Var en tur forbi lægen for lige at få fulgt op på mine kiro besøg. Problemerne jeg har med lænden som har naget de sidste mange måneder skal jeg vist ikke regne med forsvinder igen. Min læge mener ikke der er grund til videre bekymring(??) da det ikke er nogen diskusprolaps men "blot" noget diskusirritation pga. skævhed mellem 4. og 5. ryghvirvel.
Da jeg var inde hos kiropraktoren her for et par dage siden snakkede vi om træningen og øvelser m.v., og jeg tror desværre ikke jeg kommer i nærheden af at dødløfte. Og hvis jeg gør, så bliver det godt nok ikke tungt. Squat skal jeg vist heller ikke regne med at fylde alt for meget på, men det har jeg allerede kunnet se og mærke. Squatten er indtil videre blevet kørt lidt mit gefühl, så det regner jeg med at fortsætte med i stedet for at sætte noget progression på og stresse lænden for meget.
Desværre giver irritationen anledning til tilbagevendende stik og smerter ud i venstre balle og ben. Nogle dage værre end andre.