Side 1 af 1

Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:37
af asd123
Hejsa.

Jeg er ny på forummet og undskylder hvis jeg spørger om noget som allerede er bevaret. I må derfor godt bare give links som svar i stedet for at skulle skrive dem.

Jeg har trænet fitness nogle måneder og kan stille og roligt se fremskridt både på styrke men også på kroppen. Jeg føler dog der er noget jeg ikke kan finde et reelt svar på, og jeg kunne godt bruge noget inspiration.

1. (Hvordan ser jeres program ud? Favorit øvelser?)
2. Proteinpulver? mening om det? nødvendigt? eventuelt erstatninger i forhold til det (nemt og hurtigt)?
3. Reps i forhold til: styrke, bulk, form o.lign.
4. Masiner vs DB/BB
5. Skader det ens træning hvis man drikker alkohol, spiser en pizza hist og her osv.?
6. Andre generelle spørgsmål og tips til træning?

Jeg håber i vil tage mine spørgsmål seriøst, og jeg siger tak på forhånd til dem som vil bruge sin tid på at hjælpe mig.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:39
af MadzP92
Start med at søge lidt selv. der er en søgefunktion og mange lækre faste artikler under kategorierne. Gør dog bare lidt for det selv please.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:47
af asd123
Ja, det havde jeg på fornemmelsen, og jeg startede derfor også med at undskylde for hvis jeg spurgte om noget der allerede var på forummet. Det lyder som om at jeg ikke selv vil løfte en finger, men jeg kunne godt bruge alle svarene et sted, så jeg ikke skal søge mange forskellige steder og glemme meget af det alligevel.
Jeg har skam også søgt rundt på google, men det er ofte skrevet på statistikker o.lign. Jeg kunne godt tænke mig at høre folks meninger og hvordan de selv gør, derfor skrev jeg dette indlæg.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:50
af Hope
Velkommen til :)

Stronglifts 5 x 5 er et program der er god til nybegynder. Det består af bænkpres, squat, dødløft, BB row og OHP så det er nemt og overskueligt at gå i gang med. Tjek http://www.stronglifts.com

Resten af dine spørgsmål vil jeg lade andre om at svare, da jeg selv er ret ny herinde :lol:

Tjek også de tråde der er i begynderforumet.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:53
af LookWhatYouDid
asd123 skrev:Ja, det havde jeg på fornemmelsen, og jeg startede derfor også med at undskylde for hvis jeg spurgte om noget der allerede var på forummet. Det lyder som om at jeg ikke selv vil løfte en finger, men jeg kunne godt bruge alle svarene et sted, så jeg ikke skal søge mange forskellige steder og glemme meget af det alligevel.
Jeg har skam også søgt rundt på google, men det er ofte skrevet på statistikker o.lign. Jeg kunne godt tænke mig at høre folks meninger og hvordan de selv gør, derfor skrev jeg dette indlæg.


Madz har fat i den lange ende.

Hvis du glemmer det, så lav et word-dokument, hvor du samler de svar du finder ved brug af søgefunktionen.. Ellers lander du nemlig i kategorien "gider ikke løfte en finger selv". De svar, du finder via søgefunktionen, er også folks egne meninger, rutiner og vaner.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 19:59
af asd123
Selvfølgelig samler jeg da guldkorn på sider jeg finder, men for at få et præcist svar på spørgsmålene, vil jeg også mene, at der skal flere svar til.
Disse spørgsmål er efter min mening ikke nogle der tager lang tid, for en der har trænet i lang tid eller blot er klog på området. Derfor tænkte jeg at folk eventuelt kunne bruge 5 min, hvis så meget, på at svare.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 20:12
af Borumpas
asd123 skrev:Selvfølgelig samler jeg da guldkorn på sider jeg finder, men for at få et præcist svar på spørgsmålene, vil jeg også mene, at der skal flere svar til.
Disse spørgsmål er efter min mening ikke nogle der tager lang tid, for en der har trænet i lang tid eller blot er klog på området. Derfor tænkte jeg at folk eventuelt kunne bruge 5 min, hvis så meget, på at svare.

Når du har brugt 5 minutter på at søge, vil vi hjertens gerne hjælpe dig.

Hvis du tror at en pizza dræber dine gains, så har du ikke brugt 5 minutter på at søge.
Hvis du ikke ved hvorfor øvelser med barbells er gode, så har du ikke brugt 5 minutter på at søge.
Hvis du ikke ved hvorfor proteinpulver kan være et glimrende supplement, så har du ikke brugt 5 minutter på at søge.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 21:27
af TBVP
asd123 skrev:1. (Hvordan ser jeres program ud? Favorit øvelser?)
2. Proteinpulver? mening om det? nødvendigt? eventuelt erstatninger i forhold til det (nemt og hurtigt)?
3. Reps i forhold til: styrke, bulk, form o.lign.
4. Masiner vs DB/BB
5. Skader det ens træning hvis man drikker alkohol, spiser en pizza hist og her osv.?
6. Andre generelle spørgsmål og tips til træning?

Jeg håber i vil tage mine spørgsmål seriøst, og jeg siger tak på forhånd til dem som vil bruge sin tid på at hjælpe mig.


Jeg tror det er nemmest, hvis du fortæller os hvad dit mål med din træning er. For i min verden er jeg ligeglad med hvad andre tager af reps, proteinpulver, favoritøvelser osv. Mit program er blevet lavet af egne erfaringer og søgning på øvelser til de forskellige muskelgrupper. Det har taget lang tid at finde et optimalt program og jeg justerer også i ny og næ, men hvis du er nybegynder kan du finde tonsvis af begynderprogrammer og med tiden kan du selv begynde at vælge til og fra. Hvis du er nybegynder kan det være rart at starte med maskiner.

Men ellers er godt lille tip er at have en lille logbog med i træningscentret, så du kan følge med i din stigning. Hvis du opretter en log herinde (hvilket jeg også snart burde gør - det er en anden sag) med din kostplan og træningsprogram, så tror jeg også der er langt flere, der ville komme med inputs til hvilke øvelser du burde skifte og hvorfor du kører med x antal reps og ellers bare give gode råd. BB.dk ser utrolig mange af de her nybegyndertråde og svarene er altid de samme: søg på det selv.
Og det burde du også gøre lidt mere. Ellers held og lykke med det, jeg skal nok kigge over i din log, hvis du laver en.

Re: Fitness

Indlæg: 11. okt 2014, 21:49
af Valeurvaleur
Hej ASD123 (jeg mistænker dette for at være et dæknavn, men lad gå!)

Her er nogen korte svar:

1. (Hvordan ser jeres program ud? Favorit øvelser?)

Mit eget program er et push/pull/legs split. Det vil sige presøvelser på dag 1, trækøvelser på dag 2, ben på dag 3, pause på dag 4 og så forfra. Det kan du formentlig ikke bruge til så meget, da ens valg af øvelsessplit er meget individuelt. Men det er en god måde at træne på - synes jeg - hvis man har tid til at være i træningscenteret 3 ud af 4 dage. Her er et par træningsprogrammer jeg ikke synes er dårlige, som forholdsvis begynder:

http://news.bodylab.dk/artikler/261-storre-muskler-back-to-basics
http://www.bodybuilding.dk/artikler/traeningsprogrammer/traeningsprogrammer/bill-starrs-fundament-program---for-all-around-masse-og-styrke.html

2. Proteinpulver? mening om det? nødvendigt? eventuelt erstatninger i forhold til det (nemt og hurtigt)?

Det er absolut ikke nødvendigt, men det gør det nemmere at få et højt proteinindtag, især hvis du ikke selv laver din mad (fx bor hjemme). Jeg bruger det primært i bagning og til at supplere min daglige havregrød. Nogle vil også argumentere for at det har sin berettigelse særligt efter træning - det er dog formentlig mere broscience end science. Personligt vil jeg blot råde dig til, at du kun indtager proteinpulver i det omfang, at du mener det er nødvendigt, og ellers får din næring fra 'rigtig' mad. Men det er et helt fint produkt at indtage, i moderate mængder (ligesom alt andet).

3. Reps i forhold til: styrke, bulk, form o.lign.

Den overordnede konsensus er at få reps = styrke, mange reps = størrelse. Det er dog langt fra så sort og hvidt, da man selvfølgelig både kan blive stærkere med mange repetitioner og større med få repetitioner. Jeg ændrer personligt ikke på reps pr. sæt, i forhold til om der bulkes eller cuttes, da hele idéen om 'mange repetitioner = trimmet (eller lignende åndssvagt ord)' ikke (så vidt jeg er orienteret) har noget på sig.

4. Masiner vs DB/BB

Begge dele har sin berettigelse, men det er min personlige overbevisning at de vigtigste og mest overordnede løft bør laves med frie vægte, og bør være 'stjernen' i dit program. Det vil sige, at træningsprogrammet bør være bygget op omkring basisøvelser (squat, dødløft, bænkpres, pull-ups, bent-over-rows, skulderpres, o. lign.) og kan så suppleres med løft i maskiner, om nødvendigt.

5. Skader det ens træning hvis man drikker alkohol, spiser en pizza hist og her osv.?

Det kommer meget an på hvad der menes med hist og her. Drikker du dig ned hver weekend og spiser pizza, så vil det helt klart have indvirkning på dine resultater. Du skal finde en balance mellem de ting du også gerne vil, og din træning, uden at hverken det ene eller det andet tager overhånd.

Håber at det hjælper en smule, og det er selvfølgelig ikke særlig uddybet eller grundigt skrevet, men det er overordnede svar på overordnede spørgsmål.

God weekend :)