Side 1 af 1

bulke eller cutte?

Indlæg: 22. okt 2018, 14:47
af asco
hejsa gutter.

jeg søger lidt hjælp.

jeg en fyr på 33 der har styrketrænet nogle år efterhånden og er sådan okey trænet uden det helt vildt. Jeg ligger pt på 84 kg og er 184 høj. min fedt procent ligger på ca 14-15 stykker af jeg har at måle mig frem til.

Jeg kunne godt tænke mig at få lidt flere bøffer på og gøre dem mere tydelige, og især frem mod næste sommer.

Jeg har aldrig rigtigt gjort mig i at bulke før men mere at holde igen med at få spist for meget.

Jeg træner en 3-4 gange om ugen, da det er hvad jeg har af muligheder, og ca i 1,5 time af gangen.

hvad vil i kunne anbefale mig? skal jeg prøve at kaste mig ud i at prøve noget bulk (forslag?) eller skal jeg først prøve at cutte lidt, da jeg jo heller ikke er åle slank pt.

kom gerne med nogle gode råd og egne erfaring.. alt modtages med smil :).

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 22. okt 2018, 22:01
af JonasGarde
Det ville være en stor hjælp, med nogle billeder af hvordan din fysik ser ud :)

Det er jo meget op til dig selv - hvad har du personligt mest lyst til?
Du siger du gerne vil have større bøffer/buler, så vil jeg anbefale dig at bulke. Fordi du vælger at bulke, behøver du jo ikke at gå all out, og spise alt hvad du ser indenfor en radius af 100 meter. Med en fokuseret indsats i trænings centret, og en fornuftig tilgang til hvor mange kalorier du spiser ved siden af, vil du kunne se fine resultater.

84 kg fordelt på 184 cm er langt fra meget, så det er ikke noget du bør være bekymret for. Men igen, det er meget op til dig selv. Billeder vil hjælpe til at vurdere. Hvis man ikke har den store muskelmasse, er der ikke rigtig den store grund til at cutte ned, da der jo så ikke er det vilde at cutte ned til. Håber du kunne bruge det til noget :)

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 22. okt 2018, 22:42
af Maxer1337
gør hvad fanden du har lyst til, det er faktisk ikke så svært, når du har lyst til det

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 23. okt 2018, 09:49
af asco
JonasGarde skrev:Det ville være en stor hjælp, med nogle billeder af hvordan din fysik ser ud :)

Det er jo meget op til dig selv - hvad har du personligt mest lyst til?
Du siger du gerne vil have større bøffer/buler, så vil jeg anbefale dig at bulke. Fordi du vælger at bulke, behøver du jo ikke at gå all out, og spise alt hvad du ser indenfor en radius af 100 meter. Med en fokuseret indsats i trænings centret, og en fornuftig tilgang til hvor mange kalorier du spiser ved siden af, vil du kunne se fine resultater.

84 kg fordelt på 184 cm er langt fra meget, så det er ikke noget du bør være bekymret for. Men igen, det er meget op til dig selv. Billeder vil hjælpe til at vurdere. Hvis man ikke har den store muskelmasse, er der ikke rigtig den store grund til at cutte ned, da der jo så ikke er det vilde at cutte ned til. Håber du kunne bruge det til noget :)


jeg har aldrig rigtigt gjort mig i at bulke, men har også haft problemer med at stige mere i muskelmasse end jeg er pt. Så derfor tænker jeg at bulke ville være vejen frem.
Jeg har en lille dælle på maven og resten er sådan set okey, men skal bare vokse lidt mere. Men jeg har haft problemer med at stige i muskel masse, og tro det hænger sammen med jeg simpelthen ikke har fået nok mad.

hvad mener du med et 84 på 184 er langt fra meget, meget hvad? tyk/tynd stor/lille?

jeg ser lige om jeg evt ikke kan få taget et billede senere idag og ligger ind.

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 23. okt 2018, 10:43
af Etrius
asco skrev:Jeg har en lille dælle på maven og resten er sådan set okey, men skal bare vokse lidt mere. Men jeg har haft problemer med at stige i muskel masse, og tro det hænger sammen med jeg simpelthen ikke har fået nok mad.

Ja, for lidt mad og/eller for lav volumen. Hvis du ikke bestiller mere i træningscentret (altså løfter flere kilo sammenlagt over tid), bliver du kun mere fed af at bulke (been there, done that). Derfor strukturér din træning med indlagt progression og log træningen. Hvis du bare gøgler rundt og træner tilfældigt, har du et dårligt udgangspunkt for at vurdere, om du faktisk bliver stærkere overordnet set (= mere muskelmasse). Typisk vil man dog ubevidst træne hårdere (højere volumen eller intensitet), når man bulker pga. mere energi, men den træningsform er næppe langtidsholdbar, hvis du også medtænker overtræning og skadesrisiko.

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 24. okt 2018, 14:56
af JonasGarde
Det eneste jeg mente med det, var at det ikke lød som om at du var alt for stor, som i for høj fedtprocent. Så der ikke var nogle grund til at cutte, ud fra det synspunkt :) Men igen er det svært at sige, når vi ikke har set din krops komposition.

Jeg synes det lyder fornuftigt, med et bulk. Sammen med et fornuftigt program, med god progressive overload, vil du helt sikkert se noget fremgang.
Held og lykke med det! Skriv endelig hvis du har nogle opfølgende spørgsmål

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 9. nov 2018, 13:50
af Janussvommehal
Okay, jeg arbejder med træning til dagligt. Træningen er virkelig KUN blevet gjort forvirrende og omfattende, så de store producenter af whey, kreatin osv kan tjene penge på ligegyldige produkter, som de fleste mennesker IKKE har brug for. Du skal starte med at gøre følgende, hvis du kan træne fire gange om ugen. Med nedenstående tilgodeses de to muskelfibre, som vi alle har i kroppen:
Dag 1 - Overkrop: 2 øvelser til ryg, 2 øvelser til bryst, 2 øvelser til skulder, 1 øvelse til triceps og 1 øvelse til biceps. ALLE ØVELSER på denne dag består af 4 sæt med 6-10 gentagelser.

Dag 2 - Underkrop: Der er ofte lidt færre øvelser at vælge mellem her, men jeg vil foreslå dig 4 øvelser for front- og baglår og 2 øvelser til lægge. Eksempelvis (google dem) til lår: leg extention, squat, leg press og lying leg curl. Til lægge: Vælg to af de lægøvelser som du har adgang til - den ene kan eksempelvis være leg press, hvor du skubber med tæerne. Også her er alle øvelser 4 sæt og 6-10 gentagelser.

Dag 3 - overkrop: Samme som Dag 1 MEN nu er alle øvelser 3 sæt af 15-20 gentagelser. Således rammer vi andre muskelfibre.

Dag 4 - underkrop. Samme som dag 2 MEN nu er alle øvelser 3 sæt af 15-20 gentagelser. Således rammer vi andre muskelfibre.

HVIS du ikke får 100 gram protein om dagen (brug myfitnessspal i en uges tid til at få en ide om, hvor meget 100 gram protein er), så drik en proteinshake bagefter træning. Det er nemt og billigt og ganske udemærket som supplement.
Hvis du har instagram så følg denne amerikaner - https://www.instagram.com/jmaxfitness/?hl=en

Slutteligt vil jeg gerne påpege squatsko, så du skåner dine knæ. Derudover vil jeg ikke købe weightgainer osv, men hellere købe nogle gode vitamin-, fiskeolie- og magnisiumpiller. Hvis du ikke har råd til dette (det er jo jul), kan du eventuelt nappe et lille kviklån, så du kan komme igang. Her vil jeg foreslå dig https://kviklaan-guide.dk/. God træning and stay safe!

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 9. nov 2018, 13:56
af Nettohunden
Janussvommehal skrev: [bla bla bla bla .....] Hvis du ikke har råd til dette (det er jo jul), kan du eventuelt nappe et lille kviklån, så du kan komme igang. Her vil jeg foreslå dig [url]LORTEHJEMMESIDE[/url]. God træning and stay safe!

Bolchehoved!!

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 9. nov 2018, 14:08
af Janussvommehal
Bolchehoved? Den har jeg ikke hørt før?! :lol: Men hvis jeg var ALLE der træner fire gange om ugen,ville jeg forsat bruge mit træningsprogram. Der er alt for meget udokumenteret "viden" herinde :whistle:

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 9. nov 2018, 14:31
af Nettohunden
Du reklamerer for pengelånssider, i samtlige af dine posts.. Du er et forfærdeligt menneske :)

Re: bulke eller cutte?

Indlæg: 9. nov 2018, 15:04
af Dingo
Janussvommehal skrev:. Hvis du ikke har råd til dette (det er jo jul), kan du eventuelt nappe et lille kviklån, så du kan komme igang. Her vil jeg foreslå dig https://kviklaan-guide.dk/. God træning and stay safe!


Et andet ligeså godt råd er, at hvis man fryser lidt så kan man skide i bukserne.