Jeg har været til borgermøde nr. 2, i nabolandsbyen, hvor jeg træner. Det første borgermøde blev holdt tilbage i marts, hvor man besluttede, at arbejde på at øge aktiviteterne i og omkring hallen samt nede i anlægget.
Siden sidste møde er der blevet bevilliget 100.000 kr. af LAG-midlerne til nyt "aktivitetscenter" i anlægget (primært til legepladsen, renovering af springvandet plus 2 nyt shelters) Der mangler ca. 400.000 kr. før projektet kan fuldføres. Derudover skal der arbejdes på, at lave offentlige toiletforhold til de turister, der vælger at overnatte i anlægget. Der har været en diskussion i gang over de sidste 3-4 år omkring klubhusets fremtid. Der kom forslag om, at hallen købte den og stod for ombygning samt vedligeholdelse, da den har lidt bedre økonomi end sportsforeningen.
Mht. til udvidelse af hallen, er der fundet en konsulent, der skal hjælpe med at udarbejde en plan for, hvordan man kan finansiere at få tilbygget en ½ hal, hvor der kan bygges et nyt cafeteria, flere omklædningsfaciliteter og hvor der kan laves nogle værelser, der bl.a. skal udlejes til byens mange turister i sommerhalvåret (Hærvejs vandre).
Der var mødt ca. 30 borger op ud af ca. 1200 indbygger. Bølgerne gik indimellem lidt højt, da byens 21 foreninger indimellem har lidt svært ved at samarbejde. Men mødet sluttede af i en positiv ånd. Konsulenten udarbejder hendes rapport i løbet af de næste par måneder, og så bliver det spændende at se, om det lykkes at gennemføre indenfor de næste 2-5 år!
For et par uger siden blev jeg spurgt, om jeg vil være med i et udvalg, der skal arbejde på nyt udstyr til motionscentret. Umiddelbart har jeg nok ikke så meget forstand på hvilke maskiner, der skal købes. Men jeg har jo efterspurgt, at der bliver købt en ekstra vægtstang, skiver og et rack mere. Det er jo småpenge vi taler om, i forhold til de øvrige planer, så dét burde der kunne findes penge til!
Min træning har ikke gået helt planmæssigt i de sidste par uger. Men jeg fik da taget 2 reps med 60 kg i squat den anden dag. Så det er da en beskeden fremgang