Side 1 af 1

Lørdags-links

Indlæg: 2. dec 2017, 10:39
af Overload
Lørdags-Links

Nyt tiltag på bb.dk: Lørdags-links! Denne ugentlige rubrik er tiltænkt vidensdeling, af links til interessante træningsrelaterede skriverier. Den vil indeholde nye videnskabelige studier, artikler, blogindlæg, og træningsrelaterede nyheder fra den forgangne uge på det store internet.

Vi håber i tager godt imod det nye tiltag, så det kan blive et fast indslag her på siden, og opfordrer også jer brugere til at dele nyttige træningsrelevante artikler som I er stødt på, så alle kan blive klogere. Sæt i gang!


Review-artikel om overtræning:

https://bmcsportsscimedrehabil.biomedce ... 85EA030221

Anders Nedergaard har på sin facebookside delt et nyt review omkring mekanismerne bag overtræning:

Hvad er det med det der overtræning? Denne systematiske oversigtsartikel gennemgår forskningen på overtræning og hvordan det påvirker hormonniveauerne. Både basalniveauer, de niveauer man kan stimulere sig frem til med træninger og farmakologisk.
Overtræningssyndromer er en sjov størrelse. I min optik er de en del af stress syndromer generelt. Når mennesker strammer skruen for meget på en eller anden måde, reagerer kroppen ved at reducere evnen til at udføre det stimulus som vi har lavet for meget af. Overtræning ved kredsløbstræning resulterer i mindsket pulsreserve (højere hvilepuls og lavere max )puls, overtræning ved styrketræning resulterer i svækket styrke (særligt eksplosiv styrke) og "overtræning" ved informationstunge erhverv resulterer i dårligere hukommelse og svækket evne til at multitaske.
Men hvad sker der med hormonniveauerne? Man taler ofte om kortisol og adrenalin som de primære syndere, men oversigtsartiklen viser tydeligt at overtræningssyndromer i højere grad er karakteriseret ved at det endokrine system er dårligere til at reagere på stimuli end ved at cortisol f.eks. systematisk er opreguleret.
Derudover, så er det jo spændende, hvori den tilsyneladende bevægelsesspecifikke præstationsnedgang man kan se ved overtræning i bestemte øvelser består (det er jo ikke som om musklerne bliver mindre). Dér har man observeret en nedregulering af beta-receptorer i musklerne, der altså indikerer at musklerne er dårligere til at reagere på signaler fra det sympatiske nervesystem (du ved, den del med "kæmp eller flygt" reflekserne). Det er mig bekendt også det eneste eksempel på en målbar perifære overtræningsmarkører.


Billede

Mere overtræning:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5685085/

Brag Schoenfeld har dog også delt et studie, der viser at en for stor træningsvolumen i rotter (for what it's worth) skaber muskelnedbrydning. Måske er muskelnedbrydning også en komponent i præstationsnedgangen ved overtræning? Schoenfeld anbefaler i hvert fald på denne baggrund, at man laver en cyklisk periodisering af volumen.

Dallas McCarvers obduktionsrapport:

https://medium.com/@anthonyroberts/dall ... c5f959163d

Nu vi er ved den gode Nedergaard, så har han også delt døde Dallas McCarvers obduktionsrapport, og knytter et par ord dertil:

Dallas McCarvers obduktionsrapport er ude. Den viser at han (ikke overraskende) havde forstørret hjerte, svær forkalkning af kranspulsårerne og generelt forstørrede organer. Det sidstenævnte er givetvis relateret til hans store størrelse, da flere tidligere studier har vist at organstørrelserne generelt skalerer med kropsvægten.
Hvad han døde af, er svært at sige. Den officielle forklaring er som bekendt at han blev kvalt i noget mad og den almindeligste spekulation er at han gik kold på grund af en insulinkoma. Årsagen i obduktionsrapporten angives som et hjerteanfald hidrørende fra hans hjertetilstand og arvelige forhold (mange hjerteanfald i familien). Såfremt der var tale om en insulinoverdose, ville man nok have fundet det under obduktionen. Men lige meget hvordan man vender og drejer det, så kan en aktiv ung (26 år) mand ikke nå at fucke sit hjerte så meget op uden krudt, ligemeget hvor meget kød man spiser og hvilken disposition man har. Mandens hjerte gik i stykker af BB-livsstilen, herunder i særdeleshed hormoner.


Billede

Steroiders effekt på Hjerte og kredsløb

https://www.bodylab.dk/shop/steroiders- ... 892c1.html

Nu snakken falder på roids, så har Bodylab udgivet en ny artikel af Brian Henneberg, angående krudt, hjertet og kredsløbet, og som der er blevet diskuteret en del her på siden.

Når snakken går omkring steroider og bivirkninger, så flyver der som regel rundt med mere eller mindre u- eller veldokumenterede påstande omkring roid rage, små testikler, bumser, impotens og hjerteproblemer.

Jeg, og andre Bodylab skribenter, har tidligere skrevet om steroider og bivirkninger i artikler som ‘At krudte den, eller ikke at krudte den – Dét er spørgsmålet’, ‘Hvem bruger steroider, og hvorfor? En nuancering af doping-debatten’, ‘Forskellene på steroidebrugere og lifetime nattys’ og ‘Du kan blive stor af steroider, mens du dovner den på sofaen!’

I den artikel du sidder og læser lige nu skal vi se på et nyt studie (1), hvor man forsøgte at få svar på, hvad der egentlig sker med hjertet og kredsløbet, hvis man tager steroider over en årrække.


Billede

Detox din hjerne - Sandheden om sukker

https://soundcloud.com/detoxdinhjerne/9 ... -om-sukker

Nikolaj Bach, alias Nick9000, har været på besøg i Morten Elsøes podcast "Detox din hjerne". Med udgangspunkt i Nikolajs artikel Sandheden om sukker, og en ny bog af samme navn, snakker de om myter og fakta angående sukkerindtag.

Billede

Danmark bedste bænkpressere lever af orme

http://entofarm.dk/da/2017/11/27/danmar ... r-af-orme/

Man bliver dygtig til at bære af at spise bæredygtigt. Mads Friche og Jakob Mainz er Danmark bedste bænkpressere og logger begge her på siden. Og så spiser de masser af melorme, der indeholder bæredygtigt kvalitetsprotein. Læs mere om de to herlige særlinger i artiklen.

Billede

The Mountain Squatter 29 x 200 kg:

https://www.facebook.com/HafthorBjornss ... 9/?fref=ts

Hvis tro kan flytte bjerge, så kan bjerge flytte... Ja, 29 x 200 kg. Hafthor "The Mountain" Björnsonn har nemlig fyldt 29 i den forgangne uge, og fejret det med dødssquat. Only in Iceland.

Billede

Ny meta-analyse: HMB virker ikke i trænede personer:

http://www.jsams.org/article/S1440-2440(17)31759-0/pdf

En ny meta-analyse finder ingen effekt af HMB på styrke eller kropskomposition i trænede individer. Studiet er offentligt tilgængeligt i sin fulde længde, ahead of print.

HMB og ATP - effektive kosttilskud eller problematisk forskning?

https://www.bodylab.dk/shop/atp-og-hmb-2900c1.html

Og nu vi er ved HMB, så har Brian Henneberg også lavet en grundig gennemgang af forskningen omkring kosttilskuddene HMB og ATP. Nogle studier viser at disse kosttilskud skulle virke bedre end roids. Cool story, Jacob Wilson.

Billede

Brev til DR.dk om artiklen “Snyd med store muskler koster liv”

http://supertraining.dk/211-svar-fra-ti ... ald-dr-dk/

BB.dk-skribent SandyFrink har udover et nyt apropos om økologi, også været aktiv på sin egen platform. Og han gør, hvad han gør bedst: Giver doping-journalister grå hår, over manglende nuancer. Han har skrevet et kritisk brev angående DR-artiklen “Snyd med store muskler koster liv”, og har nu fået svar på tiltale. Kritiske stemmer vil mene at svaret måske ikke er helt fyldestgørende...

Mike Israetel: How to program for size
Dr. Mike er et ordentligt lokum. Og samtidig siger han en masse fornuftige ting - blandt andet i denne nye video, om programmering af hypertrofitræning:



... Oooog i denne nye podcast:
https://itunes.apple.com/ca/podcast/the ... 90985?mt=2

Antioxidanter kan hæmme muskelvækst

Jorn Trommelen fra Nutrition Tactics har postet en infographic, der viser hvordan store mængder antioxidanter kan hæmme muskelvækst efter træning.

Billede

Kosttilskud eller metoder der forsøger at dæmpe det akutte inflammationsrespons efter træning, ser altså ud til være en ulempe når målet af muskelvækst, da inflammationen og det oxidative stress netop er med til forårsage hypertrofi. Det kan du læse mere om her og her.

Det var denne omgang Lørdags-links! Hvad synes I om det nye tiltag? Vi håber i har gavn af det, og deler flere gode links i kommentarerne.

Re: Lørdags-links

Indlæg: 2. dec 2017, 11:41
af Bill Nye
Fedt tiltag =D>

Re: Lørdags-links

Indlæg: 4. dec 2017, 11:51
af NikolajBach
Bump <3

Re: Lørdags-links

Indlæg: 4. dec 2017, 14:26
af Jarlen fra aHA
Kan i se hvilke tråde der bliver læst mest?

Re: Lørdags-links

Indlæg: 4. dec 2017, 21:44
af NikolajBach
Jarlen fra aHA skrev:Kan i se hvilke tråde der bliver læst mest?


"Antal visninger" som kan ses i det respektive subforum, giver en god indikation. Hvad da? (:

Re: Lørdags-links

Indlæg: 4. dec 2017, 22:02
af Blackmoore
god ide!!!!

Re: Lørdags-links

Indlæg: 5. dec 2017, 09:10
af Jarlen fra aHA
Nick9000 skrev:
Jarlen fra aHA skrev:Kan i se hvilke tråde der bliver læst mest?


"Antal visninger" som kan ses i det respektive subforum, giver en god indikation. Hvad da? (:


I og med at du skrev "bump" antager jeg at du ønsker øget aktivitet i denne tråd. Det er selvsagt definitionen på "bump". Så jeg er bare nysgerrig på at finde ud af om denne tråd og de links der er integreret er mere aktive efter "lørdags-links" er blevet lavet. Det ville jo indikere om i har succes.

Re: Lørdags-links

Indlæg: 5. dec 2017, 21:08
af NikolajBach
Jarlen fra aHA skrev:
Nick9000 skrev:
Jarlen fra aHA skrev:Kan i se hvilke tråde der bliver læst mest?


"Antal visninger" som kan ses i det respektive subforum, giver en god indikation. Hvad da? (:


I og med at du skrev "bump" antager jeg at du ønsker øget aktivitet i denne tråd. Det er selvsagt definitionen på "bump". Så jeg er bare nysgerrig på at finde ud af om denne tråd og de links der er integreret er mere aktive efter "lørdags-links" er blevet lavet. Det ville jo indikere om i har succes.


Klart :) Som sagt kan du følge antal visninger i kolonnen for tråden i subforummet, men vi har ikke data på læsninger af de enkelte links.