Jeg elsker at du på ingen måde forholder dig til hvad jeg skriver og i stedet bare behandler mit indlæg som en gang uoplyst jibberish. Mængden af flabethed er stor.
Man bruger ikke udtrykket
Laissez-faire i andre sammenhænge end til at beskrive markeder fri for statslig indblanding. Jeg er helt med på, at staten ikke regulerer fitnessmarkedet, men det bliver inddragelsen af udtrykket i denne sammenhæng ikke mindre redundant af.
Igen, imponerende flabethed. Jeg anfægter en postuleret og uunderbygget påstand med et argument, der burde være rimelig lige til at forholde sig til, og du svare med et link og et krav om uddybning. Gud forbyde at du selv rent faktisk citerer dine egne kilder.
Nå, men boks 1.1 siger følgende:
Høj koncentration blandt både dagligvarekæder og leverandører: De tre største
dagligvarekæder står for 89 pct. af det samlede salg i dagligvarehandlen. Udenlandske
kæder står for 11 pct. af markedet og er kun repræsenteret med discountbutikker.
Blandt leverandørerne er det typisk en til tre store leverandører, der står for størstedelen
af salget i hver enkelt produktkategori.
• Høje dagligvarepriser, lav produktivitet: De danske dagligvarepriser er ca. 10 pct.
højere end i sammenlignelige lande, når der er korrigeret for skatter og afgifter men
Ä
7
DAGLIGVAREMARKEDET KAPITEL 1
ikke for fx tilbud og velstands- og lønniveau. Det er dog vurderingen, at disse faktorer
næppe kan forklare hele prisforskellen. Produktiviteten i dagligvarehandlen er
lavere end i flere af de nordiske nabolande.
• Dagligvarekæderne har overtaget i forhandlingerne med leverandørerne, hvilket
mindsker risikoen for konkurrencebegrænsende adfærd i leverandørleddet:
Den høje koncentration i detailleddet giver dagligvarekædernes større forhandlingsstyrke
over for leverandørerne. Det gør dagligvarekæderne i stand til at opnå
bedre vilkår fra leverandører i form af fx lavere leverandørpriser. Yderligere er kæ-
dernes forhandlingsstyrke med til at modvirke, at de store leverandører kan udnytte
deres position til at hæmme konkurrencen i leverandørleddet.
• Informationsudveksling i branchen hæmmer næppe konkurrencen: De store
dagligvarekæder udveksler visse informationer via The Nielsen Company, bl.a. om
butikskædernes salg og priser. Det er dog vurderingen, at den konkrete udveksling
ikke begrænser konkurrencen.
• Brugen af tilbud er udtryk for konkurrence mellem de tilstedeværende aktører
på markedet: Mange mærkevarer kan stort set altid findes på tilbud i mindst én af
de landsdækkende butikskæder. Gennemsnitligt nedsættes priserne på de udvalgte
mærkevarer med 30 pct., og i nogle tilfælde sættes tilbudsprisen under dagligvarekædens
indkøbspris.
• Den omfattende tilbudsstruktur på markedet er med til at øge omkostningerne
for forbrugerne gennem høje normalpriser og høje søgeomkostninger: For at finansiere
den omfattende tilbudsgivning og give plads til store prisnedsættelser i forbindelse
med tilbud sættes normalpriserne relativt højt. Forbrugere, der ønsker at
sikre sig de lave tilbudspriser, har alt andet lige høje søgeomkostninger, fordi priserne
som følge af de mange tilbud varierer fra uge til uge og fra kæde til kæde, og det
er derfor tidskrævende dels at identificere de bedste priser, dels at skulle besøge
mange butikker for at handle efter dem.
• Den danske butiksstruktur fører til lavere produktivitet i den danske dagligvarehandel
end i udlandet: Den danske dagligvarehandel er karakteriseret ved en høj
butikstæthed og ved mange mindre butikker og få hypermarkeder. En sådan butiksstruktur
medfører en lavere produktivitet, fordi mindre butikker ikke kan opnå samme
stordriftsfordele som store butikker.
• Tilladelse til opførsel af flere hypermarkeder kan øge konkurrencen og produktiviteten
på markedet: En ændring af planloven, der giver mulighed for flere
Ä
8
DAGLIGVAREMARKEDET KAPITEL 1
store butikker, herunder hypermarkeder, kan være en mulighed for at øge produktiviteten
på markedet pga. stordriftsfordele. Tilladelse til at opføre flere hypermarkeder
kan også føre til flere (udenlandske) aktører på markedet, hvilket vil øge konkurrencen
i dagligvarehandlen og bidrage til yderligere produktivitetsstigninger. Eksempelvis
har en liberalisering af planloven i Sverige ført til væsentlig større vækst i
produktiviteten.
• Samlet viser analysen tegn på, at de tilstedeværende aktører på dagligvaremarkedet
aktivt konkurrerer om forbrugerne. Lovgivningsmæssige barrierer,
særligt planloven, hæmmer dog udviklingen i butiksstrukturen. Det indebærer,
at konkurrencepresset og produktiviteten er lavere og dagligvarepriserne højere,
end de ellers kunne være.
Jeg kan ikke umiddelbart finde den bid, der handler om, hvordan monopolister kan prissætte varer uden at tage hensyn til udbud og efterspørgsel. Jeg kan faktisk ikke finde noget som helst i den tekst, der handler om monopoli - andet end en notits om at Bilka har monopol på at bygge hypersupermarkeder, hvilket lyder meget rigtigt. Måske jeg bare ikke læser grundigt nok.
Det er nok at der er et par aktører der er markeds dominerende.
Nu må du bestemme dig. Snakker vi monopoli, duopoli, tripoli, multipoli eller noget helt tredje? Det er en temmelig væsentlig sondring, eftersom markeder kendetegnet af monopoli (som du antyder, at fitnessbranchen skulle være kendetegnet af) opfører sig meget anderledes end andre typer af markeder. Mao: for at understøtte din egen påstand, så er det jo ikke nok, at der er et par markedsdominerende aktører. Så snart der er mere end én aktør vil markedsdynamikken og prissætningen skifte, fordi de kan konkurrere indbyrdes om kunderne ved at sænke deres priser.