Side 1 af 1

Godt og billigt sted at styrketræne i KBH?

Indlæg: 10. mar 2017, 16:45
af opf
Jeg leder efter et sted at træne som ikke er Fitness World eller et andet kommercielt fitness center, da jeg ikke så godt kan lide miljøet der. Jeg har trænet i lang tid i crossfit copenhagens open gym - ikke fordi jeg dyrker crossfit, men fordi jeg synes det er rart at gå et sted, hvor alle kan finde ud af at squatte, dødløfte osv. - der er en mere seriøs stemning omkring træningen, og det er mere et "weight room" med frivægte end et sted med en masse underlige maskiner, gamle damer der der laver kvarte squats i smith-stativet, dårlig pop musik og så videre. For nogen er det måske ligegyldigt, men det betyder altså en del for mig, at der er et godt træningsmiljø, og at jeg som nybegynder kan hive fat i nogen og spørge om hjælp til form og så videre, hvis der skulle være brug for det.

Jeg er dog også ved at være træt af CFC af forskellige årsager: For det første er det for dyrt - jeg betaler jo for nogle services som jeg slet ikke bruger (hold). Derudover savner jeg et power rack og nogle bedre bænke.

Hvilket sted vil i anbefale i KBH (gerne på nørrebro) hvor der naturligvis er plads til alle, men hvor der samtidig er en lidt mere seriøs stemning omkring styrketræningen, og hvor folk er erfarne/kompetente nok til lige at give råd med på vejen til teknik og så videre, hvis man skulle få brug for det? Er det sådan nogle styrkeløft klubber man skal ud i, eller hvad?

Jeg har kigget lidt på KSK-Styrke, og det ser vist ud til at passe meget godt til mine behov. Har nogen erfaring med stedet? Kører de noget holdtræning, eller hvordan fungerer det? Er der en coach der kan hjælpe med teknik og lign., hvis man kommer og træner mandag-onsdag-fredag?

Jeg er nok villig til at betale omkring 300-350 kr om måneden.

På forhånd tak for hjælpen

Mvh

Re: Godt og billigt sted at styrketræne i KBH?

Indlæg: 10. mar 2017, 18:02
af Chef-tyren
Start i en vægtløftnings-/styrkeløftsklub. Det er (meget) billigt og stemningen og udstyret er som du leder efter.

I nærheden af der hvor du søger, kan jeg personligt anbefale IK99 i kælderen på Østerbro Stadion, men ellers er det bare at søge lidt rundt.

Re: Godt og billigt sted at styrketræne i KBH?

Indlæg: 10. mar 2017, 22:36
af Jarlen fra aHA
Ksk er godt og du kan få hjælp. Der er også powerracks. Nej der er ingen hold. Det er en styrkeløfterklub. Der er sikkert fællestræninger.

Re: Godt og billigt sted at styrketræne i KBH?

Indlæg: 14. mar 2017, 20:24
af opf
OK, KSK it is. tak for hjælpen.