bodybuilding.dk

hej alle:). jeg skriver dette indlæg, da jeg har meget brug for feedback
jeg har tidligere lavet et indlæg i forhold til om jeg kunne bygge muskelmasse.
for 3 uger siden fik jeg lavet en body test, og den viste dette ( se vedhæftet fil)

jeg har siden styrketrænet et par gange om ugen, men det er blevet til mere og mere. lige pt er jeg oppe på at styrketræne 3 timer om formiddagen + 2 timers hold (typisk i f form af cardio) om eftermiddagen 6 dage om ugen. Jeg ved jo godt inderst inde at det er alt for meget, da jeg som sagt kun har trænet i 3 - 4 uger, og min krop slet ikke kan følge med. jeg kan også mærke at jeg allerede nu er drænet energimæssigt, og min styrke i hvad jeg kan løfte går faktisk ned:(.
der er en gruppe menneske der kommer i trænings centret, som bare ser helt perfekte ud. markerede muskler, lav fedtprocent og perfekt v form, jeg kan simpelthen ikke lade være med at sammenligne mig med dem, men de har jo trænet i flere år, nogen af dem i 10-20 år.
jeg har nu fået lagt et program af en personlig træner. hun har lagt et fullbody program til mig som jeg skal træne 3 gange om ugen, det har primært fokus på overkrop, men også underkroppen og så indeholder det mange af de store basisøvelser som squat, bænkpress, dødløft, rows
derudover må jeg melde mig på max. 2 hold om ugen.
Dette er det hun vurderer at min krop kan holde til og som jeg kan bygge muskelmasse på.
mit problem er nu at jeg kan mærke at det er MEGET svært for mig, at skal "nøjes" med så lidt træning, når jeg har fået kørt så meget træning på som jeg har.
At holde hviledage er for mig skræmmende, da jeg så føler mig klam, doven og ulækker. Det er svært for mig ikke hele tiden at være aktiv.
Er jeg blevet afhængig?, og har træningen kontrollen over mig og ikke omvendt?, og i så fald er der så nogen der har nogen gode råd til hvordan jeg håndterer det?

Hej

Jeg havde den samme indstilling, som du nu har, dengang jeg startede med at træne.

Min kammerat, der fik mig til at begynde med at træne, trænede seks gange om ugen, så det anbefalede han også mig - NO pain NO gain, som en rigtig bro siger!

Dog, når man er nybegynder, er det at begynde at træne en KÆMPE forandring kroppen bliver udsat for, hvis den aldrig nogensinde har prøvet noget lignende. Derfor SKAL man starte ud stille og roligt, såfremt man ønsker - det tror jeg alle gør - at UNDGÅ eventuelle skader, som kan forhindre dig i at træne i meget længere tid, end hvis du blot tog den stille og roligt til at starte med.

Derfor er det IKKE en god ide for dig at træne seks gange om ugen samt holdtræning om aftenen, hvis du er nybegynder. Selvom du føler, at det er bedre at træne mere end mindre, passer dette, for de fleste, IKKE. Du skal huske på kvalitet og ikke kvantitet - det er yderst vigtigt!

Derfor er det en rigtig god ide at starte med at træne tre ugentlige full body træninger det første halve år. Så kan du eventuelt begynde at træne mere, fordi så har din krop vænnet sig til belastningen - og på den måde undgår du de såkaldte overbelastningsskader.

Med hensyn til at du nævner, at du har bemærket en tilbagegang i styrke kan allerede tyde på, at du i er overtræningsstadie, hvor din krop ikke længere kan følge med.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok holde en uge eller to off, og så starter du op igen med tre ugentlige træninger.

Håber det hjalp lidt!

Jeg havde det en gang sådan at jeg følte mig utilpas og doven dage jeg ikke var nede og træne. Jeg begyndte at spise lidt mindre på de dage, eventuelt sprang et måltid over. Det hjalp kortsigtet.

Langsigtet har jeg dog indset at dage uden for centeret er de dage man egentlig bygger og nyder dem bare med venner eller en bog.

Det lyder som om du har nogle ting at arbejde med som ikke drejer sig om træningen. Måske endda overveje om du bør dyrke andre former for sport, hvor målet ikke er ændring af udseende, men hvor fokus er på at blive dygtig til den givne sport. Jeg ville selv tage det rimelig alvorligt, hvis jeg på så kort tid, blev så 'opslugt'.

Mere konkret til din post, er mere træning ikke altid bedre, og din fremgang vil ikke være dobbelt så hurtig, fordi du træner tre gange så meget. Herudover stiger risikoen for skader som de andre også har nævnt. Selvom det kan lyde lidt plat, er det ekstremt vigtigt ikke at sammenligne sig med andre. Der kan være mange forhold der gør at en person ser ud på en bestemt måde. Du nævner f.eks. selv at de måske har trænet i 10 år. Det kan man altså ikke bypasse ved bare at træne røven ude af bukserne, i et alt for hurtigt tempo.

Man kan vist ikke rigtig se billedet, så skriver lige tallene istedet for

VÆGT: TANITA
BODT TYPE: STANDARD
GENDER: FEMALE
AGE: 24 ÅR
HEIGHT: 178
CLOTHES WEIGHT: 0,5


WEIGHT: 49,3
FAT% 13,7
FAT MASS: 6,8
FFM: 42,3
MUSCLE MASS: 40,3
TBW: 29,4
TBW% 59,6 %
BONE MASS: 2,2 KG
BMR: 5364 KJ / 1282 KCAL

METABOLLIC AGE : 12
VISCERAL FAT RATING: 1

DISIRABLE RANGE
FAT& 21.0 - 32,9 %
FAT MASS: 11,3 - 20, 8 KG

INDICATOR
FAT%
ER I DEN LAVE ENDE

BMI
I DEN LAVE ENDE

VISCERAL FAT RATING
SÅ LAV SOM DEN KAN VÆRE

MUCHLE MASS
I DEN LAVE ENDE

BMR:
ER I DEN HØJE ENDE

PSYSIQUE RATING: THIN

Man kan vist ikke rigtig se billedet, så skriver lige tallene istedet for

VÆGT: TANITA
BODT TYPE: STANDARD
GENDER: FEMALE
AGE: 24 ÅR
HEIGHT: 178
CLOTHES WEIGHT: 0,5


WEIGHT: 49,3
FAT% 13,7
FAT MASS: 6,8
FFM: 42,3
MUSCLE MASS: 40,3
TBW: 29,4
TBW% 59,6 %
BONE MASS: 2,2 KG
BMR: 5364 KJ / 1282 KCAL

METABOLLIC AGE : 12
VISCERAL FAT RATING: 1

DISIRABLE RANGE
FAT& 21.0 - 32,9 %
FAT MASS: 11,3 - 20, 8 KG

INDICATOR
FAT%
ER I DEN LAVE ENDE

BMI
I DEN LAVE ENDE

VISCERAL FAT RATING
SÅ LAV SOM DEN KAN VÆRE

MUCHLE MASS
I DEN LAVE ENDE

BMR:
ER I DEN HØJE ENDE

PSYSIQUE RATING: THIN

Katjagirl8 skrev:Man kan vist ikke rigtig se billedet, så skriver lige tallene istedet for

VÆGT: TANITA
BODT TYPE: STANDARD
GENDER: FEMALE
AGE: 24 ÅR
HEIGHT: 178


WEIGHT: 49,3
FAT% 13,7

Du har en lavere bmi end en som jeg har meget nær lige nu.

Hun blev haste indlagt på sygehus grundet en mangel på de basale nærings salte, nødvendige for optimal muskel funktion. Hun vågnede en morgen og kunne ikke løfte sig selv ud af sengen. Blodtryk så svagt, at lægen var bange for akut hjertestop til enhver tid. Kroppen tog ikke mod næring på normal vis længere. Kunne heller ikke holde mad i sig, og udviklede bulimi aka. ædeflip med opkast til følge.
Alt sammen fordi hun skulle ned og veje de 47kg på 168cm høj, og samtidig træne hårdt med 100+km løb, cykling og fitness hold.

Jeg føler nærmest det er min pligt at sige. JA, din træning har taget overhånd - og det handler med højst sandsynlighed ikke om træning længere, på stående fod - men om et rent psykologisk aspekt, som kompenseres for.
Jeg håber det bedste for dig. Jeg har været helt tæt på, og det er skræmmende, når lægen snakker om akut dødsrisiko, og sagte person så bare henkastet siger 'amen jeg vil gerne tabe mig 1kg mere'

Hej.
Først og fremmest - stærkt du rækker ud og beder om hjælp. Det kræver fucking nosser - jeg har selv været der. Det første skridt er at indse at man har et problem, derefter kan man begynde at arbejde på det.
Giv dine nærmeste besked og lyt til dem. Dernæst vil jeg anbefale dig en god psykolog, for det virker til, som andre skriver, at der er noget dybere psykologisk på spil

hej alle
tak for de rigtige gode indlæg, de er bestemt nyttige
og wow, skræmmende med hende der blev hasteindlagt, der vil jeg virkelig ikke ud.
jeg er selv bekymret for hvor langt jeg kan finde på at presse mig selv ud, da jeg er besat af at vil have den "perfekte krop", og er typen der aldrig er helt tilfreds, har altid et eller andet når jeg kigger i spejlet som jeg syntes kunne være bedre.
og som flere af jer skriver, er der også mere end bare træning i det her. ja, der er bestemt noget psykologisk indblandet.
De sidste uger har jeg fået bygget op at jeg får afløb, hvis der er noget der er svært eller uoverskueligt i mit liv, ved at træne sindsygt meget ( startede for 1 uge siden med 3 timers træning om ugen og allerede nu ligger det på 3 timer styrketræning og 2 timers cardio om dagen) Jeg bruger også træningen uhensigmæssigt, forstået på den måde, at når jeg føler mig utilstækkelig eller noget er svært i mit liv, prøver jeg at "træne" det væk

Tænker at jeg vil gøre alt for virkelig at overholde det program den personlige træner har lagt til mig ( det bliver virkelig en udfordring, men er nødt til det, da jeg ellers kan frygte om centret tør at have mig dernede og min sikkerhed), og så søge kommunen om noget psykologhjælp

Katjagirl8 skrev:hej alle
tak for de rigtige gode indlæg, de er bestemt nyttige
og wow, skræmmende med hende der blev hasteindlagt, der vil jeg virkelig ikke ud.
jeg er selv bekymret for hvor langt jeg kan finde på at presse mig selv ud, da jeg er besat af at vil have den "perfekte krop", og er typen der aldrig er helt tilfreds, har altid et eller andet når jeg kigger i spejlet som jeg syntes kunne være bedre.
og som flere af jer skriver, er der også mere end bare træning i det her. ja, der er bestemt noget psykologisk indblandet.
De sidste uger har jeg fået bygget op at jeg får afløb, hvis der er noget der er svært eller uoverskueligt i mit liv, ved at træne sindsygt meget ( startede for 1 uge siden med 3 timers træning om ugen og allerede nu ligger det på 3 timer styrketræning og 2 timers cardio om dagen) Jeg bruger også træningen uhensigmæssigt, forstået på den måde, at når jeg føler mig utilstækkelig eller noget er svært i mit liv, prøver jeg at "træne" det væk

Tænker at jeg vil gøre alt for virkelig at overholde det program den personlige træner har lagt til mig ( det bliver virkelig en udfordring, men er nødt til det, da jeg ellers kan frygte om centret tør at have mig dernede og min sikkerhed), og så søge kommunen om noget psykologhjælp

Det gør mig personligt glad og lidt lettet, at du tager det perspektiv nu.

Jeg har selv brugt træning som en flugt fra virkeligheden, og det har taget lang tid at differentiere mellem destruktion og opbygning af egen krop for mig selv, da jeg var teenager. Første omkring de 25 år fik jeg et sundt forhold til træning igen. Man skal jo huske på, at det er den fysisk stressede og nedbrudte krop der udløser den store mængde "feel good" hormoner, man kan blive gevaldigt afhængig af, når man har noget psykisk der brænder på. Men det kan både ende ud i psykisk og fysisk burn out - man siger at krop og sind, har det med at følge tæt ad, og det kan der være rigtig meget om.