Side 1 af 1

Vegetar og træning

Indlæg: 8. mar 2018, 17:30
af kristianb37
Hej. Er det meget svært at bygge muskelmasse som vegetar? En af mine venner fortæller at protein fra soya er værre end protein fra valle.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 8. mar 2018, 17:46
af 123træner
Din ven har ret.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 8. mar 2018, 18:05
af Bulletproof Athlete
Nu er der heldigvis andre protein kilder fra planteriget end soya.

Jeg smed godt 15kg masse på hen over en årrække, halvdelen som kødspiser og efterfølgende som vegetar. Kunne ingen forskel mærke ud over at jeg som vegetar fik has på min ibs og derigennem øget energi osv.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 8. mar 2018, 18:08
af NikolajBach
kristianb37 skrev:Hej. Er det meget svært at bygge muskelmasse som vegetar?


Sværere end hvis du inkluderer animalske proteinkilder. Men slet ikke umuligt.

kristianb37 skrev:En af mine venner fortæller at protein fra soya er værre end protein fra valle.


Korrekt:
https://www.bodylab.dk/shop/hvad-er-den-2672c1.html

Valle er desuden, værende et restprodukt, mere bæredygtigt end soja:
https://www.bodylab.dk/shop/hvilke-prot ... 821c1.html

Bulletproof Athlete skrev:Nu er der heldigvis andre protein kilder fra planteriget end soya.


Der stort set alle er dårligere end soja.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 9. mar 2018, 12:14
af Goblin
Som vegetar fraskriver du dig en af de nemmeste og mest effektive måder at få komplette proteiner på i kødet, men det er helt sikkert stadig muligt at få det til at hænge sammen. Der er ikke noget iboende ved at være vegetar, der hindrer hypertrofi, så længe man er opmærksom på de samme tid som folk, der ikke pålægger sig den dietære begrænsning, som (komplette) proteiner, kalorier og træning.

Mælkeprodukter og æg giver stadig adgang til (komplette) proteinholdige produkter som valleprotein, ost, skyr og æg.

Hvis du derimod ønsker at reducere din afhængighed af animalske produkter og ikke bare spise ost og æg en masse, bliver det lidt sværere, men stadig helt muligt.

Eric Helms snakker lidt om nogle af disse problemstillinger i en videoserie omkring bodybuilding for vegetarer / veganere i Monthly Applications in Strength Sports. MASS er generelt en anbefalelsesværdig informationskilde for folk, der interesserer sig for styrketræning / bodybuilding, men også den serie mere specifikt havde nogle gode indsigter, bl.a. fordi Helms selv er (deltids)vegetar.

I forhold til proteinpulver, er der er rigtigt nok ikke en sort, der matcher valleprotein, men en blanding af ris og ærteprotein kommer meget tæt på at matche valleproteinens fordeling af aminosyrer:

Billede

Der synes heller ikke at være en væsentlig forskel på det hypertrofiske outcome baseret på brugen af bestemte proteinpulver.

Et nyligt studie fandt bl.a. at der ikke var statistisk signifikans på valleprotein og ærteprotein i forhold til omkredsen på Biceps Brachii over tid, omend en ikke-signifikant tendens blev fundet, sådan at ærteproteinet gav bedre outcomes. https://jissn.biomedcentral.com/article ... 014-0064-5

Af andre ting, der er værd at nævne:

Man bør være opmærksom på en række underskud i ens kost som vegetar / veganer. Den største er nok B12, men der er også en række andre som Zinc og jern. Generelt er det en god ide at få lavet en blodprøve for at se, hvilke mangler du kan have.

Derudover får kødædere mere kreatin i deres kost, gennem kød, end vegetarer, så kreatintilskud kan være en særlig relevant overvejelse for en vegetarisk BBer. Ligeledes er tilgængeligheden af proteiner lavere i mange grøntsager end i kød, hvorfor man bør overveje at højne sit indtag sammenlignet med kødædere.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 9. mar 2018, 19:48
af NikolajBach
Super indlæg, Goblin!

Goblin skrev:Et nyligt studie fandt bl.a. at der ikke var statistisk signifikans på valleprotein og ærteprotein i forhold til omkredsen på Biceps Brachii over tid, omend en ikke-signifikant tendens blev fundet, sådan at ærteproteinet gav bedre outcomes. https://jissn.biomedcentral.com/article ... 014-0064-5


Det studie har Stuart Phillips kritiseret i sit review om proteinkvalitet:
https://www.bodylab.dk/shop/hvad-betyde ... 886c1.html

Men ja, man kan sandsynligvis kompensere for dårlig proteinkvalitet, ved at spise mere af proteinet.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 9. mar 2018, 21:13
af Goblin
Jeg hev studiet direkte fra Helms' præsentation, så jeg lod bare hans ord stå :D

Men godt med kildekritik, tak for linket Nikolaj!

Der var en nylig metaundersøgelse, der kom ud i forhold til gram protein / kg, hvor de ikke fandt nogen effekt af mere end 1.62 g / kg, dog med et konfidensinterval på 0.6. Det er måske en god ide som vegetar at sigte mere efter den højere ende af det interval (2.2) end 1.6 givet de forskelle der er i proteinkvaliteten.

Billede

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 10. mar 2018, 15:22
af kennethjuul
Det betyder ikke noget
Jeg har været vegetar i 14 månder,
jeg har i magen år træner on an of
. Det jeg var kød spiser ku jeg ta 65-70
Kg i bænkpres .
Nu hvor jeg træner i 1-2 om ugen .
Er jeg oppe på 80 kg
I bænkpres

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 12. mar 2018, 08:52
af Miagi
Tjek Jon Venus på youtube.

Re: Vegetar og træning

Indlæg: 12. mar 2018, 12:42
af kennethjuul
Miagi skrev:Tjek Jon Venus på youtube.

Ja ham kender jeg godt . Ham er der menge der ville være
Rigtig tilfreds med at se ud