bodybuilding.dk

Tak for svarene! Det er fedt med lidt støtte. Det er faktisk meget ofte jeg render ind i den slags kommentarer, så er lækkert at vide jeg ikke er helt retarderet når jeg har valgt at leve mit liv som jeg gør

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

"A man is likely to mind his own business when it is worth minding. When it is not, he takes his mind off his own meaningless affairs by minding other people’s business." - Eric Hoffer

Jeg kan anbefale bogen "The subtle art of not giving a fuck".
- Den har i hvert fald hjulpet mig, med ikke at tænke så meget over hvad andre mener/tænker om mig.

Jeg er ekstremt dårligt til at bruge kropsprog.. så dårlig, at nogen læser mig som en selvfed arrogant nar. Men efter de faktisk har lært mig at kende, faktisk fortæller mig de tog fejl

- personligt kunne jeg aldrig finde på at gøre en flue ondt, ikke engang verbalt

Riberrock skrev:

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

"A man is likely to mind his own business when it is worth minding. When it is not, he takes his mind off his own meaningless affairs by minding other people’s business." - Eric Hoffer

Jeg kan anbefale bogen "The subtle art of not giving a fuck".
- Den har i hvert fald hjulpet mig, med ikke at tænke så meget over hvad andre mener/tænker om mig.

Helt enig!

Jeg kigger lige på bogen

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

Få dig en ny omgangskreds, Santaklausen. Hvis det er familie, så afgør slægtskabet på mange måder, hvor langt væk man kan kaste disse eksistenser. Det være sagt; hvad har du lavet indtil nu, hvis du først er i gang med en HF i en alder af 28?

Kaptain skrev:

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

Få dig en ny omgangskreds, Santaklausen. Hvis det er familie, så afgør slægtskabet på mange måder, hvor langt væk man kan kaste disse eksistenser. Det være sagt; hvad har du lavet indtil nu, hvis du først er i gang med en HF i en alder af 28?

Jeg har været på arbejdsmarkedet i forskellige jobs

Bestemte mig bare for at læse HF, da jeg vil læse til pædagog. Har en mor der er pædagog, som arbejder med autister og adhd'er, og det er et mere skånsomt job end f.eks ufaglært på fabrik (som jeg har haft), så vil hellere have et pædagogjob f.eks 30 timer om ugen, end 37 timer på fabrik

santaklausen skrev:

Kaptain skrev:

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

Få dig en ny omgangskreds, Santaklausen. Hvis det er familie, så afgør slægtskabet på mange måder, hvor langt væk man kan kaste disse eksistenser. Det være sagt; hvad har du lavet indtil nu, hvis du først er i gang med en HF i en alder af 28?

Jeg har været på arbejdsmarkedet i forskellige jobs

Bestemte mig bare for at læse HF, da jeg vil læse til pædagog. Har en mor der er pædagog, som arbejder med autister og adhd'er, og det er et mere skånsomt job end f.eks ufaglært på fabrik (som jeg har haft), så vil hellere have et pædagogjob f.eks 30 timer om ugen, end 37 timer på fabrik

Synes du har en enorm fed indstilling til tingene. Jeg har selv taget en anden rute end de fleste i min omgangskreds - og jeg fortryder det ikke et eneste sekund. Bliver snart 26 år og er ''kun'' snart færdig med første år på en mellem-lang videregående uddannelse - altså når jeg at blive knap 30 før jeg er ude. Jeg bor ydmygt, men fint, har ingen bil og ingen forhåbninger om børn de næste mange mange år på trods af kæresten og jeg har været sammen længe.

Men jeg ved præcis, hvad du mener. Hver gang jeg er til noget reunion med folkeren eller tidligere bekendte kommer der altid kryptiske spørgsmål, og det kræver ikke mange hjerneceller at regne ud, hvad deres intention med spørgsmålet eller for den sags skyld hvad de synes om ens beslutninger indeholder. Synes det citat fra den bog, som er lavet tidligere er fantastisk godt.

Hvor er du fra i landet, om man må spørge?

mbhep skrev:

santaklausen skrev:

Kaptain skrev:

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

Få dig en ny omgangskreds, Santaklausen. Hvis det er familie, så afgør slægtskabet på mange måder, hvor langt væk man kan kaste disse eksistenser. Det være sagt; hvad har du lavet indtil nu, hvis du først er i gang med en HF i en alder af 28?

Jeg har været på arbejdsmarkedet i forskellige jobs

Bestemte mig bare for at læse HF, da jeg vil læse til pædagog. Har en mor der er pædagog, som arbejder med autister og adhd'er, og det er et mere skånsomt job end f.eks ufaglært på fabrik (som jeg har haft), så vil hellere have et pædagogjob f.eks 30 timer om ugen, end 37 timer på fabrik

Synes du har en enorm fed indstilling til tingene. Jeg har selv taget en anden rute end de fleste i min omgangskreds - og jeg fortryder det ikke et eneste sekund. Bliver snart 26 år og er ''kun'' snart færdig med første år på en mellem-lang videregående uddannelse - altså når jeg at blive knap 30 før jeg er ude. Jeg bor ydmygt, men fint, har ingen bil og ingen forhåbninger om børn de næste mange mange år på trods af kæresten og jeg har været sammen længe.

Men jeg ved præcis, hvad du mener. Hver gang jeg er til noget reunion med folkeren eller tidligere bekendte kommer der altid kryptiske spørgsmål, og det kræver ikke mange hjerneceller at regne ud, hvad deres intention med spørgsmålet eller for den sags skyld hvad de synes om ens beslutninger indeholder. Synes det citat fra den bog, som er lavet tidligere er fantastisk godt.

Hvor er du fra i landet, om man må spørge?

Jamen tak, fedt med en som forstår

Ja hver gang man er til sammenkomster, så spørger folk altid "fundet en kæreste?". "Hvad arbejder du med?". "Skal du ikke snart have et liv?" "hvad med børn?".

Jeg svarer som regel at jeg ikke interesserer mig for materielle goder, at børn ikke siger mig noget (at få dem selv) og at jeg ikke savner at være i et parforhold, og at jeg i øvrigt har et liv, men vælger at leve anderledes end dem. Det forstår folk som regel ikke.

Jeg er fra Jylland, nærmere bestemt Sønder omme

De spørgsmål du selv nævner, tager jeg også mig selv i at slynge ud. Det er på trods af, jeg har en enorm respekt for folk, der følger deres hjerte - og ikke går i "villa, Volvo, og vovse" segmentet. Det er sgu for nemt. Det kræver nosser at gøre noget, dem omkring en ikke gør.

Folk er ignorante og mangler forståelse, for de valg andre tager. I sær når disse valg, er anerledes end hvad man selv synes er bedst. Når man falder ud fra "normen", er man en særling.

santaklausen skrev:

mbhep skrev:

santaklausen skrev:

Kaptain skrev:

santaklausen skrev:Jeg hader at blive voksen.

Ikke pga alder eller forpligtelser, men fordi det åbenbart er socialt uacceptabelt at være 28, og ikke interessere sig for $$$, store biler, børn og villa. Jeg har ikke et drømmejob, og min store drøm er ikke en karriere.

Det er svært (socialt set), at være 28, og ikke gå efter en karriere, ikke ville have børn, ikke interessere sig for penge og bil, hus, osv.

Jeg lever lige nu på SU (er på HF, og skal, hvis jeg bliver optaget, læse til pædagog til sommer), og jeg har det fint med at min økonomi er lidt stram og at jeg lever ret skrabet.
Jeg elsker at passe min træning, og derudover ellers være fri. Elsker fritid.

Min drøm er at komme ud og rejse og opleve nogle ting. Regner med at få et job, max 37 timer, og leve skrabet, og spare op til rejserne.

Jeg bliver konstant mødt af "voksne" som siger jeg er mærkelig, og skal blive voksen. Det irriterer mig grænseløst.
Jeg blander mig ikke i deres børn, villa og bil. Eller deres karriere for den sags skyld.

Få dig en ny omgangskreds, Santaklausen. Hvis det er familie, så afgør slægtskabet på mange måder, hvor langt væk man kan kaste disse eksistenser. Det være sagt; hvad har du lavet indtil nu, hvis du først er i gang med en HF i en alder af 28?

Jeg har været på arbejdsmarkedet i forskellige jobs

Bestemte mig bare for at læse HF, da jeg vil læse til pædagog. Har en mor der er pædagog, som arbejder med autister og adhd'er, og det er et mere skånsomt job end f.eks ufaglært på fabrik (som jeg har haft), så vil hellere have et pædagogjob f.eks 30 timer om ugen, end 37 timer på fabrik

Synes du har en enorm fed indstilling til tingene. Jeg har selv taget en anden rute end de fleste i min omgangskreds - og jeg fortryder det ikke et eneste sekund. Bliver snart 26 år og er ''kun'' snart færdig med første år på en mellem-lang videregående uddannelse - altså når jeg at blive knap 30 før jeg er ude. Jeg bor ydmygt, men fint, har ingen bil og ingen forhåbninger om børn de næste mange mange år på trods af kæresten og jeg har været sammen længe.

Men jeg ved præcis, hvad du mener. Hver gang jeg er til noget reunion med folkeren eller tidligere bekendte kommer der altid kryptiske spørgsmål, og det kræver ikke mange hjerneceller at regne ud, hvad deres intention med spørgsmålet eller for den sags skyld hvad de synes om ens beslutninger indeholder. Synes det citat fra den bog, som er lavet tidligere er fantastisk godt.

Hvor er du fra i landet, om man må spørge?

Jamen tak, fedt med en som forstår

Ja hver gang man er til sammenkomster, så spørger folk altid "fundet en kæreste?". "Hvad arbejder du med?". "Skal du ikke snart have et liv?" "hvad med børn?".

Jeg svarer som regel at jeg ikke interesserer mig for materielle goder, at børn ikke siger mig noget (at få dem selv) og at jeg ikke savner at være i et parforhold, og at jeg i øvrigt har et liv, men vælger at leve anderledes end dem. Det forstår folk som regel ikke.

Jeg er fra Jylland, nærmere bestemt Sønder omme

Det kan være giften fra Grindstedværket det påvirker os lokale. Jeg er fra Grindsted/sdr.omme. Min far arbejder på fænglset, jeg gik i skole i Grindsted. Livet med børn siger mig heller intet. Jeg har dog bil, lejlighed, godt betalt job og så en kærste på 28, og så vil jeg lade det være op til brugerne her på bb.dk selv at gætte hvad samtaleemenet altid starter ud med når folk skal høre mig ad hvordan det går.
Dem: Hej Hvordan går det?
Mig; stille og roligt ..
Dem: nååå, I er ved at få etableret jer hva? hvaaaaaa.

Og det er fucking konsekvent. Jeg gider ikke det lort. Jeg arbejder ikke 8 timer om dagen for kun at komme hjem og bruge 8 timer mere dagligt på et par unger. Jeg har for mange interesser til at de kan plejes med 1 times fra 21-22 hver aften for de små 50kr der dagligt kan være til overs til mig selv hvis der er et par børn.
Min Dagens Indrømmelse må være at jeg sidder solidt i det, min kæreste er 28 og ELSKER børn og jeg er sikker på hun vil være verdens mest fantastiske mor, men jeg orker og gider bare ikke selv det lort.

Jeg hader at løbetræne. Det er så røvsygt.

Elsker til gengæld OCR.

Det er bare ikke motiverende at løbe selv. Sidste år da jeg slog min kammi med 7min. Og min bror med 20, var det nemt at finde motivationen til at kæmpe til jeg var ved at brække mig.

Men det virker så langt væk når jeg bare løber selv.

Hader at smile, medmindre jeg virkelig føler for det/at der er mening med galskaben. Problemet er bare, at jeg grundlæggende nok ser lidt sur/beregnende ud. Læste så forleden i 'The Game' - pickup bogen af Neil Strauss (ganske god bog i øvrigt), at en af de vist antal ting man bør gøre for at virke mere imødekommende/give folk et positivt indtryk af en, er at smile når man går ind i et rum.

Prøvede jeg forleden da jeg var i byen, hvert eneste sted vi gik hen.

Har aldrig følt mig så ude af mig selv

awesome skrev:Jeg hader at løbetræne. Det er så røvsygt.

Elsker til gengæld OCR.

Det er bare ikke motiverende at løbe selv. Sidste år da jeg slog min kammi med 7min. Og min bror med 20, var det nemt at finde motivationen til at kæmpe til jeg var ved at brække mig.

Men det virker så langt væk når jeg bare løber selv.

Kender jeg udmærket, har det på præcis samme måde selv. Når man er med andre fyre, så opstår der ubevidst et eller andet "konkurrence-gen" i en. Ved ikke om jeg er den eneste, men f.eks. da jeg engang var til spinning, så opstod den der konkurrence fyrene i mellem, allerede efter et par min. Ubevidst, kiggede jeg rundt på de andre fyre... Hvis en person så svag ud/var pænt overvægtig, så tænkte jeg: "hvis ikke jeg kan slå ham der, så kan jeg ligeså godt pakke mit lort og gå/melde mig ud af centret...". Og hvis en fyr så "godt" ud (at han var i rigtig god form/trimmet/buff whatever.), så tænkte jeg: "den pretty boy skal fandeme ikke tro han er noget!"

Det kan lyde fuldstændig åndsvagt, men når jeg er i momentet kan jeg ikke slå det fra. Alligevel når skidtet er slut, så nikker man anerkendende rundt til de andre, snakker om hvor hårdt det var/at man var ved at besvime på det og det tidspunkt(!) mv.

Hader for øvrigt også selv at løbe.

Sidder og skam digger Taylor Swifts nye video haha. Total fanboy! Hun er så lækker

Bor til leje, og vasker i et fælles vaskeri med tre maskiner. En af mine naboer har det med at vaske 6 maskiner i streg, ved at "markere" maskinerne med sit tøj og så sætte et ur, så hun kan rende og skifte før andre kan komme til.

I dag kom hun så nærmest løbende da hun så jeg skulle vaske. Én af maskinerne var desværre defekt, og det føltes lige lidt for godt at kunne sige "desværre. Skal bruge 2"

Lidt plat Må man godt være

Nettohunden skrev:

martinkjr skrev:Nettohunden: Er selv stadigvæk til MP3 og Winamp meeen granny sex er lidt fremmed for mig

Hahaha, det er også fremmed for mig i dag, jeg aner ikke hvad der skete den dag! Føj da

Don't worry, tror det sker for mange. Ikke nødvendigvis med GILF's, men generelt. F.eks. når jeg har været i byen, klokken er 5 og jeg er pattestiv... Er du gal hvor bliver hele værtshuset lige pludselig til Playboy Mansion, hvor hver eneste lille postive ting ved hver chick, bliver til det ultimative. Man kommer i snak med en, chit-chatter om de grundlæggende ting: navn, alder, beskæftigelse mv., men man går alligevel alene hjem. Så slår man op på Facebook og finder hende, og har det så sørgeligt over at det ikke blev til noget...
Dagen efter vågner man klokken lort, kigger på bærbaren der stadig står tændt og inde på profilen. Og man kigger bare og tænker, hvor stiv var jeg i går....? Store kasser, men ligner et frispark i ansigtet(!), plejer at være den første indskydelse

Så ja, ekstrem liderlighed kan få en til at se syner og og modbydelige hallucinationer.

Spread skrev:

Nettohunden skrev:

martinkjr skrev:Nettohunden: Er selv stadigvæk til MP3 og Winamp meeen granny sex er lidt fremmed for mig

Hahaha, det er også fremmed for mig i dag, jeg aner ikke hvad der skete den dag! Føj da

Don't worry, tror det sker for mange. Ikke nødvendigvis med GILF's, men generelt. F.eks. når jeg har været i byen, klokken er 5 og jeg er pattestiv... Er du gal hvor bliver hele værtshuset lige pludselig til Playboy Mansion, hvor hver eneste lille postive ting ved hver chick, bliver til det ultimative. Man kommer i snak med en, chit-chatter om de grundlæggende ting: navn, alder, beskæftigelse mv., men man går alligevel alene hjem. Så slår man op på Facebook og finder hende, og har det så sørgeligt over at det ikke blev til noget...
Dagen efter vågner man klokken lort, kigger på bærbaren der stadig står tændt og inde på profilen. Og man kigger bare og tænker, hvor stiv var jeg i går....? Store kasser, men ligner et frispark i ansigtet(!), plejer at være den første indskydelse

Så ja, ekstrem liderlighed kan få en til at se syner og og modbydelige hallucinationer.

Den seksuelle lyst er overordnet set en magtfuld satan, som kan få en til at opføre sig på de mærkeligste måder.

Min lyst til kvinder, har nogle gange fået mit liv ud på et decideret sidespor haha

I speaker bare the truth!

martinkjr skrev:

Spread skrev:

Nettohunden skrev:

martinkjr skrev:Nettohunden: Er selv stadigvæk til MP3 og Winamp meeen granny sex er lidt fremmed for mig

Hahaha, det er også fremmed for mig i dag, jeg aner ikke hvad der skete den dag! Føj da

Don't worry, tror det sker for mange. Ikke nødvendigvis med GILF's, men generelt. F.eks. når jeg har været i byen, klokken er 5 og jeg er pattestiv... Er du gal hvor bliver hele værtshuset lige pludselig til Playboy Mansion, hvor hver eneste lille postive ting ved hver chick, bliver til det ultimative. Man kommer i snak med en, chit-chatter om de grundlæggende ting: navn, alder, beskæftigelse mv., men man går alligevel alene hjem. Så slår man op på Facebook og finder hende, og har det så sørgeligt over at det ikke blev til noget...
Dagen efter vågner man klokken lort, kigger på bærbaren der stadig står tændt og inde på profilen. Og man kigger bare og tænker, hvor stiv var jeg i går....? Store kasser, men ligner et frispark i ansigtet(!), plejer at være den første indskydelse

Så ja, ekstrem liderlighed kan få en til at se syner og og modbydelige hallucinationer.

Den seksuelle lyst er overordnet set en magtfuld satan, som kan få en til at opføre sig på de mærkeligste måder.

Min lyst til kvinder, har nogle gange fået mit liv ud på et decideret sidespor haha

Jeg har også fucket gevaldigt op.
Har kneppet min overbo.
Og har haft "snap-sex" med min underbo, som jeg ellers godt havde på fornemmelsen var meget påtrængende og skør i bolden. Men så banker hun kræftedme og sparker på min dør, fordi jeg forsøgte at lukke den nicht so gut.
Men skal forhåbentlig også snart flytte. Næste gang knalder jeg ikke nogen i min opgang.