Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65769 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049596 indlæg i 100423 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 965
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 962

Følg bodybuilding.dk på

Væld af tanker og følelser

Udskriv emne


Opret en logbog og lad andre følge din træning

Tilbage til Logbog





Goddag, mine venner.

Jeg har besluttet mig for at oprette en dagbog. Ikke en logbog, men en dagbog. Der vil måske blive logget små træninger, men hovedsageligt vil der være historier, anekdoter og oplevelser fra, tja, mig.

Titlen er ikke tilfældig, men det kræver, at nogen spørger om historien, ellers fortæller jeg den ikke. Hvorfor spilde tid på andre hvis disse andre ikke ønsker, at tid spildes på dem?

Der vil også være billeder, for billeder er ikke dumme. Billederne vil variere i type, størrelse og format, men hold nu op og elsk dem alligevel.

Her er et herligt billede af en mand med herligt hår.

Billede

À plus tard.
Sidst rettet af Viggoermig 19. maj 2014, 13:02, rettet i alt 3 gange.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



I dag har jeg oplevet ting. Det gør jeg hver dag, og mange af tingene går igen, men noget af det, som ikke går igen, er ofte noget, jeg finder interessant. Jeg føler eksempelvis ikke, at eventuelle læsere ville finde det særligt interessant at høre om måden jeg laver toast på, eller hvordan jeg tørrer pis op fra gulvet når jeg ikke kan ramme.

Jeg så American Beauty færdig i dag. Herlig film. Jeg anmeldte den i "Hvilken film har du sidst set?"-tråden.
Men jeg har også set en anden film. Halvdelen af den, i hvert fald. "Fight Club" var det, men knap halvvejs igennem den tog jeg dens budskaber til mig og besluttede mig for, at jeg ikke havde brug for at se "Fight Club", jeg skulle bare leve efter budskaberne i "Fight Club". Så lejede jeg idiot, lavede kaffe, satte mig i en stol og slog på en håndtromme til knoerne på begge mine hænder blødte.
Det har været dagens højdepunkter. Jeg lever et ret spændende liv, at I ved det.

Billede
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hej. Nu er det nemmere for mig at følge med i din dagbog (HA! GAAA....). Farvel.

PS.

Viggoermig skrev: Jeg føler eksempelvis ikke, at eventuelle læsere ville finde det særligt interessant at høre om måden jeg laver toast på, eller hvordan jeg tørrer pis op fra gulvet når jeg ikke kan ramme.


Jeg bruger fødderne, hvad gør du?
Brugeravatar
 
Reputation point: 55
 
Indlæg: 1300
Tilmeldt: 26. nov 2013, 14:02
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 100.00
- Squat: 130.00
- Dødløft: 160.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Hagen der kunne sænke Titanic?
 
Reputation point: 232
 
Indlæg: 5111
Tilmeldt: 26. okt 2012, 16:46
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 210.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Francho skrev:
Viggoermig skrev: Jeg føler eksempelvis ikke, at eventuelle læsere ville finde det særligt interessant at høre om måden jeg laver toast på, eller hvordan jeg tørrer pis op fra gulvet når jeg ikke kan ramme.


Jeg bruger fødderne, hvad gør du?

Jeg forsøger at holde mig innovativ, og derfor finder jeg altid nye måder. Den næste jeg vil prøve er at puste på det indtil det alt sammen er suget op i måtten.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



andreas7074 skrev:Hagen der kunne sænke Titanic?

Jeg formoder, det ville være lidt af en udfordring. Omvendt tror jeg mere på mine muligheder for at sænke Titanic med hagen end på at bjærge det.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Halløj i loggen - her er huggeligt

Jeg er begyndt at fører drømmedagbog, og her er en drøm der er dagsgammel. Bemærk, alle bekendtes navner er udskiftet med Spider-Man skurkes, fordi JA!

Her er drømmen:

Jeg befinder mig ved et busstopsted, et KÆMPE busstopsted. Vi er en fire-fem drenge der gøgler rundt ved busstopstedet. Vi kaster med en rød sodavand der er en fjerhat - den ejes af min ven, Scorpion. Der er også en mor sammen med sit barn der forsøger at sidde på de der tosse-bænke der er ved diverse busstoppestede, men de kan ikke fordi vi kaster med sodavandsfjerhatten. Den har nemlig samme vægt som en rød sodavand. Jeg føler mig forpligtet til at forsvare dem, og jeg griber derfor hele tiden hatten før de bliver ramt, og kaster den tilbage. Da bussen ankommer må jeg dog se mig nødsaget til at parere og hatten ryger ud i menneskemængden der står foran bussen. Jeg træder ind i bussen, der er ingen penge på mit rejsekort, men automaten brokker sig ikke. Det er godt.

Jeg sætter mig ind i bussen, der er større end et S-Tog indvendigt. Jeg sidder ved siden af min ven Mysterio, og vi snakker om løst og fast. Han er i dårligt humør - det er han squ tit. Pludselig råber min anden ven, Scorpion, der sidder et par sæder væk og spørger om jeg har drukket den røde sodavand. Vi diskuterer lidt frem og tilbage, men mig og Mysterio bliver enig om, at jeg ville være langt mere beruset hvis jeg havde drukket hele den røde sodavand der var en hat.

Så vågnede jeg.

Hyggehejsa
Most everyone's mad here.
Brugeravatar
 
Reputation point: 192
 
Indlæg: 3164
Tilmeldt: 15. aug 2013, 22:58
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Benjamin Reilly skrev:Halløj i loggen - her er huggeligt

Jeg er begyndt at fører drømmedagbog, og her er en drøm der er dagsgammel. Bemærk, alle bekendtes navner er udskiftet med Spider-Man skurkes, fordi JA!

Her er drømmen:

Jeg befinder mig ved et busstopsted, et KÆMPE busstopsted. Vi er en fire-fem drenge der gøgler rundt ved busstopstedet. Vi kaster med en rød sodavand der er en fjerhat - den ejes af min ven, Scorpion. Der er også en mor sammen med sit barn der forsøger at sidde på de der tosse-bænke der er ved diverse busstoppestede, men de kan ikke fordi vi kaster med sodavandsfjerhatten. Den har nemlig samme vægt som en rød sodavand. Jeg føler mig forpligtet til at forsvare dem, og jeg griber derfor hele tiden hatten før de bliver ramt, og kaster den tilbage. Da bussen ankommer må jeg dog se mig nødsaget til at parere og hatten ryger ud i menneskemængden der står foran bussen. Jeg træder ind i bussen, der er ingen penge på mit rejsekort, men automaten brokker sig ikke. Det er godt.

Jeg sætter mig ind i bussen, der er større end et S-Tog indvendigt. Jeg sidder ved siden af min ven Mysterio, og vi snakker om løst og fast. Han er i dårligt humør - det er han squ tit. Pludselig råber min anden ven, Scorpion, der sidder et par sæder væk og spørger om jeg har drukket den røde sodavand. Vi diskuterer lidt frem og tilbage, men mig og Mysterio bliver enig om, at jeg ville være langt mere beruset hvis jeg havde drukket hele den røde sodavand der var en hat.

Så vågnede jeg.

Hyggehejsa

Dine drømme er meget velkomne.
Jeg har selv underlige drømme til tider, men jeg husker dem ikke altid lige godt. I nat drømte jeg noget med at jeg var elendig til fodbold og helikopterer med hjul, så de fungerede som racerbiler.

Jeg har et par drømme fra dengang, jeg var lille, som jeg husker godt, nok mest fordi de næsten traumatiserede mig dengang.

Jeg drømte, jeg gemte mig på et skib, som stod på landjorden, fordi en tyrannosaurus var efter mig. Så løb jeg hjem og gemte mig. Også her fandt den mig. Jeg var meget bange. Men så skete der noget. Jeg fik en idé. Jeg tilbød den, at den fik en appelsin hvis altså den lod mig slippe. Vi indgik således et kompromis, og den fik lov til at kradse mig i nakken hvis den også fik appelsinen.
Derefter var der liv og glade dage.

En anden gang blev mine forældre bortført af pingvinerne i Aalborg Zoo.


EDIT:
Jeg indså jeg havde begået en brøler. Jeg er naturligvis ikke Victor med hagen, men Victor med kæben. Hvor kunne jeg dog glemme det.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Venner, faste læsere og mine med-kværulanter. Gårsdagens eskapader forløb således.

Jeg delte 2900 kalorier i form af nachos med min broder, så havde jeg det dårligt. Så havde jeg det grusomt. Så tog jeg 2.5 mg diazepam, og verden var atter et herligt sted. Kemiske balancer i hjernen is where it's at.

I går indtog jeg desuden alkohol, og det gik semi-vildt for sig. Når det så er sagt er det ikke ualmindeligt, alligevel er jeg mere kvæstet i dag end jeg plejer. Vi lagde ud på vores stambar hvor en masse herlige mennesker var at finde. Vi lavede en masse, vi hørte musik, vi spillede tænkeboks (læs: jeg er mesteren), og jeg tabte i bordfodbold til en veninde. Til mit forsvar er hun ulækkert god til bordfodbold.
En herlig idé opstod, så vi købte nogle øl og satte os på havnen. De andre fattede det ikke, de ville ret hurtigt tilbage, men jeg blev siddende med en herlig mand, og vi delte en meget æstetisk stund. Det var meget smukt og vi fik uddebatteret en masse emner, alt fra poesi til neurobiologi til samfundets opbygning og konformitet. Vi vendte dog også tilbage til gaden (local speech much), og det var nu også meget hyggeligt. Senere blev vi enige om at se solopgangen sammen, en fænomenal idé, men vi mødte et problem. Klokken 4 fandt vi ud af, at solen åbenbart ikke stod op inden for de næste par timer, så vi blev enige om at udskyde vores plan. Så tog jeg en busz.
Venner, det forholder sig sådan, at når jeg stiger af min natbus, skal jeg gå 4 kilometer før jeg er hjemme. Det er ikke altid lige sjovt klokken 5, kan jeg fortælle jer, men derfor er det så heldigt, at der er et væld af halvt ødelagte, efterladte cykler. Almindeligvis. Ser I, jeg fandt en cykel for nogle uger siden, den var rusten, kæden var hoppet af, dækkene var flade og cyklen var for lille. Altså en herlig cykel.
Den kørte jeg hjem på. Forleden fik jeg den geniale idé, fordi jeg er så forudseende, at køre den tilbage, og så gemme den i et krat, således jeg kunne bruge den en anden hyggelig morgen.
Mine compañeros. Min stjålne cykel er blevet stjålet. Så jeg måtte gå hjem.
På vejen slog jeg mine knoer imod plexiglas. Jeg var ikke sur, jeg havde bare lyst. I dag væsker mine sår igen. I er interesserede, jovist.
Jeg begik vist også hærværk, men det snakker vi ikke om. Jeg kom hjem, væsentligt fattigere på hjerneceller og grunker og spildte ting ud over det hele, så sov jeg 5 timer, og idet jeg ingen vand drak mellem 19 og 06 har jeg uvenlige tømmermænd idag. Jeg skal være bedre til at drikke vand.

Jeg glæder mig til imorgen.

Vi skal høre en sang, mi amigos. En sang, jeg håber I kan fortælle mig hvor er fra, SCENEN I DETALJER; hvem John er på date med, hvad en ???$-shake koster og hvem tjeneren er. I ved det jo godt. Det burde I, i hvert fald. At I ved det.

Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ah, din herlighed. Du er ÅLborggenser, forhelvede.

Desuden, hør noget godt musik:


 
Reputation point: 232
 
Indlæg: 5111
Tilmeldt: 26. okt 2012, 16:46
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 210.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



andreas7074 skrev:Ah, din herlighed. Du er ÅLborggenser, forhelvede.

Desuden, hør noget godt musik:

Anders. Du er en skurk uden lige. Jeg finder et af de bedste guitar riffs nogensinde, og så kommer du med din støj. Dog kan jeg faktisk godt lide det sidste nummer. Nej, det er fint, variation er fornuftigt - mange tak.

Ja, jeg er bosat i AALborg. Eller nej, det er løgn. Men nær Aalborg, eller "Ålleren" som de lidt mere sofistikerede indfødte ynder at kalde den. Yderst charmerende.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Støj?! pls! det er Ted Nugent!
 
Reputation point: 232
 
Indlæg: 5111
Tilmeldt: 26. okt 2012, 16:46
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 210.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



andreas7074 skrev:Støj?! pls! det er Ted Nugent!

Jeg kan leve med det, men jeg er ikke udpræget fan, det må jeg sige.

Det var torsdag igår. Jeg var i byen. Jeg havde ikke regnet med det, men min kommende prom-date bad mig komme i byen, så kan jeg jo ikke sige nej. Men det var også meget rart, jeg var ikke særlig beruset, mine venner, men jeg hyggede mig og fik endnu et par herlige bekendtskaber (jeg ville sige "til samlingen", men det lyder latterligt arrogant, gør det ikke?).
For anden dag i træk skal jeg leve af kage og kaffe, måske lidt chips, i hvert fald sådan som status er lige nu. Og så skal jeg formentlig føjte rundt igen i aften. Imorgen regner jeg dog med at holde en tiltrængt fridag.

Min log handler mere om mine eskapader end noget andet, indtil videre, hvert fald. Jeg vidste ikke mit eskapistiske behov var så stort. Jeg lover, jeg nok skal komme med historier I finder interessante, mine venner, alt andet ville være en hån mod jeres vidunderlige person.

I denne anledning vil jeg nu præsentere noget, jeg selv finder uendeligt genialt.

Kender I G.K. Chesterton? Formentlig en herlig mand. Men det er alle tænkere altid, de levede sikkert usle liv, det mener jeg faktisk Nietzsche gjorde, men man husker alle de fornuftige ting de sagde.
Om så jeg blev større end, tja, eksempelvis Nietzsche, ville jeg have, at folk huskede mine åndssvage stunder. Man finder ikke tilstrækkelige mængder karakter ved at se på folks succes, snarere det modsatte.

Hvorom alting er, G.K. Chesterton blev bedt om at skrive et essay om hvad, som er galt, i verdenen. Han skrev det følgende.

"Dear Sir,

I am

Sincerely yours,

G.K. Chesterton.
"

Jeg synes, det er genialt.

Husk i øvrigt dette citat, det er vidunderligt.

"Han førte sig frem med en stoisk ro, så fuldstændig behersket i forvisningen om sin egen uovervindelighed"

Nu er der allerede citater med, så I får blot et billede. "Blot et billede" er et hån mod det kunstværk som er dette billede.

Billede
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mine fine herrer.
Endnu en nat i ferien, endnu mere alkohol. I nat var jeg meget fuld. Men også meget glad.
Jeg fik at vide jeg lignede Harry Styles, Tate Langdon, men også en cowboy. Og at jeg var pæn. Al den smiger er herligt. Jeg aftalte også med en, at vi skulle barbere os skaldede sammen på søndag, men gutter. Jeg tør nok ikke, for jeg er en idiot. Vi skal også i byen i undertøj og badesandaler en aften, og ydermere fik jeg den glimrende idé at anmode vores rektor om at have en nøgendag. Jeg fik tre veninder til at love mig, de ville brække min næse hvis ikke jeg gjorde det.
Sådan kan man altid motivere sig selv. Medmindre man altså er masochist.
Vi var desuden flere som blev enige om, at selv om man ikke er homoseksuel er der noget meget dragende over Alex Turner. Så kunne jeg fortælle om den ukrainske model Yuri Pleskun, som også er meget smuk, sådan objektivt. Ikke lækker - jeg er ikke homoerotisk - han er bare smuk.
Jeg forsøgte også at hæve over beløbet, det gik så ikke, jeg ville ellers brænde nogle penge. Så nøjedes jeg med at give de kontanter jeg havde på mig væk, men det var så lidt, at det ikke har nogen reel betydning. Det er en skam, kære venner, jeg skal lære hvor ubetydeligt det er, det mener jeg.

Gutter, i dag vil jeg faktisk holde fri og være fri, vejret er herligt, det bliver herligere imorgen, jeg glæder mig gevaldigt.

Apropos flotte herrer.

Billede
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mine venner. Og potentielle fremtidige venner.

I går var det søndag. Det var påskedag. Det var 4/20.
Det var en herlig, herlig dag med godt vejr, smart flippertøj, en smule cannabis, og generelt bare en fest. Jeg levede livet meget intenst igår, føler jeg.
Jeg samlede blomster sammen til mit pandebånd, jeg dansede forholdsvist uopfordret foran omkring hundrede mennesker, og en lille dreng på en 3-4 år ville danse med mig. Hvor er børn dog så helt fantastisk frigjorte, de behøver ingen anledning eller at være påvirkede, de gør det fordi de har lyst og ikke tænker over hvad folk tænker om dem.
Vi kunne lære enormt meget af små børn. Helt ekstremt meget, siger jeg jer.
Jeg følte meget kærlighed i luften, dejligt frigjorte mennesker, mange behandlede mig godt fordi jeg var så kærlighedsfyldt et væsen. Det prøver jeg altid på at være. Det er meget vigtigt.

Venner, jeg sagde desuden i går, jeg ville gå i cølibat i et stykke tid. Jeg mener det faktisk. Om ikke andet indtil jeg møder et fantastisk hunkønsvæsen. Jeg vil være verdens mest afslappede person, verdens mest bevidste person. Jeg vil stå som Edward Norton i Fight Club, da han børster tænder, mens Marla Singer og Durden har sex så hele huset nærmest vælter sammen, og jeg vil tænke som han; "I am the zen master".
Jeg er allerede godt på vej, men jeg vil blive bedre, man kan altid blive bedre.

Noget, jeg desuden altid vil huskes for at sige, og for at tro på, er dette: "Husk altid, at penge aldrig nogensinde har en større værdi end den du tillægger dem."
Bum. Vi er alt for rige i Danmark, hvad vil vi med alle de ting? Jeg forstår det ikke og det kan umuligt være sundt.
Vær så elskværdigt og elskende menneske som overhovedet muligt, du gør verden til et bedre sted for alle, men i særdeleshed for dig selv.

Han er godt nok en flot mand, ham Richards. Eller var. Eller er, det kommer an på hvordan man ser på det.

Billede
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mine kære medmennesker.

Jeg vil fortælle jer, at jeg generelt ikke er stor fan af smileyer. Jeg synes det er en alt for implicit måde at vise ens intentioner på, eller i hvert fald maskere dem bag et lille, smilende og gult ansigt. De kan være passende, det ville også være dumt at skrive "NU SMILER JEG" i stedet for eksempelvis ': D'
Men i al almindelighed er jeg ikke stor fan, som sagt bidrager smileyer til den facade man opstiller, man er bange for at blotte sig, for at skrive hvad man i ærlighed mener, og det er en skam når skrevne ord kan være så meget smukkere end en lille hjerte-smiley. Jeg skriver sjældent smileyer, til gengæld skriver jeg meget tit at jeg eksempelvis har det herligt, at noget gør mig glad, at noget får mig til at smile. Jeg tror det er vejen frem.

I nat havde jeg så forskruet en drøm at jeg ikke vil fortælle den.

Nu vil jeg linke til en sang, jeg virkelig elsker. Jeg er faktisk generelt stor fan af deres nyeste album, og det er måske godt de ikke får al for meget anerkendelse, det plejer at føre til et stort stilskifte og et behov for at please hoben.

Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg deler smiley-holdningen såfremt jeg skriver med folk jeg kender. De ved som regel godt hvordan jeg reagerer på forskellige skriverier, links mm.. bb.dk er en anden snak :lol: :mrgreen: :D :8 :oops: :whistle: :-({|= :´) :king:
 
Reputation point: 232
 
Indlæg: 5111
Tilmeldt: 26. okt 2012, 16:46
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 102.50
- Squat: 210.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



andreas7074 skrev:Jeg deler smiley-holdningen såfremt jeg skriver med folk jeg kender. De ved som regel godt hvordan jeg reagerer på forskellige skriverier, links mm.. bb.dk er en anden snak :lol: :mrgreen: :D :8 :oops: :whistle: :-({|= :´) :king:

Jeg er faktisk meget tilbøjelig til at give dig ret. Der findes dog også et par mennesker, jeg kender ret godt, jeg altid skriver smileyer til. Men det er altså fordi de starter, og jeg ved, de tror jeg er sur, hvis ikke lige der er et gult ansigt som smiler til dem i ny og næ.



Jeg synes, I bør give dette band en chance. Jeg synes deres nyeste plade er ret herlig. Der er faktisk stor forskel på disse to numre, det første er meget stille og næsten melankolsk, mens der er noget mere gang i det andet. Begge er dog mere end et lyt værd, det samme er resten af pladen som sagt.


Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mine kære, herlige venner.

Siden sidst har jeg lavet en masse, jeg har levet en masse og oplevet en masse. Følt en masse og en masse, en masse, en masse.
I fredags deltog jeg til den sidste gymnasiefest i år, måske den sidste jeg inviteres til, i hvert fald officielt. Jeg gjorde mange dumme ting. Jeg ødelagde blandt andet min dejlige Sony Ericsson W595. Ødelagde er et dårligt ord, for det, som skete, er ret mystisk. Jeg tabte den, skærmen var sort, men der var lys i tastaturet. Standard. MEN. Den spillede den samme instrumental på repeat, hele aftenen, jeg var nødt til at tage batteriet ud. Det var virkelig grundlag for forvirring.
Jeg mødte desuden en af mine veninder som tidligere havde lovet mig at slå mig i ansigtet, men hun ville ikke. Jeg overtalte hende, men hun slog ikke hårdt nok, så jeg gjorde det selv. Og dét gjorde ondt. Ja, venner, jeg var forholdsvis beruset.

Jeg har også læst noget filosofi, jeg har undermineret stort set al vestlig filosofi som handler om objektivitet, og jeg har desuden læst og fortolket mig frem til, at Nietzsche var en genial kritiker og en elendig filosof. Han havde ikke styr på det han sagde, han var alt for påvirket af sine følelser når han skrev, hvorfor alt var mærkeligt. Han har desuden aldrig færdiggjort sin universitetsuddannelse - han blev skænket eksamensbeviset og doktorgraden i en alder af 26 år, hvorfor han måske fejler en smule i sine egne værker. Hans kritik af tidligere filosofi var dog spot on.

Som sagt skrev jeg en mindre tekst om objektivitet den anden dag, det slog mig lige pludselig, at jeg havde noget jeg følte var værd at byde ind med, så jeg skrev løs i nogle minutter og var egentlig tilfreds med resultatet. I dag har jeg tænkt mig at skrive om tid som en relativ, subjektiv opfattelse, ikke en universel tid. Det bliver ret metafysisk, tror jeg. Jeg vil også skrive lidt om menneskelige følelser. Simpelthen hvordan selvet er grundlaget for alt eksistens, og hvordan subjektivitet er uendeligt vigtigere for eksistensen end objektivitet. Det lyder kringlet, dette er lige skrevet lidt hurtigt, for min lærer er lidt sur lige nu. Men jeg er stadig i live, og jeg er frisk, glad og lykkelig lige nu. Ingen jinx, tak, alt er godt lige nu.


En mand, som ikke er i live og frisk lige nu, er en mand, som jeg er stor fan af. Og at han levede efter dette citat er muligvis en af grundene til, han døde så ung som han nu gjorde.

“I think the highest and lowest points are the important ones. Anything else is just...in between.”



Billede
Det er faktisk ikke denne mand, som sagde det, men jeg elsker virkelig den film.

Hav nu en virkelig herlig dag i dette skønne, skønne vejr, mine venner!
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hvordan går det med at blive clairvoyant?
Most everyone's mad here.
Brugeravatar
 
Reputation point: 192
 
Indlæg: 3164
Tilmeldt: 15. aug 2013, 22:58
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Benjamin Reilly skrev:Hvordan går det med at blive clairvoyant?

Goddag Baba O'Reilly. Det går faktisk ikke særlig godt. Eller, jeg føler mig en smule clairvoyant, men jeg bliver ikke mere clairvoyant lige nu. Til gengæld oplever jeg seriøs deja-vu for tiden ret ofte. Jeg VED jeg har set nogle ting i drømme, når jeg så oplever dem, bliver jeg sådan helt slået ud af den fordi jeg pludselig kan huske, jeg har set det før. Det er ret fascinerende.

I går havde jeg en fantastisk dag. Vi var i Kildeparken, og jeg købte en engangsgrill og skumfiduser. Det var en sand fest, mine venner, det var virkelig, virkelig skønt. Efterfølgende var der musik om aftenen, og alt var godt og uendeligt hyggeligt udover alle grænser, noget af det hyggeligste jeg nogensinde har oplevet. Gratis kaffe og småkager, jeg blev helt hyper på koffein og vi hoppede og dansede rundt, det var rart.

På vej hjem i bussen nåede jeg netop at komplimentere en af de optrædende, som bor i samme by som mig, og jeg tror, hun blev glad for rosen. Det er jeg glad for, hun gjorde. Men hun var faktisk også god, virkelig.
Jeg fik også læst lidt Søren Kierkegaard, "Liljen paa Marken og Fuglen under Himlen". Jeg læser det dog på nydansk, og forkortet, - jeg fandt bogen på biblioteket. Det handlede om glæde, og jeg vil komme med nogle citater, jeg virkelig synes om.

"Se til himlens fugle; de sår ikke, og høster ikke, og sanker ikke i lader" - ubekymrede om den dag i morgen. "Betragt græsset på marken - som er i dag."

"Gør det og lær"

"Så lad os da betragte liljen og fuglen, disse de glade læremestre. "De glade læremestre", ja, thi du ved, at glæden er meddelsom; og derfor underviser ingen bedre i glæden end den, der selv er glad. Læreren i glæde har egentlig ikke andet at gøre end selv at være glad eller at være glæden; hvor meget han end anstrenger sig for at meddele glæde - når han ikke selv er glad, er undervisningen ufuldkommen. Således er der intet lettere at undervise i end i glæde - ak, man behøver blot selv altid i sandhed at være glad.
Men dette "ak", ak det tyder på, at det endda ikke er så let - nemlig ikke så let altid selv at være glad; thi at det, når man er det, er let nok at undervise i glæde: intet er vissere."
[...]
"Dersom det, man glæder sig over, var slet intet, og man dog i sandhed var ubeskrivelig glad, da beviste det jo allerbedst, at man selv er glæden og glæden selv - som liljen og fuglen er det, de glade læremestre, i glæde, der, just fordi de er ubetinget glade, er glæden selv. Den nemlig, hvis glæde er afhængig af visse betingelser, han er ikke glæden selv, hans glæde er jo betingelsernes og betingelsesvis i forhold til disse. Men den, der er glæden selv, han er ubetinget glad, ligesom omvendt, den, der er ubetinget glad, er glæden selv."
[...]
"Ubetinget glad bliver kun den, som er glæden selv, og kun ved at være ubetinget glad, bliver man glæden selv."
[...]
Dog kunne man ikke ganske kort angive, hvorledes glæden er indholdet af denne liljens og fuglens undervisning, eller hvad der er indholdet af denne deres undervisning i glæde. Det vil sige, kunne man ikke ganske kort angive tankebestemmelserne i denne deres undervisning? Jo, det kan man let, thi hvor enfoldige liljen og fuglen også er, de er så vist ikke tankeløse. Altså, man kan det let, og lad os ikke glemme, allerede dette er i denne henseende en overordentlig forkortning, at liljen og fuglen selv er, hvad den underviser i, selv udtrykker det, hvori den som lærer underviser. Dette er - forskelligt fra den ligefremme og første oprindelighed, at liljen og fuglen i strengeste forstand fra øverste hånd har det, hvori den underviser - den erhvervede oprindelighed. Og denne den erhvervede oprindelighed i liljen og fuglen, den er jo igen enfold, thi om en undervisning er enfoldig, beror ikke så meget på, om der bruges simple, dagligdags udtryk, eller højtravende og lærde, nej, det enfoldige er, at læreren selv er det, hvori han underviser.
Og således er det tilfældet med liljen og fuglen. Men denne undervisning i glæde, hvad igen deres liv udtrykker, er ganske kort følgende: der er et i dag, det er, ja, der falder et uendeligt eftertryk på dette er, der er et i dag - og der er ingen, slet ingen bekymring for den dag i morgen, eller for den anden morgen."
[...]
"Hvad er glæde, eller det at være glad? Det er i sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i sandhed nærværende, det er dette "i dag", dette at være i dag, i sandhed at være i dag. Og i samme grad som det er sandere, at du er i dag, i samme grad som du er dig selv ganske nærværende i at være i dag, i samme grad er ulykkens dag i morgen ikke til for dig."



I dag tror jeg bliver en god dag, jeg glæder mig i hvert fald, og jeg nyder det lige nu. Det samme håber jeg, I gør.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Dit liv er tilsyneladende mere spændende end mit. Jeg læser med ved lejlighed.
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 103
Tilmeldt: 9. apr 2014, 22:05
Geografisk sted: Ἀτλαντὶς νῆσος
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Doctor Manhattan skrev:Dit liv er tilsyneladende mere spændende end mit. Jeg læser med ved lejlighed.

Det glæder mig, du vil læse med! Jeg ville desuden lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke fandt mine små kig i din log interessante.

Til sammenligning med så mange andres er mit liv meget stille og roligt, jeg tror bare, jeg er god til at nyde de små ting og til at udnytte lejlighederne. Det er som Kierkegaard siger:

"Dersom det, man glæder sig over, var slet intet, og man dog i sandhed var ubeskrivelig glad, da beviste det jo allerbedst, at man selv er glæden og glæden selv - som liljen og fuglen er det, de glade læremestre, i glæde, der, just fordi de er ubetinget glade, er glæden selv. Den nemlig, hvis glæde er afhængig af visse betingelser, han er ikke glæden selv, hans glæde er jo betingelsernes og betingelsesvis i forhold til disse. Men den, der er glæden selv, han er ubetinget glad, ligesom omvendt, den, der er ubetinget glad, er glæden selv."

Jeg er meget stor fan af dette citat. Primært fordi jeg tror det er sådan jeg har det for tiden. Jeg er glad og lykkelig, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Der er mange ting, jeg glæder mig over, men det er glæden indefra, som gør, jeg glæder mig over dem. Jeg ville beklage, jeg lyder som en selvfed hippie, men det vil jeg omvendt ikke, for hvis folk ikke forstår mig eller er uenige med mig, så forstår jeg ikke hvorfor jeg skal bruge tid og energi på dem. Livet er ikke en popularitetkonkurrence. Alligevel bruger vi ufattelige mængder tid og energi på at påtage os roller overfor folk, vi egentlig ikke kan lide, men fordi vi føler, det er "sådan man gør", det er "normen", og et eller andet sted ønsker vi vel som mennesker at passe ind, men jeg beder til, man finder et sted, hvor man er sig selv, og passer ind, og har nok i det, så man ethvert sekund i sit liv kan leve på sine egne præmisser.

Må jeg gætte på, hvor du kommer fra, Doctor? Jeg gætter på Århus.
Dit geografiske sted er Ἀτλαντὶς νῆσος. Det er Atlantis, siger google. Atlantis betyder "Island of Atlas". Atlas er et koncertcenter i Århus.
Deduktionsmesteren har løst mysteriet, eller i hvert fald gjort et forsøg. Tager jeg fejl vil jeg gerne spørge dig om, hvor du er fra. Så hvor er du fra, hvis jeg må spørge dig?
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Er mit øgenavn basere på en sang af The Who?

I never knew.


PS. Fortæl historien om hagen venze.
Most everyone's mad here.
Brugeravatar
 
Reputation point: 192
 
Indlæg: 3164
Tilmeldt: 15. aug 2013, 22:58
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Benjamin Reilly skrev:Er mit øgenavn basere på en sang af The Who?

I never knew.


PS. Fortæl historien om hagen venze.

Det er det, ja. Er der en bruger, som tilfældigvis hedder Eleanor eller Rigby?

Det er faktisk en ret simpel historie. Min ven kom en dag, og nev mig i kinderne, og masserede mine kæber. Så sagde han, han var meget glad for min kæbemuskulatur, at jeg havde Johnny Depps kæber, og han var stor Johnny Depp fan. Johnny Depp er faktisk en meget flot mand. Jeg ved det ikke, derfra har det været samtaleemne, så en dag, da en ven skulle gemme mig som kontakt, havde han et utal af Victor'er, så jeg fik navnet "Victor med kæben". Fabelagtig historie.
Jeg har desuden Harry Styles' pande, Evan Peters' øjenmuskulatur, og i går var det så både en eller andens ven, og en eller anden andens kæreste jeg lignede. Og der er mange, mange flere.
Jeg tror jeg har fået at vide jeg ligner omkring 10-15 andre mennesker inden for det sidste halve år. Da jeg var ung, MEN KUN PÅ SOMMERFERIE I SYDEUROPA, lignede jeg, i et bestemt lys, om aftenen, med en bananasplit ved min side, Leonardo DiCaprio. Uha, hvor jeg kan.

Jeg har desuden fundet ud af, hvilken person, jeg virkelig, virkelig tror (og håber), jeg føler mig som lige nu. På nær måske noget med seksuelle præferencer.

Billede
Uden tvivl en herlig, herlig mand.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg er oprindelig fra Jylland, men er nu bosat i Odense.

Er personagen viggoermig en konstruktion?
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 103
Tilmeldt: 9. apr 2014, 22:05
Geografisk sted: Ἀτλαντὶς νῆσος
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Doctor Manhattan skrev:Jeg er oprindelig fra Jylland, men er nu bosat i Odense.

Er personagen viggoermig en konstruktion?

Jeg tog fejl, det var træls, jeg troede netop jeg havde løst et større mysterium.

Hvorvidt jeg er en konstruktion vel irrelevant for alle andre end mig selv. Men jeg vil alligevel fortælle dig, at nej, det er jeg ikke. Jeg er et menneske, som har nogle tanker jeg ville ønske resten af menneskeheden også havde.

I går var en dag, hvor jeg røg noget af det der noget, som er blevet lovligt i Denver, og jeg blev ramt, af noget, der kun kan beskrives, som ekstase. Jeg sad i omkring en halv time, og snakkede konstant, og jeg er ret sikker på, jeg fandt meningen med livet. Jeg fik et nyt mantra "Back to Nature, Back to the Stones", fordi jeg i en åbenbaring så hele universet som udsprunget af en sten, Biblens handling udspillede sig, men med sten i stedet for mennesker.
Det var helt igennem fantastisk, mine venner, jeg elskede det, og verden gav lige pludselig enormt god mening. Jeg følte, jeg var et med alt, og harmonien fandtes i hele universet. Det eneste, jeg ikke kunne udstå, var visheden om, at kun jeg besad denne information.


Dejlig mand, herlig film. Jeg så sådan her ud, er jeg ret sikker på.

Billede
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Godaften mine venner!


Siden sidst har jeg oplevet en hel del skønne, skønne ting. Jeg blev svinebundet og løftet rundt 1. maj, hvor jeg også nød det fænomenale vejr i dejligt selskab. I fredags var det den sidste fredagscafé, hvor jeg officielt er inviteret. Jeg drak masser af øl - for jeg fik langt, langt de fleste gratis. Jeg drak faktisk ufatteligt mange øl, og jeg sejlede i omkring 6-7 timer. Totalt.
Lige inden jeg skal med natbussen får jeg den geniale idé at bruge 100 kroner på burgere på Mac. Idiotisk idé, burde jeg sige. Jeg ender nemlig med at spise de fleste, sætte mig i bussen og så falde i søvn. Pludselig vågner jeg, totalt forvirret indtil jeg indser jeg er i en bus, som vist nok er på vej mod mit hjem, for sekundet efter at opdage jeg har det dårligt for så at knække mig på gulvet. Charmerende, jeg ved det. Men dét, der redder min aften, er at buschaufføren stopper bussen og går op til mig og siger, jeg sværger, "det skal du ikke tænke på, det er lige meget, vi køber bare en ny bus".

Jeg vågner lørdag. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er begyndt at være glad for mine nedture. Hellere helt ned og op igen end gennemsnitlighed hele tiden - jeg følte mig genfødt og totalt klar i sindet selvom jeg havde det som lort fysisk. Så lagde jeg mig med ansigtet ned i gulvet og hørte Doors. Det var fantastisk. Der var familiefødselsdag, også meget hyggeligt, og jeg tager igen på en natlig mission. Denne gang holder jeg mig dog lidt mere fornuftig. Ja, det kan jeg også.

Jeg har sovet et par timer i nat, og brugt hele dagen med min kære ven, og vi har set to film, som er totalt specielle på hver deres måde. "Mr. Nobody" og "Bottle Rocket". Den første var en seriøs omgang mindfuck, og jeg fattede ikke noget som helst. Jeg fulgte heller ikke intenst med, det skal lige siges, men det var virkelig underligt. Den anden virkede som noget enormt low-budget, med et mærkeligt plot. Dog enkelte geniale dialoger.

Så kom jeg tilfældigvis til at se, vores mikrobølgeovn kan køre op til 95 minutter i træk. Jeg har siden spekuleret over hvad, som mon skal bruge 95 minutter i en mikrobølgeovn for at blive færdig. Hvis 50 minutter ikke gør det ved jeg ikke helt om man kan betjene den ordentligt. Det virker bare enormt mærkeligt i min optik.

Eller også vil man prøve at smelte sten.

Jeg elsker Jim Morrison så meget, at ingen fatter det for tiden. Jeg synes han er et af de største genier gennem universets historie. Hans livsanskuelse er bare noget nær så tæt på hvad, jeg føler, er den ægte sandhed, at det er helt utroligt, og jeg føler jeg har lært meget af hans tekster og hans andre skriverier inden for det sidste stykke tid. Derfor føler jeg lidt, vi i den anledning skal høre Break on Through. Det er en dejlig, dejlig sang.



Og hav en dejlig søndag, kære venner, nyd den nu. Det er ret vigtigt, er det.
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.
Brugeravatar
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 814
Tilmeldt: 9. sep 2011, 10:26
 
Styrkeliste
- Dødløft: 110.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fin log, og endda med fine citater - jeg må lige følge med her. Egentlig ville jeg komme med nogle kommentarer om det at være glad, men jeg orker det faktisk ikke, for pt. jeg er travlt beskæftiget med at forsøge at være bare lidt gladere, sådan generelt.
 
Reputation point: 35
 
Indlæg: 300
Tilmeldt: 16. jan 2014, 14:52
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hej Victor, jeg vil kalde dig Andreas fremover. Du minder mig om en Andreas.
Most everyone's mad here.
Brugeravatar
 
Reputation point: 192
 
Indlæg: 3164
Tilmeldt: 15. aug 2013, 22:58
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan


Næste

Tilbage til Logbog




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 18 gæster