Side 3 af 5

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 21. okt 2020, 19:28
af fredtoft
Uha... Jeg er kommet farligt bagud herinde.

Jeg starter lige med at slå fast at projekt bodybuilding.dk bestemt ikke er skrinlagt.

Jeg har været forbi et par gange om ugen for at slette russiske spammere, som bliver ved med at oprette sig.
Som jeg har skrevet tidligere har vores 13 år gamle software ikke nogen gode funktioner til at lukke af for spam automatisk.
Ellers har jeg selv været lagt ned af andre arbejdsopgaver, og vores udvikler har brugt længere tid end forventet på at få lavet et testmiljø som virker. Det er åbenbart lidt mere komplekst end som så, med 2 mio. indlæg og gigabytes af uploadede billeder.

Lige nu er status, at testserveren var klar i sidste uge.
Det er mig som er bagud med at få inviteret de venlige brugere som har tilbudt at hjælpe med testen til den nye server, og se om alting virker som det skal. Det regner jeg med at nå til i weekenden.
Derefter skal vi igennem en række opgraderinger til forskellige versioner, hvor der skal testes efter hver opgradering.
Når vi er i hus med nyeste version, så skulle mange af de gamle skavanker være fortid.
Den nyeste version er responsiv (mobilvenlig), og forhåbentlig slipper vi for spam, når vi kan sætte effektiv captcha på brugeroprettelse.

BB er og bliver aldrig andet en de brugere som er her, og dem som har været her gennem tiderne.
Som jeg vist har skrevet før, så kan jeg helt sikkert ikke genskabe gamle dages storhed.
Men som jeg også skrev, så har jeg som aktiv bruger af mange fora gennem årtier en stor aktie i at ingenting forsvinder eller bliver lukket.

Og så lige en tak til dem der har hjulpet til med at fjerne spamindlæg.
Det sætter vi pris på, særligt i den periode hvor jeg selv har været ret fraværende.

Et par bemærkninger:

@thoes123
Det er selvfølgelig generelt ikke OK at dukke op på et forum alene for at reklamere for sit eget forum, som man vil trække brugerne over på. Fordi vi reelt har været så langt bagud med at få alting shinet op, så har du fået lang snor, og jeg sletter ikke dine indlæg. Men det er nok tid til at slippe foden fra speederen. Derudover ønskes du naturligvis god vind med det nye projekt.

@katouler
Vi blokerer IP-adresse, og sletter alle indlæg fra spammere. Men der dukker konstant nye op, og det er sandsynligvis automatiseret software, så det er let nok for dem at oprette nye brugere gennem en proxyserver. Det bliver bedre med opdateret software.

@--PRINCE--
Det ville være absolut sidste udvej.
Det var et krav fra min side da jeg gik med i projektet, at forummet skulle køre videre, og opdateres.
Jeg blev selv pissesur da motion-online.dk fik ny ejer og forummet i praksis døde.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 22. okt 2020, 07:18
af FreshLifter
Følger spændt med :)

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 22. okt 2020, 07:48
af SteveSanders
Er der en overordnet tidsplan for det her projekt... taler vi 3 måneder, 6 ,måneder 1år?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 22. okt 2020, 21:44
af ehdk
Det var satans, ham Fredtoft dukker op alle steder :lol:

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 23. okt 2020, 05:20
af fredtoft
@SteveSanders

Det er med forbehold, da vi kun har den ene udvikler, som kan lave de tekniske ting, og det sker ved siden af hans højere prioriterede projekter. for eksempel har det taget længere tid end vi havde forventet at få en fuldt funktionel klon af siden op fra den backup, som blev taget i maj måned.

Men den seneste plan vi har går på at opdatering af forummet har førsteprioritet. I weekenden skriver jeg til de 7 der har tilbudt at hjælpe med at teste opgraderingerne, og hører om de stadig er villige til at hjælpe. Hvis de er det, så går vi i gang i næste uge.
I første omgang skal vi teste at klonen reelt er fuldt funktionel og at alting virker som det skal.
Jeg regner med at det tager en uges tid.

Derefter bliver vores phpBB software opgraderet til en nyere version. Så skal der testes igen.
Sådan kommer der til at køre flere iterationer, da man ikke kan opdatere phpBB direkte fra den nuværende udgave til den nyeste.
Hvor mange iterationer vi skal igennem tør jeg ikke sige, men vi regner med 3-4 stykker.
Det er tanken at hver version testes i en uges tid, men det er svært at vide hvor mange problemer vi løber ind i ved hver opgradering. Der er sket meget på phpBB siden 2007, og de nye udgaver har andre skins og funktioner, som måske også skal tilpasses.
Vores ambition er at vi har været det hele igennem omkring nytår. Herefter skal samme opgraderinger så laves på en ny klon, som har de nyeste data, men det burde kun tage et par dage.

Men som sagt, så er det med forbehold for alle mulige udfordringer som kan opstå hen ad vejen.
Problemet er selvfølgelig at vi ønsker at al data og funktionalitet skal bevares. Det havde været meget lettere bare at eksportere de basale debattråde og så bare importere dem i den nyeste version, uden at sikre at logbøger, profiler, kostplaner, gallerier og alt det andet kommer med.

Samtidig arbejder vi på at få forsiden til at køre i Wordpress, så det bliver lettere at publicere nyt indhold.
Det eksisterende CMS system er noget halvt tilpasset kopikode, som er meget begrænset. Det nye design skulle gerne være klar til når forummet er opgraderet, så det bliver lagt på cirka samtidig.

Herefter har vi en masse ideer til udvidelser. Det er dog ideer og ikke konkrete planer.
Eksempelvis vil vi gerne lave et katalog over alle personlige træner i Danmark, hvor hver enkelt kan have sin egen profil, ud over hvad de måtte have på SoMe, egne hjemmesider og i de centre hvor de arbejder. Men nu skal vi lige kravle før vi kan gå. Og så kan vi overveje at begynde at løbe derefter.

@ehdk
Jeg er alle steder. Nogen skal jo sikre dig muligheder for at linkbuilde :-)

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 23. okt 2020, 14:25
af SteveSanders
Tak for svar, forståeligt tidslinje kun er tilnærmelsesvis, men tror mange vil påskønne en løbende opdatering så man kan se der trods alt sker noget :)

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 14. nov 2020, 10:44
af Blackmoore
hvordan går det med processen?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 14. nov 2020, 17:11
af taler
Blackmoore skrev:hvordan går det med processen?


:lol: :lol: :lol:

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 5. dec 2020, 10:27
af Armstrong-Lance
Armstrong-Lance skrev:Det bliver aldrig til noget....
Mig bekendt var den nye ejers motivation for bb.dk, at det skulle hjælpe ham med hans egen træning. Da jeg læste det, tænkte jeg, yes yes en januar motionist...


Den nye ejer var så top motiveret, men men men....

Sikke en stor joke bodybuilding.dk alligevel gik hen og blev.
Om 2 år har den samme status som Bodyhouse....

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 5. dec 2020, 16:33
af Blackmoore
it was fun while it lasted

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 5. dec 2020, 16:39
af PittBull!
fredtoft skrev:Vores ambition er at vi har været det hele igennem omkring nytår.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 5. dec 2020, 16:43
af Hope
PittBull! skrev:
fredtoft skrev:Vores ambition er at vi har været det hele igennem omkring nytår.


Så er der jo stadig håb [-o<

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. feb 2021, 13:35
af Blackmoore
så..hvor er vi?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. feb 2021, 16:42
af taler
fredtoft skrev:Uha... Jeg er kommet farligt bagud herinde.

Jeg starter lige med at slå fast at projekt bodybuilding.dk bestemt ikke er skrinlagt.


Ovenstående skrev du 15. juni og jeg kan se på din profil, at du ikke så meget som har været herinde siden 16. december sidste år.

Her kan I se hvornår tossen sidst var online:

fredtoft.png
fredtoft.png (7.56 KiB) Vist 2092 gange

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. feb 2021, 17:20
af bazinga
taler skrev:
fredtoft skrev:Uha... Jeg er kommet farligt bagud herinde.

Jeg starter lige med at slå fast at projekt bodybuilding.dk bestemt ikke er skrinlagt.


Ovenstående skrev du 15. juni og jeg kan se på din profil, at du ikke så meget som har været herinde siden 16. december sidste år.

Her kan I se hvornår tossen sidst var online:

fredtoft.png


Det fremskynder helt sikkert processen og motivationen for ejeren af siden, at du kalder ham en tosse

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. feb 2021, 17:34
af InspectorNorse
Ejerne er velkomne til at sende mig en valuation for hele forummet på pm. Jeg vil gerne købe siden til den rette pris.
Jeg holder naturligvis alle detaljerne private.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. feb 2021, 19:20
af taler
bazinga skrev:Det fremskynder helt sikkert processen og motivationen for ejeren af siden, at du kalder ham en tosse


Det håber jeg også.

Ejerne er velkomne til at sende mig en valuation for hele forummet på pm. Jeg vil gerne købe siden til den rette pris.


Det lyder interessant, denne side trænger helt klart til nye ejere.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. feb 2021, 09:21
af Armstrong-Lance
Armstrong-Lance skrev:Det bliver aldrig til noget....
Mig bekendt var den nye ejers motivation for bb.dk, at det skulle hjælpe ham med hans egen træning. Da jeg læste det, tænkte jeg, yes yes en januar motionist...



Gentager mig selv - hans motivation var aldrig at få genskabt hjemmesiden, men i stedet bruget det som motivation til sin egen træning. Det kan sammenlignes med en, der aldrig nogensinde har løbet og pludselig køber et dyrt pulsur til 5k i håbet om, at de kan komme i gang med at løbe. Otte uger efter er uret brugt tre gange. Så svagt.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. feb 2021, 10:22
af TheCzech
Uanset hvem der måtte ende med at drive siden, lægger jeg gerne nogle frivillige timer i at hjælpe til, hvor det måtte være relevant.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 24. feb 2021, 17:59
af taler
TheCzech skrev:Uanset hvem der måtte ende med at drive siden, lægger jeg gerne nogle frivillige timer i at hjælpe til, hvor det måtte være relevant.


Det var et flot tilbud du dengang kom med. Har ejerne taget kontakt til dig?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. mar 2021, 12:11
af Blackmoore
and nothing happens

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. mar 2021, 12:11
af Blackmoore
Måske ville et BB.dk subreddit være bedre?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 7. mar 2021, 16:58
af Steinberger
Blackmoore skrev:Måske ville et BB.dk subreddit være bedre?

Det er konsekvensen for ejerne, hvis ikke snart de går noget.
Dog er det lidt ærgerligt, hvis alle tidligere indlæg o.l. går tabt.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. mar 2021, 09:33
af Rubisco
Blackmoore skrev:Måske ville et BB.dk subreddit være bedre?

Jeg tænker at det umiddelbart ville være en smart løsning, der kan opfylde næsten alle de samme funktioner som bb.dk har, men bedre.
Med det kendskab jeg har til Reddit, kan logbogsfunktionen dog ikke erstattes(?) hvilket nok er den vigtigste for siden pt.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. mar 2021, 09:38
af taler
Er der nogen der har et bud på, hvor meget ejeren (hvem end han er) tjener på reklamer på siden om måneden?

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. mar 2021, 14:26
af Tudi
Vil gætte på et tal nært 0. Hvem skulle klikke på reklamerne, når siden er så godt som død pga. ejerne.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 8. mar 2021, 14:40
af InspectorNorse
Tudi skrev:Vil gætte på et tal nært 0. Hvem skulle klikke på reklamerne, når siden er så godt som død pga. ejerne.


Hvis du kigger ude i siden inden du logger ind, så kan du se at der er 555, der aktivt læser indlæg her på siden lige nu.
Langt de fleste er ikke brugere, men folk der læser tidligere indlæg via. google søgninger.

Det er i realiteten lige meget om det er brugere. De er der, og de er eksponeret.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 9. mar 2021, 07:57
af taler
InspectorNorse skrev:Hvis du kigger ude i siden inden du logger ind, så kan du se at der er 555, der aktivt læser indlæg her på siden lige nu.
Langt de fleste er ikke brugere, men folk der læser tidligere indlæg via. google søgninger.

Det er i realiteten lige meget om det er brugere. De er der, og de er eksponeret.


Æv. Det er ikke fordi jeg ikke kan unde folk at tjene en god løn, men når man ikke gider at vedligeholde sin virksomhed eller tænke på brugerne, burde man mærke det økonomisk.

Havde håbet at hans indtægt var lig nul.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 10. mar 2021, 08:58
af fredtoft
Tak til Jens for et ping om at der var aktivitet her i tråden.

Og tak til Bazinga for den sunde fornuft i at man sjældent opnår noget ved at kalde folk man ikke kender personligt for tosser. :D

Jeg kan dog forsikre om at jeg ikke tager det personligt.
Jeg tager det som tegn på frustration, og den skal jo ud et eller andet sted. Det er fint at det er mig som står som modtager.

Før jeg svarer på et par spørgsmål stillet ovenfor, så lad mig adressere frustrationen som fremgår meget tydeligt.
Jeg kan se mange skrive at bodybuilding.dk er ved at dø, og at nogen må gøre noget.
Vi savner dog at få noget mere konkret på bordet end det. Hvad er det der skal gøres?
Bodybuilding.dk er et forum. Her kan alle der har lyst skrive og læse om træning og alt mulig andet de har lyst til.
Mig bekendt har forummet kørt uden nedetid siden vi overtog det.
Det første halve år brugte vi uhyrligt meget tid på manuelt at slette spambots men har i efteråret ændret tilmeldingsproceduren så alle nye brugere skal godkendes manuelt. Der er åbenbart et par der på en eller anden måde er sluppet igennem, men det har i hvert fald skåret ned på de russiske spammere.

Så hvis forummet kører og er relativt frit for spam - hvad er det så der gør at BB er noget lort og jeg er en tosse?
Det er et oprigtigt ment spørgsmål.
Og jeg kan sagtens æde en håndfuld ukvemsord, hvis nogen har lyst til at forklare nærmere hvad det er der ødelægger det hele.
Men selvfølgelig med det i baghovedet, at vi jo ikke kan tvinge nogen til at komme herind og skrive flere indlæg.

Hvad angår udviklingen, så havde vi planlagt at starte opgraderingen af forum software i november.
Selv efter flere opslag var der dog kun 3 som meldte sig til at hjælpe med at teste opgraderingen (tak til jer).
så vi turde simpelthen ikke gå i gang før vi var sikre på at vi i hvert fald selv havde fuld tid til at teste sammen med de 3 frivillige.
Og den tid har ikke været der siden. Vi er også presset af corona i vores dagjobs.
Når forår og vacciner bringer en mere normal dagligdag prøver vi igen.

Jeg kan glæde Taler med at vi tjener absolut 0 på at drive bodybuilding.dk.
Der kommer vist ca. 5-700 kroner ind hver måned på reklamer, og vi har hostingudgifter på ca 700 kroner.

Til InspectorNorse:
Jeg undrede mig oprindeligt selv over at der på magisk vis nærmest altid var lige over 500 som læste med, uanset hvornår på døgnet man er logget ind. Så vidt jeg har forstået, så er det et trick som er indført lang tid før vi overtog siden.
Hensigten var vist at få siden til at se mere aktiv ud, og give lidt social proof.
Det afspejler ikke det reelle antal læsere. Muligvis lægger den bare 500 til, men jeg ved det faktisk ikke.

Anyways...

Jeg modtager gerne enhver form for kritik, brok, øgenavne, forslag, ideer eller andet I gerne vil ud med.

Hvis der også kommer nogen konkrete bud på hvad det er der er galt med BB, og hvordan det kan udbedres, så sætter jeg pris på det. Og har I konkrete forslag som I ikke vil ud med her i tråden, så står min e-mail stadig i det første opslag i denne tråd.

Re: Nye ejere af bodybuilding.dk - hvad sker der nu?

Indlæg: 10. mar 2021, 10:11
af --PRINCE--
fredtoft skrev:


Alene det at du/ejerne viser din/deres tilstedeværelse, som du netop har gjort, er for mig noget af det vigtigste for siden. Selvom det er brugerne der skal skabe indholdet så det rart med fornemmelsen af at der er nogen højere oppe i systemet der styre slagets gang. Jeg sikker på i vil få mere konstruktiv respons hvis i viser jeres tilstedeværelse oftere og folk sidder med en følelse af at der bliver lyttet til dem.

Nu skriver du selv du er en travl herre så jeg forstår udmærket du ikke kan finde tiden når du skriver de lange indlæg som du kommer med. Men man kan vise sin tilstedeværelse på mange måder. Det behøver ikke tage nævneværdig tid.

"Tak til Jens for ping". Ældste indlæg fra en bruger siden dit seneste er hvad jeg kan se Blackmoore der skrev 14. november. Det vil være 4 måneder siden om 4 dage. Man får ikke ligefrem indtrykket af at du overhovedet ulejliger dig at taste bodybuilding.dk på mobilen (jeg går ud fra du har smartphone med internetadgang) og skimte forsiden. Nye indlæg står trods alt et par dage på forsiden pga. lav aktivitet, og færre bots, så der burde være rig mulighed for at se når der er aktivitet her i denne tråd uden at det tager mere end et par sekunder. Man kan også ligge et link til tråden på sit smartphone skrivebord og trykke på det en gang om ugen.

Hvis processerne er forsinkede eller alt er gået op i hat og briller så er det jo bare hvad det er. Og så ville det være sødt af jer at informere os om det. Det kan gøres på 100 linjer eller en enkelt alt efter hvor meget tid man har til rådighed.

Skrevet uden ukvemsord med de bedste intentioner og masser af kærlighed
PRINCE