Mussetrussen skrev:Shit en bagstræber. Så for at opsummere: Verden er af lave og alt var bedre i gamle dage. Det virker som om den Kit Wilson de taler om bare sidder og mukker over at alle andre ikke har de samme reaktionære og konservative værdier som ham selv. Alt det som gør den moderne verden interessant og ny, sammenlignet med fortiden, synes han er et tilbageskridt. Det
kunne jo også være det var et nødvendigt opgør og en uundgåelig turn of events. Især det her grinte jeg meget af:
Kit Wilson peger også på evolutions-biologien som et eksempel på en ny og ubekymret kynisme. Dens tese om, at vi blot er dyr, er bredt accepteret og for længst indarbejdet i kulturindustrien.Og er man blot et pattedyr i evolutionens jerngreb, kan vi roligt se bort fra erindring og personligt ansvar. Den genetiske kodning styrer jo alligevel. Jamen gud forbyde at vi ser verden som den er. Lad os straks kravle tilbage til utidssvarende betragtninger om at mennesker er nogle helt særlige væsner skabt af gud, og hævet over alle andre dyr. Jesus christ en gang reaktionært bavl.
Du er da godt nok ikke imponeret Musse
Det artiklen beskriver, er jo træk ved vores postmoderne samfund. I postmodernismen er alting relativt, nihilistisk. Der findes ikke fakta, kun fortolkninger.
Artiklen har fokus på vores historie og det vestlige moderne menneskes ligegyldighed overfor den. I postmodernismen er vi blevet individualiseret i en sådan grad, at vi ikke interesserer os for vores historie. Som artiklen beskriver, er mange vesterlændinge ikke bare ligeglade med vores historie, de er fjendtlige overfor den. Vestlig kultur bliver reduceret til begivenheder såsom korstog, inkvisitionen, imperialisme og holocaust. Dette neomarxistiske kultur- og historiesyn, forhindrer os i at se den vestlige kultur som en rig kultur, der siden oplysningstiden har givet os tolerance, frihedsrettigheder, demokrati, ligestilling etc. Tanker der har ført til demokratiske forfatninger, menneskerettighedserklæringer og samfund hvor magten udgår fra folket.
Mennesket er et historisk væsen. Vi er kun hvad vi er, fordi der har været andre før os, der har skabt den verden vi træder ind i. Dette betyder, at kendskab til dem der har været før os, også er en måde at forstå os selv på. Men i stedet skal vi se fremad, være innovativ, entreprenante, have fødder så vi kan bevæge os frem og ikke rødder der er fæstet i noget eksisterende. Men hvor efterlader det os som civilisation? Hvorfor kaldes man konsekvent "reaktionær og konservativ" (dine udtryk), blot fordi man mener, at kendskab til historien er vigtig for det moderne menneske?
Angående evolutionsteorien, så er evolution en kendsgerning ligesom tyngdekraften, jordskælv, magnetisme, elektricitet, DNA osv. Men hvis teorien gør, at vi blot ser os selv som et dyr, overser vi menneskets særlige status på jorden. Vi har fornuft, sprog og bevidsthed. Vi er mere end dyr, vi er historiske individer, der kan se at tingene bevæger sig og at vi er en del af noget større. Vi er, som beskrevet ovenfor, historiske væsner.
Artiklen forklarer i min optik glimrende det fravær og den ligegyldighed, vi har overfor vores egen kultur og dens erfaringer.