Side 1 af 1

Knæ problemer

Indlæg: 23. jul 2013, 21:44
af katouler
Hej derude

Jeg har nu i ca. 10 dage haft problemer med primært mit ene knæ - men til tider begge - smerten er lige over knæskallen og området er ligeledes ømt når jeg trykker på det, jeg har smerter hvis jeg sidder for længe med mine ben bøjet, går på trapper (hvilket jeg gør en del), cykler eller træner ben (Pres: squat mm.). Jeg har nu ikke trænet ben i ca. 7-10 dage og i perioden kørt rimelig kraftigt på med Ibuprofen og Ibutop, men det har ikke umildbart hjulpet - det skal dog siges at der på visse tidspunkter intet er at mærke til det.

Jeg er interesseret i at vide hvad det mon er kommer af, hvad det er og hvad jeg eventuelt kan gøre? Jeg hælder selv til at det måske kan være overbelastning da jeg ugen op til havde fået et par Adidas PP II og kørt 25-35 sæt squat, men jeg ved det ikke.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 23. jul 2013, 21:47
af Mogensen
Det kunne godt lyde lidt som et klassisk springerknæ. Især når du siger at det kommer når du går på trapper. Jeg ville med det samme tage ned til min egen læge, og få en henvisning til en ortopædkirug. Sådan nogle knæskader er ikke noget man skal spøge med.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 23. jul 2013, 21:58
af Pind
Mogensen skrev:Det kunne godt lyde lidt som et klassisk springerknæ. Især når du siger at det kommer når du går på trapper. Jeg ville med det samme tage ned til min egen læge, og få en henvisning til en ortopædkirug. Sådan nogle knæskader er ikke noget man skal spøge med.

+1

Det vil også være mit bedste bud. Undgå samtidigt at lave noget der gør ondt.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 07:35
af katouler
Har i noget aktiv behandling (eventuelle øvelser) som i vil foreslå, altså udover komplet ro? Jeg lige snakket med min læge og der er forholdsvis lang udsigt til bare at se ham, og derefter kan der være op til mange ugers ventetid på f.eks. en ortopædkirurg.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 08:29
af samoth2

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 09:18
af Old school
Ved springerknæ sidder smerten da ofte under knæskallen og ikke over.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 09:33
af katouler
Old school skrev:Ved springerknæ sidder smerten da ofte under knæskallen og ikke over.

Det er også hvad jeg har læst mig frem til, dog er passer en hel del af de mulige årsager meget godt.

Billede

Underlag = nye sko (vl-sko) og samtidig øget intensitet.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 10:24
af Mogensen
Old school skrev:Ved springerknæ sidder smerten da ofte under knæskallen og ikke over.



Korrekt, men ikke altid. Det der sker når man får et springerknæ, er at den store sene der forbinder quadriceps med skinnebenet, kaldet Patellasenen, bliver revet delvis over. Det skaber så oftest en betændelsestilstand der forårsager smerten. Dette kan jo ske overalt på senen, men som oftest på undersiden ja.

En ortopædkirug diagnosticerer oftest et springerknæ ved hjælp af en ultralydsscanning. Derpå kan han se overrivninger/defekter og betændelse på Patellasenen.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 10:32
af Old school
Mogensen skrev:
Old school skrev:Ved springerknæ sidder smerten da ofte under knæskallen og ikke over.



Korrekt, men ikke altid. Det der sker når man får et springerknæ, er at den store sene der forbinder quadriceps med skinnebenet, kaldet Patellasenen, bliver revet delvis over. Det skaber så oftest en betændelsestilstand der forårsager smerten. Dette kan jo ske overalt på senen, men som oftest på undersiden ja.

En ortopædkirug diagnosticerer oftest et springerknæ ved hjælp af en ultralydsscanning. Derpå kan han se overrivninger/defekter og betændelse på Patellasenen.


Skrev også "ofte"

Jeg har selv for 14 dage siden været i mr scanner henvist af en ortopæd. Så er selv spændt på hvad scanningen viser.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 10:35
af Pind
Når smerten sidder over knæskallen kaldes det omvendt springerknæ.

katouler skrev:Har i noget aktiv behandling (eventuelle øvelser) som i vil foreslå, altså udover komplet ro? Jeg lige snakket med min læge og der er forholdsvis lang udsigt til bare at se ham, og derefter kan der være op til mange ugers ventetid på f.eks. en ortopædkirurg.

Når du ikke endnu ved hvad omfanget af skaden er helt præcist så hold det i nogenlunde ro. Som jeg skrev før så er alt der ikke forvolder smerte ok.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 24. jul 2013, 10:48
af Mogensen
Pind skrev:Når smerten sidder over knæskallen kaldes det omvendt springerknæ.


Det vidste jeg faktisk ikke at man gjorde. Så lærte jeg også lidt idag :)

Re: Knæ problemer

Indlæg: 18. aug 2013, 12:26
af SimoneSG
Nu har selv haft problemer med mine knæ, de sidste 7 år, og siden april gået rundt med springerknæ i begge knæ.

Tidligere gik jeg altid til lægen, hvis der var smerter eller andet, men erfaring siger mig, at det er langt bedre at opsøge en fysioterapeut. Det tager pokkers lang tid, at komme igennem til lægen, og se sender dig ofte bare videre til et sugehus, da de ikke har specielle kompetencer inden for feltet. Først vil de nok bede dig om, at holde pause i nogle uger, og så må du ringe til dem igen.

Jeg er blevet behandlet ved Bay de sidste mange måneder, hvilket har hjulpet mig utrolig meget.
Jeg har mistet tilliden til lægerne og sygehusene hvad mine knæ angår, så af personlig erfaring vil jeg råde dig til at opsøge en fysioterapeut :)

Re: Knæ problemer

Indlæg: 18. aug 2013, 12:56
af Hjorthen88
Jeg har/har haft meget de samme symptomer som det du beskriver. Prøv at læse lidt her, dette var hvad min læge henviste mit problem til (Chondromalacia patellae).

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/smerteriknae.htm

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. aug 2013, 16:00
af PeterLund
Døjer med præcis det samme! Dog har det nu stået på i mange måneder og har tidligere skyldt skylden på min teknik og sko-valg, men det kan altså efterhånden ikke være det.. Kører på 2. uges ben-pause nu (Ingen smerteændringer endnu) - opsøger snart læge - og derigennem fysioterapeut :-)

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. aug 2013, 17:15
af Adin
Jeg fiksede mine knæproblemer ved at ændre squatstil (læs: mindre knævandring), samt træne langsomt ex- og koncentrisk i ca. en måned. Jeg kan se at vores symptomer matcher, så det kunne være det også ville virke for dig :).
PS: Den langsomme træning gjorde ondt, men det virkede trods alt.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. aug 2013, 17:20
af Pind
Adin skrev:PS: Den langsomme træning gjorde ondt, men det virkede trods alt.

Det er også normalt måden man genoptræner den type skader på.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. aug 2013, 19:36
af katouler
Når men kan da lige komme med en update på mit/mine knæ. Siden oprettelsen af dette topic har jeg været ved fys tre gange, dog uden nogen egenligt fremgang, jeg har dog samtidig kørt rehab/bentræning ud fra Bay's artikel (http://www.sport112.dk/springerknae-det-skal-traenes-vaek.aspx) og blev i dag færdig med fjerde uge og der går stille og rolig fremad. Derudover undgår jeg så vidt det er muligt at gøre de ting der gør ondt i knæet, at cykle, køre bil, gå på trapper osv.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 23. aug 2013, 17:22
af Dr. Pjattøj
Jeg er først lige kommet NOGENLUNDE af med mit springerknæ efter 2 år(kan stadigt mærke det, hvis jeg trykker på patellasenen, men ellers ingen problemer).. M.h.t. langsom og tung træning kan jeg anbefale excent. step-downs fra en høj boks f.eks. Stille og roligt kan man øge vægten i et bælte e.lign.
Godt du er ude i god tid med det, så genoptræningen ikke tager så lang tid.. Jeg følte aldrig det tog en ende. Nu kan jeg endelig skvatte uden problemer igen.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. dec 2019, 16:34
af Bilsten
katouler skrev:Når men kan da lige komme med en update på mit/mine knæ. Siden oprettelsen af dette topic har jeg været ved fys tre gange, dog uden nogen egenligt fremgang, jeg har dog samtidig kørt rehab/bentræning ud fra Bay's artikel (http://www.sport112.dk/springerknae-det-skal-traenes-vaek.aspx) og blev i dag færdig med fjerde uge og der går stille og rolig fremad. Derudover undgår jeg så vidt det er muligt at gøre de ting der gør ondt i knæet, at cykle, køre bil, gå på trapper osv.

....hvordan går det med knæet?

Der kan med fordel udvikles indsigt hvordan, vi er skabt til at vægt og kraftdistribuere gøremål via knæskallen korrekt aligned i knæleddet, hvor altså knæskallen tjener til at vægt og kraftdistribuere vs. se det som, at denne knogle blot holder knæleddet på plads.
Dette gøres via, man trækker el. lærer at trække tilstrækkeligt op i rectus femoris sådan, at knæskallen indfinder sig, kan tage tid at lære via eksperimenteren med, hvor den er skabt til at være vs. blot hænge og "dingle" som om vi er skabt til at gå på to ben og ikke er skabninger, der har el. kan lære, at gå på to ben.
Fejlstilling af knæskallen vil så skabe tryk/kraftbelastning skævt ifht. hvordan udviklet til at fungere og vil sådan kunne skabe alle mulige mærkelige lyde og smerter. Når der presses skævt på brusken, nerver osv., også evt. effktueret andre steder på benet affødt af skæv vægt/kraftbelastning i knæleddet, vil man opleve klik, ubalance, ustabilitet osv. el. smerter i knæet.

Det kunne være spændende at se om problemet har løst sig selv el. hvad du har oplevet for at kunne fikse problemet selv.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. dec 2019, 18:29
af Bilsten
Ofte er det grundet manglende forståelse for knæets virke, og alle andre skader, at vi oplever problemer med kroppen.
Ved indsigt i hvordan vi er skabt til at vægt og kraftorganisere og distribuere kraft og vægt, kan vi reorganisere bevægelserne til at provokere kroppen til korrektion af div. led (som altså varetager kraft og vægt), via altså vores forståelse for hvordan at gøre dette og hvad som skyldes problemet.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 19. dec 2019, 21:34
af Blackmoore
Bilsten skrev:....hvordan går det med knæet?
.


spurgte han 6 år senere ;)

Re: Knæ problemer

Indlæg: 20. dec 2019, 17:25
af Bilsten
Blackmoore skrev:
Bilsten skrev:....hvordan går det med knæet?
.


spurgte han 6 år senere ;)

Ved at få indsigt hvordan man erfarer skader og oplever behandlingen samt dennes effekt, kan mange lære af dette og udveklse erfaringer vs. udelukkende se folk på forummet som ideskabere af mulige tilgange til behandling.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 20. dec 2019, 20:29
af katouler
Mine knæ har det godt. Det samme med mit facetled.

Re: Knæ problemer

Indlæg: 21. dec 2019, 08:31
af Huset
katouler skrev:Mine knæ har det godt. Det samme med mit facetled.


Du har da aldrig haft springerknæ, junior. SIKKE EN LØGN!

Re: Knæ problemer

Indlæg: 21. dec 2019, 20:40
af katouler
Huset skrev:
katouler skrev:Mine knæ har det godt. Det samme med mit facetled.


Du har da aldrig haft springerknæ, junior. SIKKE EN LØGN!

Næ, men her er en sjov video med katte.