Side 1 af 1

Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 14:31
af Bay
Bodybuilding.dk vil i fremtiden regelmæssig tage fat i tidligere aktive brugere fra boardet og høre hvor de blev af, hvordan det går med træningen og hvad fremtiden bringer for dem. I den første udgave af "hvor blev de af"-interviewsene har vi kontaktet Brutalis_81.

Navn: Rene Olsen
Brugernavn: Brutalis_81
Alder: 30 år.
Træningserfaring: 10 år heraf 6 år på et seriøst plan.

Kan du ikke lave en kort præsentation af dig selv?
Til hverdag arbejder jeg som Kunde- og personalekonsulent hos Power People (et vikarbureau), hvor jeg har ansvaret for Midtjylland afdelingen. Jeg har trænet bodybuilding gennem flere år og i 2006 konkurrerede jeg for første gang. Jeg stillede op i -87,5kg klassen, hvor jeg vandt sølv. Jeg tog et år fri fra konkurrence efter min debut og vendte tilbage til scenen i 2008. I 2008 vandt jeg DM i Bodybuilding i -95kg klassen samt en 3. Plads ved de nordiske mesterskaber.
Billede
Siden 2008 har jeg ikke været på scenen, da jeg har været plaget af en del skader. Jeg har blandet andet ødelagt flere strukturer i mit knæ efter et fald og måtte gennemgå en større knæoperation. Mit knæ bliver aldrig 100% klar igen, men jeg har lært at træne uden om de mest belastende øvelser. Problemet gør sig primært gældende ved baglårs-øvelser. Jeg er blandt andet nødt til at skrue ned for intensiteten i Stiff-legged deadlift og Leg Curl, men kompenserer ved at øge antallet af reps. Jeg kan stadig squatte tungt og kører sæts med+200kg. Derudover kan jeg ikke powerwalke længere tid i tøj tempo. Alt i alt skal jeg ikke klage efter de udsigter jeg fik stillet efter min operation.
Efter operationen:
Billede
Nu:
Billede
Her på det seneste har jeg desværre haft en periode på et par måneder, hvor jeg har været nødsaget til at skrue ned for intensiteten pga. en fiber i den ene biceps. Sjovt nok har jeg aldrig været i bedre form end jeg er nu, hvilket tyder på at min krop har haft godt af den ekstra restitution.

Hvad byder fremtiden på?
Fremtiden byder på konkurrencer. På nuværende tidspunkt vejer jeg 107kg fordelt på 176 cm. Jeg satser på at være på scenen ved DM i Bodybuilding og Fitness i Herning Kongrescenter d. 8 september 2011. Jeg er endnu ikke tilmeldt, men tager den endelig beslutning i løbet af de næste par uger. Min målsætning for konkurrencen er at vinde -100kg klassen på min hjemmebane. Derudover stiller jeg muligvis til start ved Loaded Cup 2012 og der er målet en top 5 placering i det hårde felt.

Billede

Har du som erfaren atlet nogle fif du vil dele med brugerne på Bodybuilding.dk?
Ja, jeg har flere fif. Efter min overbevisning bør man altid træne med korrekt form frem for bare at løfte den givne vægt. Man skal forsøge at mærke de ønskede muskler arbejde, altså mind and muscle connection. Et andet fif er at altid varme grundig op. Det er muligvis ikke det mest spændende, men kommer skaden først – så kan det sætte en langt tilbage i forhold til ens målsætning. Mit sidste fif er at få styr på kosten. Kosten er det sted, efter min mening, hvor de fleste fejler og derfor ikke får den ønskede fremgang. Mange leder efter det perfekte program, der vil gøre en forskel – men i bund og grund handler det om at få styr på sin kost og ellers give den maks gas til træning.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 14:36
af TheCzech
De ben bliver bare mere og mere vanvittige. Imponerende, specielt med hans skader in mente.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 15:05
af Jok
Nogen idé om hvor lang tid der er gået fra det første billede af ben (med skadet knæ), til det andet?

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 15:34
af pudzianowski
De hjul der er satme gode rene  godt indlæg i øvrigt, er sgu enig med dig i dine betragtninger.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 19:26
af Brutalis_81
Tak ska i ha for de rosende ord :) Der er ca 1½ år mellem de to billeder.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 19:52
af mic
Denne serie af 'Hvor blev de af?" tror jeg bliver good fun! :) =D>

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 19:55
af AXL
Stor respekt her fra! Virkelig godt gået Brutalis, specielt med henblik på genoptræningen :)
Al held frem over =D>

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 21:12
af BigBoi
Brutalis_81 skrev:Tak ska i ha for de rosende ord :) Der er ca 1½ år mellem de to billeder.

Hvor lang tid tog det at komme dig oven på den skade, og hvordan trænede du uden om den? Der er ingen umiddelbar forskel at ane og dine ben virker endda som dit strong point. :)

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 21:20
af Monin
Welcome back! =D>

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 22:02
af Brutalis_81
MortenH skrev:
Brutalis_81 skrev:Tak ska i ha for de rosende ord :) Der er ca 1½ år mellem de to billeder.

Hvor lang tid tog det at komme dig oven på den skade, og hvordan trænede du uden om den? Der er ingen umiddelbar forskel at ane og dine ben virker endda som dit strong point. :)



Det tog ca 1 år før mit ben var næsten på niveau med det andet. Men der er stadig en lille forskel at spore. Det er dog svært at se ud fra billedet der er postet..

Jeg lavede selvfølgelig en hel del genoptræning. 2 gange daglige 4 gange ugen i 6 måneder. Primært stabilitets øvelser. Hvad styrketræningen angår, så går jeg simpelthen bare ned i intensitet i de øvelser der påvirker mit knæ mest. Dvs baglårsøvelser.. Flere reps, mindre belastning og mere focus på kontraktion. Derudover kører jeg ofte single leg øvelser.. Så undgår jeg det gode ben tager over når det bliver hårdt.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 22:03
af Brutalis_81
AXL skrev:Stor respekt her fra! Virkelig godt gået Brutalis, specielt med henblik på genoptræningen :)
Al held frem over =D>



Tak skal du ha mester :)

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 3. aug 2011, 22:10
af BigBoi
Brutalis_81 skrev:
MortenH skrev:
Brutalis_81 skrev:Tak ska i ha for de rosende ord :) Der er ca 1½ år mellem de to billeder.

Hvor lang tid tog det at komme dig oven på den skade, og hvordan trænede du uden om den? Der er ingen umiddelbar forskel at ane og dine ben virker endda som dit strong point. :)



Det tog ca 1 år før mit ben var næsten på niveau med det andet. Men der er stadig en lille forskel at spore. Det er dog svært at se ud fra billedet der er postet..

Jeg lavede selvfølgelig en hel del genoptræning. 2 gange daglige 4 gange ugen i 6 måneder. Primært stabilitets øvelser. Hvad styrketræningen angår, så går jeg simpelthen bare ned i intensitet i de øvelser der påvirker mit knæ mest. Dvs baglårsøvelser.. Flere reps, mindre belastning og mere focus på kontraktion. Derudover kører jeg ofte single leg øvelser.. Så undgår jeg det gode ben tager over når det bliver hårdt.

Du er sgu kommet godt over det - du står fanme skarpt. :)

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 4. aug 2011, 09:45
af Bay
Det ser virkelig godt ud med benene Rene! Held og lykke til DM, hvis du vælger at stille op.

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 4. aug 2011, 19:30
af Brutalis_81
Bay skrev:Det ser virkelig godt ud med benene Rene! Held og lykke til DM, hvis du vælger at stille op.


Tak skal du ha Bay !

Re: Hvor blev de af? - Brutalis_81

Indlæg: 4. aug 2011, 19:33
af MWiese
Super vilde ben!
Hvilke genoptræningsøvelser brugte du? Jeg døjer pt. selv medd det ene knæ, og det ser jo ud til at have virket for dig, så vil meget gerne høre hvordan du fik gang i det igen. :)