Venom: Let There Be Carnage - https://www.imdb.com/title/tt7097896/6/10
Ikke noget filmisk vidunder, men jeg kunne egentlig meget godt lide den. Nok mest fordi jeg har et mancrush på Tom Hardy. 1'eren var dog bedre.
Elysium - https://www.imdb.com/title/tt1535108/6/10
Samme som overstående; ikke nok filmisk mesterværk, men jeg er ret vild med genren, så jeg var rigtig fint underholdt.
Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder - https://www.imdb.com/title/tt4123432/6/10
Vi var inde at se forpremieren da min kæreste er kæmpe Harry Potter-fan. Det er jeg ikke og jeg hader generelt at være i biografen når der er proppet - hvad der naturligvis var på en forpremiere. Filmen var dog fin og kan godt ses selvom man ikke nødvendigvis har set Harry Potter-filmene. Man bør dog have set de forrige Fantastiske skabninger, for at få noget ud af filmen.
The Book of Boba Fett - https://www.imdb.com/title/tt13668894/7/10
Ikke helt lige så god som The Mandalorian, men stadig god. Særligt Boba Fett's tid med Sandfolket i starten af serien var spændende.
Speak No Evil - https://www.imdb.com/title/tt14253846/9/10
Jeg har givet den 9 ud af 10 og det virker måske lidt voldsomt, men jeg må indrømme at den efterlod et indtryk, provokerede og ramte noget i mig. Og det er altid et tegn godt, når film gør det. Vi snakkede om den hele vejen hjem i bilen.
Jeg har læst at instruktøren, Christian Tafdrup, har udtalt sig kritisk om den 'moderne mand', som han mener er for vattet, uden ryggrad og ude af stand til at sige fra. Og det må man sige, han får skildret ret godt i den her film. Aldrig i mit liv har jeg oplevet en vatpik som den danske far i den her film. Det provokerede mig helt vildt, at han ikke stod mere op for sin familie eller i det mindste bare
forsøgte at forsvare dem. Han er symbolet på alt det, jeg hader ved mange mænd i dag. Vattede, øtrogenmænd som bærer deres afkom rundt i bæreseler fastspændt på brystet.
Filmen mindede mig en del om Jagten. Ikke handlingsmæssigt selvfølgelig, men stemningsmæssigt. Jeg sad med den samme ubehagelige og lidt akavede fornemmelse i kroppen under stort set hele filmen, ligesom jeg gjorde under Jagten - bare endnu værre her. Lidt ligesom Klovn. Her sidder man også tit med den der underlige fornemmelse i kroppen i nogen afsnit, fordi den er så socialt akavet til tider. Det er samme følelse blot gange med 10 - og hele tiden.
Normalt er jeg ikke til danske film, men jeg må sige, at mange danske instruktører kan noget, når det kommer til at skabe tåkrummende og ubehagelig film.
Det er en film som jeg faktisk vil anbefale man ser i biografen, hvad der nok bliver svært at nå, da den er på vej ud. Ikke pga. lyd- eller billedsiden, men simpelthen pga. den stemning der er i biografen, når man ser den sammen med andre. Man kan nærmest mærke den trykkede stemning i salen, særligt da filmen sluttede og der var helt stille. Det var en bizar fornemmelse, som man bare ikke får på samme måde hjemme i sofaen.