ProteanDK skrev:Asomugha skrev:Lucas1994 skrev:Aurelius har en pointe.
Hvis du bliver ved med at få fortalt, at noget er særdeles farligt og allestedsnærværende, så vil du også tro på det.
Sandheden er vel, at der er mange ting der er større risiko for at dø af, og som også er tragiske måder at dø på.
E.g. trafikulykker (dårligt eksempel mhp. lige netop dette angreb) men ikke desto mindre. Hvis medierne hele tiden gjorde borgerne opmærksomme på farerne herom, og viste billeder/klip af de forfærdelige ulykker, så ville vi være lige så bange for dem som terrorangreb.
Pointen er her, at mediernes skildring har en bevidsthedskontrollerende effekt på befolkningen.
Nej, det har han ikke.
Nu forholder det sig således, at bliver du udsat for et terrorangreb så dør du højest sandsynligvis, så hvis der sidder nogen derhjemme i stuerne og tænker; hmm - det der terror, det kunne nu godt være det var ganske farligt, så har de fuldstændig ret.
Din analogi er helt håbløs, først og fremmest er den faktuelt forkert, fordi medierne oplyser konstant om farerne ved at køre for stærkt og ved ikke at gebærde sig ordentligt i trafikken (der er tilmed konstant kampagner imod at køre for stærkt, ved at bruge mobil osv. så det er i den grad noget der får fokus) derudover så viser de også klip og billeder fra ulykkerne, så nu burde vi jo være mere bange for dem end terrorangreb, ikke sandt?
Håbløs sammenligning.
Der er ingen der ønsker at der skal forekomme en trafikulykke og at nogen skal komme til skade og at nogen skal blive dræbt, det er i ALLES interesse at vi alle overlever når vi går ud i trafikken, vi spiller alle på samme hold. Når det kommer til terror snakker vi en helt, helt, helt anden størrelse og faktor, dem der udfører terror har i sinde at skabe så meget død og ødelæggelse som det overhovedet er muligt, de tillægger ikke dit liv værdi, tværtimod ser de hellere at du mister dit liv end du overlever - netop derfor de udfører terrorangrebet. Det er en helt andet faktor når folk proaktivt forsøger at tage andres liv, hvis du snitter løg fra nu af og så resten af dine dage, så er der højest sandsynligt ikke nogen der er blevet slået ihjel af at du har snittet løg. Men hvis du aktivt forsøger at slå en ihjel med din kniv, så har du højest sandsynligt også succes - før eller siden.
Jeg tror den pointe, som ikke så godt bliver forklaret, er, at medierne pisker en stemning op hver gang det sker. Skaber en frygt der godt nok er berettiget, men som også er fuldstændig disproportionel med hvor store chancerne er for at blive offer for terror reelt er. Noget af det samme ser vi i forbindelse med fly styrt.
Flere danskere dør til faldende tagsten end terror, men alligevel er det terror folk frygter, og ikke at få ting i hovedet når de går på gaden.
Det er problematisk ikke fordi medierne informerer os, men fordi de fremmer terroristernes mål netop ved at de hjælper med at eksponentielt forstærke den her frygt. Jeg siger dermed ikke at vi ikke skal høre om det, blot mener jeg ikke at vi har fundet den perfekte løsning endnu.
Status quo er ikke acceptabel.
Ved ikke om det er nødvendigt for mig at gentage mig selv. Det handler ikke om chancer, sandsynligheder og statistik, det er nonsens at se på ting med de briller, det her er et problem der er langt mere omfattende og langt mere kompleks end du bare kan sige vi skal opgøre det i død/overlevede ratioer. Det her er politik, det handler om selvforståelse, det handler om indvandring, det handler op et opgør, det handler ikke bare om hvorvidt man kan overleve det her eller ej.
Jeg ved ikke hvorfor det er så vanvittig interessant for dig at sammenligne ting med trafikulykker, der er nok omkring 5 millioner mennesker i Danmark der gebærder sig ud i trafikken dagligt i et eller andet omfang, hvorfor at ting uundgåeligt vil komme til at gå galt, sammenligningen med terror og trafik er helt håbløs. Trafikproblemer og ulykker er ting som bliver forsøgt løst med nationale kampagner og oplysning, fokus på højresvingsulykker, og med en masse foranstaltninger som f.eks bøder ved at køre uden sele, tale i mobiltelefon, køre for stærkt, der bliver lavet vejbump osv. der bliver gjort utrolig meget for at sænke antallet af trafikulykker, det er en daglig kamp. Som sagt, ingen har interesse i at det skal gå galt i trafikken, end ikke de cokehoveder der kører 140 km/t overfor rødt i en 50-zone. Når vi snakker terror snakker vi helt andre størrelser, det er folk der har interesse i at gøre så meget skade som muligt, så effektivt som muligt, på så kort tid som muligt.
Der er sikkert også flere danskere der dør af bi-stik årligt, end af folk der bliver dræbt af en deltakrokodille. Det betyder ikke at en bi er et farligere dyr end en deltakrokodille.
Du (sammen med mange andre i tråden) er sikkert også typen der vil argumentere for at Bendtner er en bedre fodboldspiller end Messi fordi Bendtner har scoret 2 mål for Rosenborg, (3 hvis vi tæller selvmål med) og Messi har scoret 0.