Bodybuilding:FB:Frontsquat:Salt opvarmning, består af backsquat med frontfod hævet:
10xbar
5x50
5x50
Herefter konventionel FSQ.
10x50
10x60
10x70
10x70
10x70
Rumænsk Dødsløft, forfod hævet:15x50
15x90
15x130
15x130
15x130
DB Decline Benchpress (A1):15x21
10x31
10x31
12x31
DB Rows (A2):15x31
10x51
10x51
12x51
Både pres og træk kørt strict og med slow, kontrolleret excentrisk fase.
Pushdowns (B1):15x55
15x55
Lateral Raises (B2):15x11
20x11
Rope Curls:12x50
15x45
Rope Crunches:20x60
20x70
Lidt HLR
- Ok omgang, ligesom de sidste par gange præget af manglende energi og styrke. Synderen skal findes i min noget rodede tilværelse for tiden. Der er no excuses. Næste uge skal jeg læse til eksamen, som jeg skal op i ugen efter. Derudover står den på lidt børnepasning o.l., men der skal stadig trænes meget mere end jeg har haft mulighed for de sidste par uger.
I går var jeg på fuldemandsdruk. Det var første gang jeg drak mig snaldret i 3 uger. I dag har jeg det ganske elendigt og er lidt ved siden af mig selv. Stof til eftertanke right thur.
Har i set at det er sommer udenfor venner? Jeg har faktisk ikke lyst til at det skal fortsætte sådan her meget længere. Sådan har jeg det altid faktisk. Jeg elsker alle årstiderne, jeg elsker nemlig paradokser generelt, og især i naturens gang. Og findes der noget meget mere paradoksalt smukt og brutalt end f.eks. efterårets forfald og totale uddøen kombineret med den smukke farveholdning bladende får, den lavtstående sol, de vamsede trøjer og hverdagens grålige baggrundstapet på himlen? I think not.
Men ligesom med sommeren når jeg på et tidspunkt til et sted, hvor jeg gerne så at vi kom videre. Dette er nu tilfældet med sommeren. Jeg
har tannet, jeg
har nydt de lyse sommernætter, jeg
har nydt udendørslivet omgivet af smukke forbipasserende mennesker i deres fineste sommertøj, jeg har fået nok. Jeg gider ikke sidde og svede mere. Jeg savner at småfryse lidt, iføre mig vamsede striktrøjer og tykke skjorter, gå med støvler, tænde op i stearinlysene, høre melankolsk musik og drikke kaffe/te. Så efterår, din gamle støder, min gamle ven, kom! Kom og red mig!
Tror i det var nemmere at leve i tidligere tiders samfund? Var livskvaliteten højere? Var der mere glæde og lykke?
Der er ingen tvivl om at vi har det bedre end nogensinde i de vestlige samfund, og vi har uanede muligheder. Men førhen var alt bare så forbandet meget mere simpelt. Jeg behøvede ikke at gennemgå en krise for at finde ud af hvad jeg skulle læse, jeg gjorde bare det samme som papa. Der var ingen sociale medier til at forkludre alting. Ingen mobiltelefon, men alt det privatliv og ro du kan ønske dig. En ny Audi var ikke allemandseje, men man forstod at sætte pris på de små ting. Hinanden. Man var taknemmelig for det man havde. I dag har vi så pisse travlt, er utaknemmelige så det gør helt ondt, håner og hader dem der klarer sig mere end ok, håner og hader dem der ikke klarer sig ok og derfor nasser på vores fælles midler, hylder i stedet det normale uden at efterstræbe det - for hvem fanden gider det? Og vi kan ikke gå i fred nogle steder. Jeg kan ikke engang tage i skoven og gå en tur alene, for der er lige 100 andre københavnere der har tænkt det samme og derfor valgt den eneste lille skovplet i nærheden ligesom mig, og skulle det lykkes mig at undgå dem, ringer min mobiltelefon selvfølgeligt og jeg får alle de vigtige beskeder, jeg selvfølgeligt ikke kan leve uden. Eller med.
Jeg tror jeg ville have det bedre med at være født nogle hundrede år tidligere.
Hvor finder man den indre ro og lykke som jeg mener mangler? Et andet, mere stille og roligt, sted på planeten? Eller er det hele lige her, foran en, og gælder det i virkeligheden bare om at værdsætte de ting i omgivelserne der besidder den sande værdi for en?
Life is hard, and then you die. Den himmelråbende absurditet er ikke til at overse for mig. Men hvis jeg elsker paradokser, burde jeg vel også elske dette grundlæggende aspekt af livet. På den ene side fuldstændigt og aldeles meningsløst, på den anden side også af og til fabelagtigt smukt.
Ak ja, blot lidt tanker her fra. Nu til billeder.
Denne gang ikke en cikel, men motorcikel:
Et par støvler jeg svært gerne ville eje:
Classual og lige mig:
Smukt billede. Gad vide hvad der forgår i hendes hoved:
Paradoksernes skønhed. Mørk baggrund, mørkt tøj, hvid hud. Smukt, men sørgeligt udtryk:
Fordi jeg er lidt bagud med loggen, får i lige et ekstra billede med. Jeg har lidt for mange jeg gerne vil vise frem
Jeg formiddagstræner mandag og tirsdag, og glæder mig til at se de nyombyggede omgivelser i TG. Forhåbentligt eftermiddagstræning onsdag, torsdag, fredag.