I går gik jeg 4,5 km til Valby St kl. 6.45, da jeg foretrækker at udnytte tiden på frisk luft, motion og tanketid fremfor at tage S-toget også vente en halv time på stationen.
Senere på dagen brugte jeg 3 timer på stranden på sol, svømning og SUP. Jeg spillede også lidt håndbold i haven med min søster og lavede nogle "udfordringer" såsom at spille 'Flappy Bird' med armbøjninger og 'Bring Sally Up'. Om aftenen spillede vi - nærmest i timevis - stangtennis, "tennis med en lille fodbold" og stod på hænder. Jeg var udenfor og aktiv næsten hele dagen, så sov godt i nat.
I dag gentager vi.
Minipurz skrev: jeg tror helt sikkert du vil have det bedre med flere rutiner, evt. noget frivilligt arbejde eller lignende?
Noget af det jeg synes mange med ønske om tidlig tilbagetrækning glemmer, og almindelige folk der misunder millionærer at de ikke behøver arbejde for den sags skyld, er hvor vigtig en del af den menneskelige oplevelse, det at have et arbejde er, det er nemlig ikke blot penge på kontoen, men personlig social kontakt, følelsen af at hjælpe andre (muligvis den er stærkere irl end via beskeder på nettet ?), en fast rutine med flere.
Hvilket jo fint forklare hvorfor folk der opnår FIRE, ofte fortsætter med at arbejde.
Jeg kender meget få mennesker der ønsker permanent ferie, de der gør, er ikke nogen man ønsker at modellere sit liv efter.
Tak for input
Det kan helt sikkert være relevant. Nu ved jeg ikke, om din kommentar decideret er rettet mod mig, men jeg har ikke noget ønske om tidlig tilbagetrækning - eller "tilbagetrækning" overhovedet. I hvert fald ikke på den måde, som jeg opfatter ordet. Og misundelse er heller ikke noget, jeg lider af. For lige at give lidt kontekst på min situation, så har jeg i mange år drømt om at kunne leve af at lave videoer, rejse, være iværksætter eller noget tilsvarende. Jeg har aldrig "drømt" om at være lønmodtager eller have et job faktisk. Jeg har haft det og været god til det, men jeg har aldrig siddet i weekenden og bare ikke kunne vente med at komme tilbage på arbejde - ligesom jeg fx ikke har kunne vente med at komme på en ferie eller lave en video. Efter at have hørt alt for meget på kolleger, venner og familie, der ved nærmest hver eneste samtale om deres job, enten kritiserede kollegaer eller chefer, så frem til den næste weekend eller ferie, talte om hvordan de ikke havde tid til det, de gerne ville osv. osv. oveni dødsfald i den nære familie, så fik det mig til at indse at livet er utrolig kort, så hvorfor ikke bruge tiden på det, som jeg allerhelst vil fremfor det som samfundet og min omgangskreds påvirket af samfundet mener, jeg bør gøre (følge min uddannelse og være en slave på arbejdsmarkedet). Jeg er klar over, det måske er utrolig egoistisk bare at følge sine egne veje og drømme, men det har jeg det meget bedre med og jeg har heller aldrig følt, at jeg har skabt mere værdi og haft en større positiv effekt på andres liv, end jeg har nu - selvom jeg arbejdede med sundhedsfremme osv. i mine jobs. Det giver rigtig meget at være i direkte 1:1 kontakt til ens slutbrugere, men du har så meget ret i at fornemmelsen at stærkere IRL end via beskeder på nettet. Jeg har flere gange været overvældet og både kvantiteten og kvaliteten af de beskeder, jeg modtager fra folk, men ord på en skærm fra en person, man ikke kender eller aldrig har set er ikke det samme som at møde en irl.
Minipurz skrev: Angående min hetz mod dine thumbnails, så må du endelig ikke tage det for personligt, jeg hader bare clickbait af hele mit hjerte, men samtidig kan jeg gost forstå at det desværre er et nødvendigt onde hvis man vil klare den som youtuber.
Angående youtube, så overvej evt. at flytte dine tidligere videoer med træning og ferier/dyre biler til en separat kanel eller gøre dem private eller noget
ved ikke om det er muligt uden for meget besvær, men tænker det giver mening hvis din kanal skal være fokuseret på finans.
Det gør jeg skam heller ikke. Jeg har fundet debatten herinde yderst underholdende og mest af alt grint af det - ligesom jeg selv griner af mine fjollede udtryk på billederne. Hvis jeg ikke har det sjovt med det, så havde jeg aldrig fået lavet alle de mærkelige ansigter. Det er meget uvant, men som sagt, jeg er uddannet inden for noget helt andet, så jeg har kigget på andre (fx Graham Stephan) og forsøgt at kopiere så meget som muligt fra en start, mens jeg nu stille og roligt begynder og få mere data og erfaring og kan 'gå min egen vej'. Dog føler jeg ikke at debatten herinde har været konstruktiv, men nærmere et 'angreb' på mig. Mest af alt mindede det mig om min mange år med mobning i folkeskolen, men jeg lader mig ikke påvirke af den slags længere omend jeg ikke forstår hensigten fra 'mobberens' side. Eller måske man har tænkt at mine videoer skader samfundet baseret på mine thumbnails og titler, men mine intentioner er at skabe værdi for seererne, hjælpe dem til en bedre økonomi ved at forbrugere mindre hovedløst, fokusere mere på værdi i deres liv, få pengene til at arbejde for dem og få mere livsglæde, frihed og muligheder.
Jeg har overvejet mine gamle videoer flere gange, men føler også de er en del af "min historie" på YouTube. De kommer desuden længere og længere væk og fylder mindre og mindre. Jeg tænker ikke de gør nogen decideret skade, men der er da et par andre, der har nævnt det samme som dig - lige så mange synes dog også de er meget sjove at se.