Garik skrev:Sataoperca skrev:Hisoka skrev:SandyFrink skrev:Hisoka skrev:SandyFrink skrev:Hisoka skrev:Jeg er på steroider til den dag jeg dør
... Ikke at jeg dør af steroider...
Det ved du jo principielt ikke på nuværende tidspunkt.
Androgener forskyder HDL-LDL ratioen og øger den totale kolesterolmængde. Øget risiko for åreforfalkning. Derudover venstre ventrikel hypertrofi og påvirket morfogenese af hjertemukulatur, for blot at nævne nogle enkelte problemer.
Det korte af det lange er: Der er to ting der slår folk ihjel, kræft og kardiovaskulære lidelser.
Langvarigt brug og særligt af doser der batter er bestemt egnet til at øge risikoen for kardiovaskulære lidelser således at tidspunktet for en event fremskyndes, eller at en event opstår.
Det samme kan siges om cheeseburgere.
Ja, det kan det, men det ville ikke være korrekt. Rettere, det ville være misvisende.
Hvis du tjekker min blog vil du se at jeg har brugt endog megen tid på at konfrontere både ADD og journalister og andre med deres uvidenhed og dæmonisering af dopingbrug, men ligeså stor fejl at overdrive farerne, ligeså stor fejl er at bagatellisere dem. En stor del af brugere har for vane at bagatellisere. Det afsløres meget klart når endnu en-eller-anden 40-45 årig storforbruger af AAS heavyweight falder død om af massivt slagtilfælde - det skyldes nok en "pre-existing condition". Der ledes efter alskens forklaringer for at fjerne kausalitet mellem androgenbrug og så den kardiovaskulære lidelse.
Hvor mange kroniske AAS-brugere tror du får lavet Cardiac CT for Calcium Scoring? Eller får lavet ekkokardiografi for at tjekke venstre ventrikel hypertrofi? Eller bare holder øje med - og rent faktisk gør noget ved- deres blodtryk?
Uanset hvordan tingene forholder sig, så skal man have lov til at træffe sine egne valg uanset risici, langsigtede såvel som kortsigtede komplikationer.
.
Ja hvis du selv betaler når "regningen" kommer, vores sygehus væsen skal ikke betale for at du kan rende rundt med franskbrød under armene, samt booste dit selvværd via indtag af diverse medikamenter .
Problemet er bare at vores velfærds system holder hånden over alle der bevist tager forkerte valg, om det er lunge kræft som er for udsagnet af rygning, eller en fyr der vil fører sig frem i det lokale motion center på steroider, er det kartoffel & kartoffel.
Burde 100% være egen betaling for så åbenlyst idioti, der er en milliard advarsel lamper der har lyst i to hundrede år. så med mindre man kan få en læge attest på at være retarderet , skulle alle udgifter betales af bruger(misbruger) selv.
Hvornår er der så tale om idioti? En brækket ankel til fodbold? Lungecancer som følge af rygning? Halskræft som følge af alkohol/-for/-misbrug? Brækket ben på skiferie? Amputation af lemmer som følge af allergisk reaktion overfor tatoveringer?
Hvordan vil du vurdere, hvem der er idioter og, hvem der holder sig inden for dydens smalle sti?
Vi har haft denne diskussion så mange gange. Der er enkelte individer, som er helt uden for rækkevidde. Hvis man ønsker total frihed og hvad det fører med sig, kan man tage til Somalia eller et andet anarkisk land og se, hvor godt det fungerer. Problemet er, at folk tror, at ultimativ frihed for alle betyder, at ingen vil bestemme over andre - hvilket åbenlyst er noget sludder.
Den stat de hader så meget er den eneste garant for et vist mål af frihed, da staten begrænser den magt, andre ellers ville kunne udøve over én - i øvrigt inklusiv skatteopkrævning, som når de norske vikinger tog til Finland en gang om året for at hente finnernes penge (eller slå dem ihjel, hvis de blev vanskelige). Det er simpelthen et udslag af den størst tænkelige selvovervurdering, når ultraliberale plebs breder sig ud. Plebajere skal her forstås som i modsætning til superrige, der trods alt kan købe sig til en vis beskyttelse og medicinsk behandling uden hjælp fra samfundet. De er på den anden side afhængige af loyale medarbejdere, som mod en ydelse (arbejde) får løn, husly og andre bekvemmeligheder - og så er vi tilbage ved den moderne stats begyndelse.
Ak, nu er jeg også selv i gang igen