Grande Amigo skrev:1.
Hvis man virkelig går op i noget, ja måske sågar har en passion, så er det ikke sikkert, man nødvendigvis vil nøjes med noget, som er ”fint nok”. Fitness World er lavet til den almene, gennemsnitlige, jævne fitnessbruger. Ham eller hende, som kommer et par gange om ugen, og træner lidt hist og her. Hvis det er dit ambitionsniveau, og du ikke har større forventninger, så er Fitness World sikkert ”fint nok”. Det er svært at påskønne kvalitet, når man aldrig har været eksponeret for det.
For mig er min gamle sofa, som jeg købte i JYSK for 700 kr. da jeg flyttede hjemmefra for efterhånden 15 år siden, ”fin nok”. Det samme gælder mine spisebordsstole, hvor flere efterhånden er tapet sammen. De er ”fine nok”, da jeg ikke går op i boligindretning eller design. Jeg skal bare kunne sidde i lortet.
Jeg går til gengæld op i træning, som jeg bruger adskillige timer på hver uge, og har gjort i over 10 år. Her vil jeg ikke accepterer ”fint nok”, dertil er mine ambitioner for høje. Til gengæld er der andre aspekter i mit liv, hvor jeg sagtens kan acceptere ”fint nok”.
”Fint nok” er blevet en ækel dansk måde at acceptere lort på.
Grande Amigo skrev:2.
Jeg problematiserer ikke, at Fitness World driver en forretning. Jeg problematiserer, at de driver en forretning, hvor de grundlæggende sælger lort.
McDonalds driver også en succesfuld forretning. Synes du, det er gastronomi på højt plan? Eller hvad med DSB? De har også overskud hvert år, til trods for at de leverer en horribel service. Jeg kan nævne adskillige personlige trænere, som tjener styrtende på generiske, copy-paste trænings- og kostprogrammer. Er det ”fint nok”?
At man tjener penge, og driver en succesfuld forretning, er ikke nødvendigvis lig at man leverer et godt produkt.
Grande Amigo skrev:Men mange af dem jeg ser, som benytter sig af personalet, har samtidig sjældent de helt store ambitioner alligevel.
Og det retfærdiggør så, at man tilbyder dem elendig personlig træning?
”Nå, du har jo ikke de store ambitioner alligevel, så er det sgu ikke så vigtigt, om du udfører øvelsen korrekt”. What_the_hell.
Grande Amigo skrev:Men for stort set alle andre, er det sådan set fint nok, som det er.
Hvordan i himlens navn er det ”fint nok” at fejlinstruere folk i hvordan de laver squat, dødløft, bent-over-row mv., blot fordi de er begyndere? Det var dog en vanvittig holdning. At de er begyndere, gør det da kun værre. Tænk at starte sin træningskarriere ud med at få en alvorlig ryg- eller nakkeskade. Hvor herre bevares.
Som jeg også har beskrevet i mit tidligere indlæg, så er det dog ikke kompetenceniveauet blandt personalet, som udgør det største problem for mig. Det er deres laissez faire-tilgang til regelbrud og uacceptabel adfærd. Den slags bliver sjældent, hvis nogensinde, håndhævet.
Grande Amigo skrev:4.
Hvis du ynder at træne i et tætpakket center, og føler, du får lige så meget ud af det, som hvis du havde mere plads, så vil jeg ikke bruge tid på at argumentere mod det. Be my guest.
Grande Amigo skrev:5.
Du siger udviklet. Jeg siger tilpasset. Havde der været større konkurrence på markedet for fitnesscentre, ville vi efter al sandsynlighed have set en anden udvikling – til det bedre. Fitness World har tilpasset sig løbende, for at bibeholde deres position som markedsleder. De har ikke udviklet sig, fordi de har ønsket at tilbyde deres kunder noget bedre. De har tilpasset sig, fordi det var nødvendigt.
Konkurrence er en god ting. Markedsmagt er sjældent.
Grande Amigo skrev:6.
Jeg forstår ikke rigtig, hvad det er, du skriver her. Skal jeg forstå det sådan, at du synes det er rimeligt, at man skal betale 50,- for at personalet ved skranken trykker på en knap, blot fordi man har glemt sit kort? Du er i virkeligheden et perfekt eksempel på, hvorfor de har en så grotesk politik. Fordi de kan.