Ooh, I'm half way there
: 24. jan 2013, 01:49
Jeg har længe gået med en logbog i maven. Det er dog forblevet ved tanken, men det skal jo ske før eller siden, so here it goes...
Lidt tal:
Alder: Årgang 93
Højde: ~185
Træningserfaring: Marts '09
… Og resten skulle jo gerne ændre sig med tiden Træningsmålet er udefineret – se hvor langt jeg kan nå, men stadig pleje tørsten i weekenden.
Jeg startede med at træne i marts ’09, da jeg fik det anbefalet pga. skoliose. Jeg har gået til et hav af forskellige sportsgrene, uden at finde noget der sagde mig det store, ud over jeg var ret glad for at løbe i 7.-9.klasse (hvor jeg så efterfølgende startede i et center). Da jeg startede på styrketræningen havde jeg ingen ønsker om et stort bryst og svulmende biceps, og det var stille og rolig træning, i form af noget episk fullbody rundt i maskinerne 2-3 gange om ugen. Det fortsatte cirka et lille års tid indtil jeg kom i gymnasiet og nye venner der også trænede, hvor interessen for alvor begyndte at tage fart, da jeg fik nogen andre end min mor at sparre med.
Jeg kan ikke huske helt præcist hvornår jeg fandt ud af mad var vejen frem, men da det så endelig skete, bulkede jeg mig stor og stærk (og lidt for tyk) indtil ultimo marts 2012 (97 kilo), hvor jeg begyndte at cutte. Jeg kørte så diæt indtil 20. november 2012 (79 kilo), hvor den har stået på et mere lean bulk indtil dags dato.