Side 1 af 1

Vil tabe 5 % fedt

Indlæg: 9. dec 2017, 09:37
af Zilles
Jeg vil gerne ned på et fedtprocent på 19%.
nuværende:
vægt: 58,4 kg
BMI: 21.5
fedtprocent: 23.9 %
muskelmasse: 24.7 kg
Målingen er taget fra en af dem i fitness world, ved nu ikke helt hvor troværdige de er, men det er hvad jeg har at måle med.

Jeg spiser omkring 1500 kcal om dagen, nogen gange 1200 andre gange 1800, fordi jeg helt ikke vil begrænse mit sociale/sult liv.

Mit spørgsmål er så hvordan jeg kommer ned på 19 %? Jeg træner 4 gange om ugen, hvor jeg primært tager holdtræning dvs. styrketræning med lidt cardio.

Skal jeg begynde på at drikke noget proteinpulver, eller spise noget bestemt, vil helst ikke under de 1500 da det som sagt begrænser mit velvære.

Jeg vil helst ikke øges mere i muskelmasse, da jeg helst ønsker 45-50 % muskel, med en muskelmasse på 25 kg, vægt 50-52 kg, også gerne en lav fedtprocent.

Re: Vil tabe 5 % fedt

Indlæg: 9. dec 2017, 10:25
af Overload
Hvorfor så fokuseret på talene? :)

Tal kan være nogle guidelines, for at følge fremskridt, men det kan lige så vel blive et redskab der kan køre en ind på et sidespor i forhold til målet.

Hvis jeg var dig, så ville jeg lave en plan, hvor du smider et par 100 gram om ugen også lade spejlet beslutte, hvornår du er tilfreds med formen.

En god start vil være at bruge lidt af din weekend på at læse denne tråd:

lifters-helpfile-v-3-t88385.html

Re: Vil tabe 5 % fedt

Indlæg: 9. dec 2017, 10:26
af Etrius
Jeg synes, at du hænger dig i unødvendige detaljer omkring et eventuel vægttab. 23,9-45-50-et-eller-andet? No offence, drop det. Start på en diæt, og hvis det primært er af æstetiske årsager, så tag evt. nogle før-billeder og vurdér så løbende dine ændringer i et spejl (kombineret med kropsmål). Fortsæt indtil du er tilfreds.

Find ud af, hvad dit ligevægtsindtag er: https://www.bodylab.dk/shop/vaegttab-153c1.html. Det er en rettesnor. Hvis du ikke taber dig ud fra dette beregnede ligevægtsindtag, må du indtage færre kalorier. Prøv dig frem. Hvis det er første gang, at du forsøger dig med et vægttab, så kan jeg klart anbefale dig at styre indtaget nøje (brug fx kostplanen her på siden og vej din mad). Hvis du bare spiser uden at tælle kalorier og veje maden, risikerer du, at diæten ikke går som planlagt. Det fungerer fint, hvis du har prøvet det før og har en idé om, hvad de enkelte madvarer vejer, og hvad næringsindholdet er.

Gå efter et vægttab på op til 500 g om ugen. Og så er det fornuftigt at have en dag i ugen, hvor du indtager kalorier svarende til omkring dit ligevægtsindtag. En cheat day.

Ellers vil jeg anbefale dig fx denne tråd og de links, som der henvises til: post2092347.html#p2092347

For øvrigt, med mindre at du er "ny i gamet" (inden for styrketræning), vil et vægttab ikke være foreneligt med det at øge muskelmassen. Det er en ret energikrævende proces, så for at øge muskelmassen skal du indtage flere kalorier end dit ligevægtsindtag.