0MA skrev:Jeg er enig i mange af dine betragtninger, men jeg synes at du overser min sidste sætning. Jeg ville løbe mere, hvis min krop kunne holde til det. Jeg er blevet 28 år og har spillet håndbold på eliteplan i en del år efterhånden.
Min anbefaling gik absolut ikke på at løbe mere. Så fik jeg ikke præciseret godt nok. Nej, håndboldspillere løber generelt mere end rigeligt, og jo højere niveauet er desto værre står det til. En landsholdsspiller kan således, og i værste tilfælde, være nødsaget til at deltage i OL, EM, Champions League, den nationale liga og diverse turneringer - meget af det overlappende og parallelt over en periode på blot et enkelt år. Og er man virkelig god så straffes man oven i købet tilmed med slutspil. Ja, jeg kender til det afskyelige håndboldlandskab - også hvad angår gakkede og kontraproduktive træningspas, som man som spiller desværre ikke kan undsige sig.
Jeg tænkte nu mere på at erstatte rotræningen med bevægelser der biomekanisk er mere lig løb, men dog uden stødende der medfølger ved kontakt med overfladen. Det kunne være cykling, eller endnu bedre, stående løb i et bassin.
Anekdotisk kan jeg ikke følge dig i, at roning skulle have en kontraproduktiv indvirken på spilperformance.
Kontraproduktivt som i at ressourcer skal mobiliseres til at understøtte en adaptation der ikke er udpræget overførbar til håndbold (hvis overhovedet, på dit nuværende stadie).
Mine rotræninger foregår i klassisk Charlie Francis extensive tempo stil. 70-85% intensitet af maks, samme intensitet over alle sæt og tilpasset hviletid efter aerob kondition.
Er du oppe i omegnen af 85% er der ikke længere tale om ekstensiv tempo, men derimod om intensiv. Det er værd lige at bemærke.
I forhold til snakken om træning over AT. Jeg føler at træning over AT bestemt kan have sin berettigelse, specielt når din træner har en dårlig dag og sætter dig til mærkelige ting. Det er ikke den ideelle verden, men man bliver nødt til at forberede sig på virkeligheden.
Det er jeg tildels enig med dig i. Jeg har trænet og rådgivet for NFL- og D1 spillere hvor en altovervejede faktor har været forberedelse mod camp/træning snarere end forberedelse til kamp. Træning over AT grænsen bør selvfølgelig også udgøre en andel af din træning (på rette tid og sted). Evnen til at håndtere et fald i pH er dog også muskelspecifik, og dermed vil jeg igen advokere for øvelser der biomekanisk er mere sammenlignelig med måden hvorpå du bevæger dig på håndboldbanen.
Jeg vil også argumentere for at samtlige elite håndboldspillere jeg har arbejdet med (ikke mange, bevares) har haft et stort utappet potentiale hvad forbedret bevægelsesøkonomi angår, og ikke mindst en forøgelse af deres maksimale outputs (de langsommeste på banen arbejder som regelt også hårdest for at kunne følge med).