Side 1 af 1

Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 08:37
af newbiepumper
Hej

Hvad er jeres holdning til alkohol? Hvordan synes I selv den påvirker jeres træning el. krop?

Drikker du/drikker du ikke? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Hvor tit drikker du?

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 10:29
af henrDK
Drikker stort set aldrig, er i den lave ende af svarmuligheden 2-6 gange årligt.
Mest fordi jeg ikke er fanatisk omkring det, hvis jeg bliver tilbudt noget særligt, siger jeg oftest ja tak til at prøve det.

Sidste gang jeg var rigtigt fuld er en polterabend i maj, sidste gang før det er flere år siden.
Min træning dagen efter alkohol har været meget hæmmet, nok fordi jeg ikke er vant til det :) Har aldrig trænet mens jeg drak :)

Synes jeg har bedre at bruge min tid på end at være fuld/have tømmermænd, og synes ikke en fest bliver bedre af at jeg er fuld.

Forstår ikke voksne mennesker der drikker sig i hegnet hver weekend. Har fx en ven der bruger hver fredag aften/nat på at blive plakatfuld, og hver lørdag på at have ondt i håret.

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 10:40
af Taekwondo body
god tråd har selv tænkt på hvordan folk her inde har det med Alkohol

drikker selv 2-4 gange om året, men hvad er drikker? er det mindst 6 øl/shots eller bare 1 ?

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 10:47
af ThomasNielsen
Alkohol bliver jævnligt diskuteret herinde. Senest i forbindelse med udarbejdelse af det kommende træningsmagasin. Du kan med fordel lave en søgning på alkohol hvis du ønsker at afdække folks holdning til det. Selv får jeg 2640 hits ved at søge på alkohol.

http://www.bodybuilding.dk/gsearch.php?q=alkohol+&x=24&y=12

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 11:01
af SP38370
2-6 gange årligt. Ville sindssygt gerne blive "bedre" til at drikke alkohol med god samvittighed.

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 11:13
af Drot
Drikker?

Druk med vennerne, til fest hvor man ikke tænker det man indtager, altså bare slår hjernen fra. 2-6 gange årligt (ødelægger min træning 2-3dage frem)

Eller

Køber en rød/hvid vin, special øl som man drikker til noget lækkert dyrt mad? (har jeg slet ikke tal på, og har det fint med det, kan let træne dagen efter)

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 11:14
af LookWhatYouDid
Ca. 2 dage hver uge. Som oftest 2 glas rødvin/2 øl i weekenden.
Jeg har ikke dårlig samvittighed over det, da det ikke er sanseløs druk og da jeg stadig sørger for at "overholde" mine makros.

Hvis vi derimod snakker om vilde drukture (med >5 genstande), er det nok 4-6 gange på et år.

Edit:
Hver gang, at jeg drikker mig virkeligt fuld, så får jeg ikke trænet dagen efter, da jeg er for smadret. Dagen efter har jeg det typisk så dårligt, at jeg som oftest ikke synes at det er byturen værd.
Som sådan undgår jeg hyppigere byture, for mit eget velværes skyld - det er ikke fordi at jeg får forfærdelige samvittighedskvaler ift. min træning. Min træningsfremgang bliver ikke smadret af en bytur i ny og næ.

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 11:19
af Lucas1994
Ca. 1 gang om måneden så 12-24.
Jeg drikker max 4-5 genstande når jeg er i byen. Og så træner jeg som regel ikke dagen efter.
Jeg synes ikke det hæmmer min træning.

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 11:19
af newbiepumper
EDIT

Når jeg spørger om I drikker, så er det med øje på to krav til hændelsen:
1.At det er tale om at have til formål at blive enten:
-. Snaldret
-. Stiv, fuld el skæv
-. At ligge og brække sig i et hjørne
2. Derved må der være tale om en alkoholpromille, der må formodes at have konsekvenser for kroppen. Større eller mindre, positive eller negative.

Og derfor tæller en enkelt øl og et glas rødvin til aftensmad eller et glas champagne i ny og næ, når man indgår i en konfirmation eller firmafest, som sådan ikke. Heller ikke selv om der ryger en øl ved aftensmaden alle dage i ugen.
Skriv hellere en kommentar både om det daglige og det i ny og næ -forbrug.
Og jeres opfattelse af konsekvenser herved.

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 14:34
af Randy
Har ikke rørt alkohol de sidste 3 år, fordi jeg gankse enkelt hader smagen af alkohol. De første 3-5 genstande var jeg som regel ved at kaste op, og det gad jeg ikke bruge min tid på :sick:

Re: Alkohol vs. træning, hvem herinde drikker?

Indlæg: 23. nov 2014, 15:31
af Bosse101
Lidt under en gang om måneden i gennemsnit. Så drikker jeg mig helt ned, tilgengæld. Det synes jeg er sjovt.
Der er ikke træning dagen efter, kan jeg afsløre!
Generelt har alkohol en total dårlig indvirkning på min træning, så jeg begrænser mig. Jeg drikker meget sjældent til hverdag (til familiefødselsdage o.lig. springer jeg f.eks. over øllet og ofte også sodavandet).