Re: Hvilken artikel har du sidst læst?
: 29. jul 2020, 10:35
Spørgsmålet er hvor meget mening det giver at snakke om nødvendighed og behandling når vi snakker om trt. Det er de færreste som har et reelt behov for behandling med trt. Det vil næsten kun være folk med testikelcancer eller anden testikulær sygdom eller hypofysesygdom. Måske også ex-steroidebrugere som slet ikke kan genfinde nogen produktion efter endt forbrug. Men selv her vil det være relativt sjældent, idet man sagtens kan leve et normalt og velfungerende liv med en testosteronproduktion under normalen. Den skal formentlig temmelig langt ned før man reelt mærker det.
TRT er, for mig personligt, nærmere et spørgsmål om velvære og livskvalitet. Er det nødvendigt at man som 50-60 årig render rundt med en testosteronproduktion som da man var 18? Næppe. Der er nok i virkeligheden en grund til, at den fra naturens side falder med alderen. Men vil jeg alligevel gerne have det? Ja. Er det forbundet med en hvis risiko? Ja. Hvor stor er risikoen? Who knows. Formentlig ikke særlig stor hvis man ellers lever fornuftigt. Jeg kører 50.000 kilometer om året i min bil - primært på motorvej. Det er også forbundet med en hvis risiko. Særligt i dag med den psykopatagtige kørsel folk har. Jeg kan også få kræft eller alverdens andre sygdomme.
For mig er det mere et spørgsmål om, hvad man gerne vil have ud af de år, man lever. Dermed ikke sagt, at man bare skal gå yolo. Det er jeg slet ikke tilhænger af. Man bør altid bruge øverste etage og tænke sig om. Men når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om at finde en balance mellem gevinst og risiko. Finde det sweetspot hvor man får en relativ stor gevinst, mod en relativ lille risiko. TRT er et godt eksempel på det. Mange vil formentlig opleve en relativ stor øget livskvalitet, mod en relativ lille risiko.
I øvrigt, med de aktuelle plejehjemsbegivenheder i mente, vil jeg meget gerne have lov at stille træskoene den dag jeg ikke engang kan skide selv. Jeg har ikke noget udpræget behov for at leve utallige år på et plejehjem med et kateter i den ene ende og et iltapparat i den anden, mens jeg knap nok aner hvad der foregår. Bevares, jeg vil gerne blive 80 eller sågar 90 såfremt jeg stadig er åndsfrisk og kan foretage de mest basale ting selv. Men den dag der skal stå tre SOSU-assistenter og hejse mig rundt i lift og skifte min ble flere gange om dagen, vil jeg rigtig gerne have lov til at forlade denne jord - også gerne før vi kommer dertil.
TRT er, for mig personligt, nærmere et spørgsmål om velvære og livskvalitet. Er det nødvendigt at man som 50-60 årig render rundt med en testosteronproduktion som da man var 18? Næppe. Der er nok i virkeligheden en grund til, at den fra naturens side falder med alderen. Men vil jeg alligevel gerne have det? Ja. Er det forbundet med en hvis risiko? Ja. Hvor stor er risikoen? Who knows. Formentlig ikke særlig stor hvis man ellers lever fornuftigt. Jeg kører 50.000 kilometer om året i min bil - primært på motorvej. Det er også forbundet med en hvis risiko. Særligt i dag med den psykopatagtige kørsel folk har. Jeg kan også få kræft eller alverdens andre sygdomme.
For mig er det mere et spørgsmål om, hvad man gerne vil have ud af de år, man lever. Dermed ikke sagt, at man bare skal gå yolo. Det er jeg slet ikke tilhænger af. Man bør altid bruge øverste etage og tænke sig om. Men når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om at finde en balance mellem gevinst og risiko. Finde det sweetspot hvor man får en relativ stor gevinst, mod en relativ lille risiko. TRT er et godt eksempel på det. Mange vil formentlig opleve en relativ stor øget livskvalitet, mod en relativ lille risiko.
I øvrigt, med de aktuelle plejehjemsbegivenheder i mente, vil jeg meget gerne have lov at stille træskoene den dag jeg ikke engang kan skide selv. Jeg har ikke noget udpræget behov for at leve utallige år på et plejehjem med et kateter i den ene ende og et iltapparat i den anden, mens jeg knap nok aner hvad der foregår. Bevares, jeg vil gerne blive 80 eller sågar 90 såfremt jeg stadig er åndsfrisk og kan foretage de mest basale ting selv. Men den dag der skal stå tre SOSU-assistenter og hejse mig rundt i lift og skifte min ble flere gange om dagen, vil jeg rigtig gerne have lov til at forlade denne jord - også gerne før vi kommer dertil.