PittBull! skrev:Men hvorfor har du ikke set Pianisten? HVORFOR HAR DU IKKE SET DEN ENDNU??
Jeg ser som udgangspunkt ikke film længere. Ikke som i "for tiden", men som i, jeg har ikke set film i mååååånedsvis, og kommer heller ikke til det foreløbigt, da jeg ikke tænker at Lars von Trier har en ny film på vej. Efter at have erfaret ægte skuespil (hvis man overhovedet kan kalde det skuespil længere så) på egen krop, er det sgu svært. Jeg har meget svært ved at koble hovedet fra, og ikke blot tænke på instrukser, toneleje, forsøg på at fremtvinge nogle følelser og andet, når jeg ser film. Det er en arbejdsskade. Der er bare så langt i mellem noget godt. Skuespil, der giver en kuldegysninger. Der er så meget lort (især nu til dags) som langt de fleste mennesker spiser råt. 90% af de film der "anmeldes" her i tråden er noget makværk, og jeg vil hellere sidde på en banegård og foretage mit eget selvstændige og personlige antropologiske studie af forbipasserende mennesker, end jeg vil spendere tid på disse film. Desuden går tematikkerne bare igen og igen. Vil man virkelig udfordre sig selv og de klassiske narrativ, kan man passende blandt andet se sydkoreanske film.
Jeg er typen, der i en tidlig alder begyndte at se en masse udsendelser på National Geographic, læse historieblade og låne bøger på skolebiblioteket om 2. verdenskrig. Derudover har jeg set et hav af film, der tager udspring i 2. verdenskrig - især den klassiske (og naturligvis sande) fortælling om nazisternes gøren mod jøderne. Da min folkeskole i sin tid inviterede en kvinde, der havde overlevet ophold i en KZ-lejr, var dette ok interessant. Det var ikke specielt lærerigt, og jeg hørte heller ikke noget, som jeg ikke før havde læst beretninger om. Da selv samme kvinde 3 år senere blev inviteret til mit gymnasium for at fortælle samme smøre - og jeg valgte at udeblive fra foredraget som en af de få ud af flere 100 mennesker, blev jeg stemplet som holocaustbenægter blandt nogle få fjolser. "ER DET FORDI DU TROR HUN LYVER, AT DU IKKE VIL HØRE OM DET? DET ER DA RESPEKTLØST AT BLIVE VÆK, HVIS DU ALLIGEVEL IKKE SKAL NOGET ANDET". Javel.
Med alt det jeg har skrevet in mente, vil jeg klassificere det usandsynligt at jeg nogensinde kommer til at se Pianisten eller Schindlers Liste.