
Brawns Gym og
Guido and Luigi. Her går man i al fald ikke galt i byen. Selv Comedyzoo har ikke meget at skulle have sagt her.
Sidst men ikke mindst har vi
Biiver, der trods alarmklokkernes ringen vovede sig ud i en
risikofyldt træning. Han nåede igennem DB Incline Bænkpres, men ved DB Bænkpres mødte han sit værste mareridt, hans ryg gav op og han endte i sengen, formodentligt med en fibersprængning. Indtil videre kan man jo lige klikke sig ind i
hans logbog og underholde staklen lidt, mens han ligger i sengen. Indtil da må han klare sig med Nr. 13s tegneserier og ugens billede. :)
Held og lykke og god bedring til Biiver! =D>
Ugens billede:
Leveret af: Nr. 13
Vi kan desværre ikke nå at komme omkring alle logs, men vi vil betræde os på løbende at nå godt rundt. Så pas på derude - i næste uge besøger vi måske jeres log!
Let's get... BIG!!!
Mvh
Bjørnen
Redaktør/Moderator