Navn: Christian Lehmann
Alder: 40 år
Højde: 179 cm
Vægt: Off 84-86 / on 75-76
Hjemby: Sønderborg
Klasse: Athletic Fitness -180 cm
Lidt om mig selv:Jeg er politiassistent og arbejder ved Syd og Sønderjyllands Politi, hvor jeg er stationeret i Sønderborg. Til dagligt sidder jeg i en afdeling, der arbejder med ungdomskriminalitet. Derudover arbejder jeg en stor del med kriminalpræventive indsatser, undervisning på skoler, men har også specialuddannelser som gruppefører og indtrængningsleder.
Derudover underviser jeg i motionsboxing i City Fitness Sønderborg og passer receptionen søndage, hvor jeg ikke har weekendvagt.
Jeg er gift med Dorthe Lehmann (AFK -180 cm Guld 2010), og har to børn - Anne Christina 9 år og Peter 13 år. Da vi gerne vil have tid til familie og venner, sørger jeg altid for at have overstået min træning inden jeg kommer hjem fra arbejde. Det gør, at jeg ikke skal af sted igen hjemmefra. Anne Christina spiller fodbold og Peter går til skydning, og det vi lman jo gerne med ud og se.
Hvor lang tid har du trænet:Jeg startede som aerobic instruktør i Hjørring Helsestudie i 1993, men det var egentlig først i 1997, at jeg kom seriøst i gang med vægttræningen. En rigtig god ven, spurte om jeg ikke ville træne sammen med ham, da han skulle stille op til Mr. Fitness 1998. Han blev nr. 3, og det gav yderligere blod på tanden til at fortsætte selv.
Derudover har jeg spillet håndbold i mange år.
Har du stillet op tidligere:I 2000 deltog jeg ved Mr. Fitness, hvor jeg samlet blev nr. 11. Det var en kæmpe oplevelse, at stå på scenen, og have nået et resultat man kunne være stolt af at vise frem. Idet jeg startede min politiuddannelse i december 2000 var der ikke mulighed for at stille op de næste 4 år. Men i løbet af de 4 år fandt jeg ud af, at der fandtes en konkurrence, der hed Athletic Fitness under DBFF. Den lød spændende, og da jeg altid har været god til både dips og chins, var det en selvfølge, at jeg skulle prøve det af. Dog var der samme år også Fitness Cup, og da den konkurrence lå weekenden inden DM AF var jeg også med der. Til Fitness Cup'en blev jeg samlet nr. 10 - jeg fik desværre ikke timet min diæt som jeg ville, så min fedt% var ikke helt hvor den skulle være. Til DM AF 2005 havde jeg dog fået den lidt længere ned. Jeg blev nr. 5 samlet, men mit mål med at vinde de fysiske runder gik i opfyldelse. Dengang var der roning på 500 meter på tid, chins og dips. Runderne var adskilt, så der var pause mellem hver runde. JEg roede de 500 meter på 1.29.9 min., tog 21 godkendte chins og 47 godkendte dips.
Hvorfor har du holdt så lang pause fra konkurrence:Efter 2005 var der nogle private årsager, der gjorde, at det ikke var muligt at deltage. Derudover var der noget jeg skulle prøve af rent professionelt, og det tog et par år. I 2008 flyttede vi fra Dragør til Sønderborg, og i 2009 og 2010 stillede Dorthe op i AFK -180, hvor hun vandt sølv og guld. I år er det så blevet min tur :-)
Hvordan ser en typisk træningsuge ud:Træner Power/Hypertrophy pt., som 4-split, og holder min 1 dag helt fri. Min fantastiske makker sørger for at holde mig 110% til ilden når vi træner. Jeg sætter meget stor pris på at have en seriøs og kompetent makker - det har jeg!
Træner du anderledes op til konkurrence:Nej, der er ikke den store forskel på træningen før eller op til konkurrence. Vi skifter program hver 8 uge, således vi holder variationen oppe og ikke kører med de samme øvelser, sæt og reps hele tiden. Det har vi fundet ud af fungerer rigtig godt for os. Derudover giver det en hvis motivation, at kunne se frem til nye øvelser mv.
Hvordan ser kosten ud op til konkurrence:Min kost består af kylling, fisk, pasta, ris, kartofler, knækbrød, div. frugt og en god portion sund fedtstof. Til morgen får jeg min meget højtelskede havregryn med cornflakes, rosiner og proteinpulver. Jeg spiser 8 gange dagligt. Mit daglige calorieindtag ligger på 2100. På min ugentlige spisedag står den ofte på en god rød steak!
Forskelle i kosten off season:Jeg spiser lidt mere almindeligt, så jeg ikke skal stå og lave en masse andet mad end den familien spiser. Dog er det altid vigtig for mig, at få dækket mit behov for både proteiner og kulhydrater. Jeg har en svaghed for whisky, og nyder en sjus eller to fredag og lørdag aften. Det er noget jeg værdsætter meget højt, og meget nødigt vil undvære. Jeg går til smagninger ca. 3-4 gange årligt, og nyder at prøve forskellige smagsvarianter. Sammen med træning, er whisky noget der betyder livskvalitet for mig.
Styrker og svagheder:Min styrke er dips og roning når det kommer til konkurrencen. Rent symmetrisk er mit bryst nok min største styrke, men kan også lide mine triceps og skuldre. Mine svagheder må nok siges at være mine biceps og ben. Jeg har meget svært ved at få mine arme og ben til at vokse, selvom jeg har prøvet diverse former for volumen-træning.
Dog mener jeg selv, at min træningsdisciplin er ret høj, og sørger altid for at give mig 100% til hver træning.
Hvad byder fremtiden på:Både min kone og jeg nyder at konkurrere, og det er med stor sikkerhed heller ikke sidste gang vi stiller op. Det at træne med en konkurrence som mål er meget motiverende, og tanken om at stå på scenen er med til at gøre træningen mere målrettet og struktureret. Træningen lægger jeg bestemt ikke på hylden, og det gør konen heller ikke! Så mon ikke vi ses på scenen de næste år fremad ;-)
Jeg har valgt at være Bestrong Athlete, i det jeg 100% kan stå inde for, at jeg ALDRIG har prøvet anaboler af nogen form, og heller ALDRIG vil eller skal prøve det. Både i kraft af mit arbejde, men også i kraft af, at det er snyd, pisse usundt og ganske nedbrydende for det menneske du er. Derudover er det sundt at være en del af et team, der har samme syn på træning, hvor man kan dele erfaringer og hvor man kan samle oplysninger og kost og træning. Derudover er der mange gode artikler, opskrifter, programmer m.m. at finde på Bestrong.dk.