Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65679 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049573 indlæg i 100422 emner
0 nye indlæg i dag
Manson skrev:Jeg synes godt nok meningerne om dette emne er spredte.
Størstedelen mener at fødevaren skal vejes før tilbedredning. Det giver mening i visse tilfælde, vil jeg mene.
Eksempelvis pasta, hvor vægten stiger til det dobbelte efter tilbedredning - grundet væskeoptag.
Men ser vi eksempelvis på kyllingebryst, kan min hjerne simpelthen ikke forstå, hvorfor denne fødevare skal vejes før tilberedning.
Eksempel:
Kyllingebryst indeholder typisk omkring 110 kcal pr 100 gram. Og cirka 21 gram protein pr 100 gram
Vi har et kyllingebryst som vejer 200 gram.
Før tilberedning vil fødevaren indeholde en del væske som steges eller koges væk:
Kyllingebryst indeholder altså 2x110 kcal = 220 kcal
Kyllingebryst indeholder 2x21 g protein = 42 gram protein.
Efter tilberedning vil fødevaren stort set fremstå som 100% kød, da størstedel af væsken er kogt eller stegt væk.
Efter tilberedningen vejer kyllingebrystet nu 175 gram, hvilket vil betyde:
Antal gram protein efter tilberedning: 1,75 x 21 = 36 gram
Indeholder antal kalorier: 36 gram protein x 4 kalorier = 144 kcal.
Det er sikkert flueknepperi, men jeg vil vitterligt gerne overbevise min hjerne om, at fødevaren skal vejes før tilberedning.
Håber nogen kan hjælpe.
På forhånd tak.
Stritten skrev:Manson skrev:Jeg synes godt nok meningerne om dette emne er spredte.
Størstedelen mener at fødevaren skal vejes før tilbedredning. Det giver mening i visse tilfælde, vil jeg mene.
Eksempelvis pasta, hvor vægten stiger til det dobbelte efter tilbedredning - grundet væskeoptag.
Men ser vi eksempelvis på kyllingebryst, kan min hjerne simpelthen ikke forstå, hvorfor denne fødevare skal vejes før tilberedning.
Eksempel:
Kyllingebryst indeholder typisk omkring 110 kcal pr 100 gram. Og cirka 21 gram protein pr 100 gram
Vi har et kyllingebryst som vejer 200 gram.
Før tilberedning vil fødevaren indeholde en del væske som steges eller koges væk:
Kyllingebryst indeholder altså 2x110 kcal = 220 kcal
Kyllingebryst indeholder 2x21 g protein = 42 gram protein.
Efter tilberedning vil fødevaren stort set fremstå som 100% kød, da størstedel af væsken er kogt eller stegt væk.
Efter tilberedningen vejer kyllingebrystet nu 175 gram, hvilket vil betyde:
Antal gram protein efter tilberedning: 1,75 x 21 = 36 gram
Indeholder antal kalorier: 36 gram protein x 4 kalorier = 144 kcal.
Det er sikkert flueknepperi, men jeg vil vitterligt gerne overbevise min hjerne om, at fødevaren skal vejes før tilberedning.
Håber nogen kan hjælpe.
På forhånd tak.
Koed indeholder protein og fedt. Proteinindholdet aendrer sig ikke. Der er maengden, eks. de 42 gram i 200 gram raa kylling, den samme. Kyllingekoedet har bare tabt noget vaeske under stegningen. Hvis koedet indeholder meget fedt, kan det svinde i fedtet under stegning. Hvis koedet er fedtfattigt, eks. kyllingebryst, sker der ikke den store aendring mht. fedt.
Den vaegtaendring, som skyldes vaesketab (eller, for pasta, vaeskeoptag), betyder ikke noget hverken kalorie- eller naeringsmaessigt, da der netop er tale om vaeske. Steger du 200 gram kylling og koger 100 gram pasta, faar du samme maengde protein og kylhydrat som foer stegningen/kogningen, uanset den aendrede vaegt. Giver det mening?
Manson skrev:Din teori giver nogenlunde mening. Dog er jeg ikke helt enig. Hehe
Kyllingebryst er ren muskel = protein, når det er blevet stegt. Det kan vi sikkert godt blive enige om.
Uanset hvordan vi vender og drejer teorien, så indeholder 100 gram kylling cirka 20 gram protein.
Derfor kan 150 gram stegt Kylling aldrig nogensinde indholde 42 gram protein. Så skal det i hvert fald være en ny form for "super protein", som jeg aldrig har hørt om før
Manson skrev:Din teori giver nogenlunde mening. Dog er jeg ikke helt enig. Hehe
Kyllingebryst er ren muskel = protein, når det er blevet stegt. Det kan vi sikkert godt blive enige om.
Uanset hvordan vi vender og drejer teorien, så indeholder 100 gram kylling cirka 20 gram protein.
Derfor kan 150 gram stegt Kylling aldrig nogensinde indholde 42 gram protein. Så skal det i hvert fald være en ny form for "super protein", som jeg aldrig har hørt om før
Katjagirl8 skrev:Hej:)
Jeg er i tvivl om man skal veje sit kød før tilberedning eller efter?
Det er jo ikke helt ligemeget i forhold til kalorie beregning
Fks. hvis jeg har et kyllingebryst uden lage som rå vejer 200 g, men efter at jeg har stegt det vejer det 150 g
Skal jeg så beregne de 200 eller 150 g?
Mvh. Mette
Manson skrev:Din teori giver nogenlunde mening. Dog er jeg ikke helt enig. Hehe
Kyllingebryst er ren muskel = protein, når det er blevet stegt. Det kan vi sikkert godt blive enige om.
Uanset hvordan vi vender og drejer teorien, så indeholder 100 gram kylling cirka 20 gram protein.
Derfor kan 150 gram stegt Kylling aldrig nogensinde indholde 42 gram protein. Så skal det i hvert fald være en ny form for "super protein", som jeg aldrig har hørt om før
Kaas95 skrev:Manson skrev:Din teori giver nogenlunde mening. Dog er jeg ikke helt enig. Hehe
Kyllingebryst er ren muskel = protein, når det er blevet stegt. Det kan vi sikkert godt blive enige om.
Uanset hvordan vi vender og drejer teorien, så indeholder 100 gram kylling cirka 20 gram protein.
Derfor kan 150 gram stegt Kylling aldrig nogensinde indholde 42 gram protein. Så skal det i hvert fald være en ny form for "super protein", som jeg aldrig har hørt om før
Dit eksempel her forudsætter stegesvind på 25% eller 50g..
Hvis du har en kasse med 100 legoklodser
Der er blå, gule, røde og grønne - lad os sige at de røde er "protein"
Du fjerner 25% af alle legoklodserne og de er alle blå
Har du så stadig den samme mængde røde klodser tilbage?
BRN skrev:Du er en rottweiler af styrke, chihuahua af sind.
Ceneeh skrev:Jeg håber også, du finder en kompetent træner eller coach, som kan tage sig af dig. I øvrigt så håber jeg, at du har nogle omkring dig, som tager sig af dig og hjælper dig. Når det så er sagt, vil jeg gerne tilkendegive, at min vej ud fra en spiseforstyrrelse (her var der tale om ortoreksi), og en kropsvægt på 49 (som 14-årig med en højde på 170 dengang), var via styrketræning. Idéen om at spise en "masse" for at tage muskelmasse på. For mig, var det en god udvej. Din vej skal i hvert fald ikke være, at du skal skære helt ind til benet og tælle kalorier på dét plan, du der præsenterer. Jeg bliver faktisk lidt sentimental, når jeg læser nogle af dine forrige indlæg. Jeg håber for en lys fremtid for dig, med tanke på, hvor slemt det kan ende, hvis der ikke bliver taget hånd om det nu.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 24 gæster