taler skrev:Garik skrev:Clarence er VL’er - derfor skifter han ikke sko, når han dødløfter. Det er ikke hans “primære” løft.
Det er sandt. Når han skal lave træk og stød er det jo også i VL-sko, derfor giver det god mening også at træne dødløft i VL-sko. Men nogle gør det jo også blot fordi de synes det fungerer bedre for dem, eksempelvis Elliot Hulse. Hovedreglen er dog stadig, at dødløft bør udføres i strømper eller helt falde sko, men synes man VL-sko fungere bedre, er der ikke noget galt i at gøre dette.
Spændende, for med et højere tyngdepunkt i squat ifht. dødløft, er der behov for bedre og mere styring af anklerne - hvilket sker ved at hele foden, via skoen, pga. foden holdes og retningsstabiliseres i skoen og presser med hele sålen/foden som sådan låser hælen fast, hjælper til at styre spec. hælen og dermed udgangspunktet for anklen - for at balancere med vægten, hvilket det jo osse stadig er at dødløfte selvom tyngden er placeret lavere. OG ... kroppens tyngdepunkt ifht. dødløft er altid over vægtstangen i dødløft mens det altid er over kroppens tyngdepunkt i squat.
Også den større fravigelse fra kroppens (afslappede) tyngdelinje har potentielt relevans, squat, med helt bøjede knæ, bevæger sig langt væk fra kroppens naturlige tyngdelinje (spec. hvis set som vi er skabt til at bruge facetled ved horisontal fremdrift vs. vertikal) ifht. dødløft, da stor fravigelse fra denne tyngdelinje skaber behov for styring, spec. når vægten er så højt placeret som i squat.
Ydermere har man involveret armene mere i balanceskabelse ved at holde dem lavt og nær tyngdecenteret, som sker i dødløft, mens det er enormt højt placeret i squat. Man ser vel aldrig linedansere med stangen på nakken men altid med balancestangen ved hoften?! Dødløft placerer som linedansere stangen, hænderne og tyngdepunktet under kroppens tyngdepunkt. Armene bruges i høj grad af spec. thailændere og asiater generelt som involverende i balancevaretagelse i langt højere grad end hos os.
Faktisk ser det ud til at der haves fokus i denne herre på sænkelse af kroppens tyngdepunkt via armene (prøv at lægge mærke til hvordan, han nærmest projekterer vægt og/via kraft ved at have omdrejningspunktet for hans armes og torsos "cirkelbevæglser af, og skabt mellem armene/rotation (-saksen for at være præcis) med armene, omdrejningspunktet med disse som de udvikler via samarbejdende svingeffekt" (jeg kan ikke rigtigt finde ud af om han projekterer tyngdepunktet nedefter el. om han simpelthen bare holder det lavest muligt, el. søger at holde det lavest muligt via afslappet væren/gøren):
https://www.youtube.com/watch?v=UGRmWGm06ZQLøfteteknik igen;
Og så er der friheden ved at kunne undvære sko - og man skaber osse mere fundament sådan (det er vel altid om at få tyngdepunktet så langt ned så muligt for at kunne maksimere ens basis på/i fundanmentet og skabe base/stance (vigtigt i al kampkunnen), det er sikkert også vigtigt). - Som Bruce Lee udtrykker det, man finder frihed i at udtrykke sig.
Det siges normalt, at vi skal placere vægten midt på foden el. hælen, men det er jo på forfoden afsættet ifbm. bevægelse skal ske fra, uanset om på 4 el. 2 ben. Måske man antager, at man ikke behøver/skal lære at styre forfoden, men istedet at fastlåse mforfoden i sko, for at skabe styring sådan vs. via læring/træning/bevidsthed med forfodens evne til styring?
Hvem fan... har bestemt at vi skal gå/stå med vægten placeret på hælene og ikke istedet have vægten placereret (dynamisk) henover hælene, for at vedholde den korrekte linje i ens tyngdevaretagelse af krop og vægt, fra forfod henover fod og hæl til ankel, ben osv.?