Side 1 af 1

Lårskade

Indlæg: 24. okt 2017, 10:50
af hamfrabrugsen
Hej BB.dk

Jeg ved godt, at det ikke er specielt bodybuildingorienteret, men så alligevel.

Som ung spillede jeg meget fodbold, men da jeg blev 15 stoppede jeg grundet en lårskade. Jeg blev opereret (som kan ses på billederne), og jeg fik at vide, at hinden omkring min højre lårmuskel var meget tynd. Først antog lægerne, at den rent faktisk var itu. Denne blev lagt dobbelt (så vidt jeg forstår) med det formål, at den skulle vokse sammen til én og afhjælpe problemet. Det gjorde det også - troede jeg. Jeg var stoppet med fodbold, så jeg bemærkede det ikke længere.

Jeg har nu styrketrænet lige siden og har ALDRIG haft problemer med det. Selv med en squat-frekvens på 5x ugentligt har jeg ikke mærket det, og der er ikke en eneste øvelse i hele registret, jeg ikke har kunnet udføre pga. skaden. Den har simpelthen kun været visuel - indtil nu.

Jeg er begyndt at spille fodbold igen, og i løbet af en uge begyndte det at gøre ondt igen. Det er primært, når jeg sparker vristspark - og det er først efter gentagne skud, hvor det "springer op" og gør ondt. Det kan kun fornemmes lidt, når jeg løber derefter, men dog går der blot et par timer, og så er smerten helt væk.

Mit egentlige spørgsmål er - er der nogen af jer, der har oplevet det før? Og som ved, hvad der eventuelt kan hjælpe? Jeg tænker varmecreme, specifik opvarmning eller lignende?

Hilsen ham fra brugsen

Re: Lårskade

Indlæg: 24. okt 2017, 11:19
af hamfrabrugsen
Jeg glemte vist at nævne, at det (som det ses) er en slags kugle. Den er ikke at se, hvis blot går normalt, men når jeg eksempelvis løfter mit ben op over jorden som i et højt knæløft, så bliver den ekstremt tydelig. Den er på størrelse med et jævnt stort æg.

Re: Lårskade

Indlæg: 26. okt 2017, 12:17
af Poul Haacker
Active release behandling, gradvis tilbagevenden til din sport kan hjælpe på problemet.
Når det er sagt så er der en udposning og en svækkelse i det område der kan give smerter.
Med andre ord, der er ingen garanti for du bliver 100% smertefri.

vh Poul

Re: Lårskade

Indlæg: 29. okt 2017, 19:17
af hamfrabrugsen
Poul Haacker skrev:Active release behandling, gradvis tilbagevenden til din sport kan hjælpe på problemet.
Når det er sagt så er der en udposning og en svækkelse i det område der kan give smerter.
Med andre ord, der er ingen garanti for du bliver 100% smertefri.

vh Poul


Tusinde tak for svaret!