Re: Bedøm sangen over dig.
: 20. dec 2018, 10:56
Mussetrussen skrev:Ceneeh skrev:Apropos "metal". Fortæl mig venligst, hvorfor så mange hører Five Fingers Death Punch til træning? Det er vitterligt noget af det værste larm. Hvad giver det folk? Det giver mig hovedpine og trang til at løbe bort.
Five Finger Death Punch er sådan noget Linkin Park, Limp Bizkit, Disturbed-agtigt pop-rock tilsat forcerede metalguitarer og forceret rock-attitude. Det er metal for folk der egentlig ikke kan lide metal. Jeg forstår heller ikke hvordan folk kan holde ud at lytte til det, men hey, prøv at se hvad din musikstreaming app fortæller dig er populært. Det er jo 99% lort med ligegyldigt lort på.
Puha, det gør næsten helt fysisk ondt på mig, når du skriver så nedladende om henholdsvis Linkin Park og Disturbed. Det er formentlig, begge to, mine all-time favorite grupper, og dem, som jeg har hørt allermest gennem tiden. Jeg kan stadig i dag, her 19 år efter, finde på at sætte In The End på eller Down With the Sickness. Jeg kan faktisk tydeligt huske hvordan jeg lå derhjemme i sofaen som 10-årig og hørte In the End i Boogie. Jeg husker hvordan den lå nummer ét uge efter uge på Boogie-listen, som ellers var domineret af mainstream poplort.
Grundlæggende forstår jeg ikke denne nedladende, snobbede og arrogante tilgang til visse bands eller former for musik. At man kan lide nu-metal, heavy metal eller hvad man nu vil kalde det, betyder jo ikke, at man hører det hele tiden og i alle sammenhænge. Eksempelvis nyder jeg at høre Andrea Bocelli i bilen til og fra arbejde. Især hvis der er kø. Hvad der typisk er. Lige såvel som jeg ofte hører klassisk musik når jeg læser eller arbejder. Omvendt tror jeg, jeg ville have svært ved at sætte særlig mange PRs til Cello Suites.
Mvh
Èn der hører metallort til træning.