Side 1 af 2

Investering af penge

Indlæg: 24. sep 2018, 20:36
af Ceneeh
Står i denne situation. Jeg bliver ofte fortalt, at jeg bør investere mine penge, da inflationen langsomt "æder" min opsparing.

Bankmanden siger investeringer i obligationer og aktier, helst noget med middel til høj risiko, da afkastet er bedre.

Venner og familie foreslår at investere i mursten, men hvad er jeres erfaring og råd? Jeg kunne godt tænke mig at høre både ift. eksempelvis 10,20 og 30 tusinde kroner - og hvis man springer op i et par 100 tusinde.

Re: Investering af penge

Indlæg: 24. sep 2018, 21:30
af Lucas1994
Hvornår vil du gerne trække avancen? om 5, 10, 20 eller 30 år?
Vent med murstenene til markedet vender. Lige pt. er det jo på grænsen til overophedning (i hvertfald i Kbh)

Re: Investering af penge

Indlæg: 24. sep 2018, 21:48
af PeterPalland
Lucas1994 skrev:Hvornår vil du gerne trække avancen? om 5, 10, 20 eller 30 år?
Vent med murstenene til markedet vender. Lige pt. er det jo på grænsen til overophedning (i hvertfald i Kbh)

Nu har boligmarkedet efterhånden været "lige ved at vende" i mange år, specielt i København, ifølge selvudnævnte boligmarkedsøkonomer. Realiteterne er bare at ejerlejligheder i København er steget støt siden slutningen af 2011. Det kan ikke afvises at du har ret, men det er ikke til at sige, og man skal generelt være forsigtig med at drage konklusioner omkring boligmarkedet. On topic er det korrekt at hvis du blot har dine penge stående i banken til nul procent, hvilket du højst sandsynligt har, vil din købekraft over tid blive forringet da det generelle prisniveau stiger. Generelt er det en god ide at investere sine penge, men det er individuelt hvor meget risiko folk ønsker at tage, og risiko hænger som bekendt sammen med (forventet) afkast. Så du må gøre op med dig selv hvor lang en tidshorisont du har på dine investeringer og hvor stor en risiko du er villig til at tage, dvs. dit split mellem obligationer, aktier, fast ejendom, mv.

Re: Investering af penge

Indlæg: 24. sep 2018, 22:30
af Lucas1994
PeterPalland skrev:

Du har bestemt ret.
Men som prisniveauet er nu, så er det ikke der jeg ville lede efter et afkast.
Så ville jeg nok orientere mig mod aktiemarkedet

Re: Investering af penge

Indlæg: 25. sep 2018, 00:18
af Ceneeh
5 år lyder fint, men er åbent for tidshorisonter der strækker sig længere.

Re: Investering af penge

Indlæg: 25. sep 2018, 08:50
af Larsen123
Ceneeh skrev:Står i denne situation. Jeg bliver ofte fortalt, at jeg bør investere mine penge, da inflationen langsomt "æder" min opsparing.

Bankmanden siger investeringer i obligationer og aktier, helst noget med middel til høj risiko, da afkastet er bedre.

Venner og familie foreslår at investere i mursten, men hvad er jeres erfaring og råd? Jeg kunne godt tænke mig at høre både ift. eksempelvis 10,20 og 30 tusinde kroner - og hvis man springer op i et par 100 tusinde.

Hej Ceneeh,

1. Bankmandens job er at sælge dig bankens dyre produkter. Det kunne fx. være en aktiv forvaltet investeringsforening med høje gebyrer administreret af banken. Det bør du undgå.

2. Det er som udgangspunkt en virkelig god idé at investere dine penge igennem hele livet. Det er korrekt.

3. Inden du begynder at investere i aktier bør du gennemgå din økonomi grundigt. Bor du til leje eller ejer du din bolig? Er du studerende eller arbejder du fuldtid? Har du gæld (inkl telefon/TV/bil på afbetaling)? Hvad er renten på den gæld? Hvor stor er din opsparing? Hvor meget har du råd til at sætte til side hver måned til investering? Og så videre. :-)

En fornuftig strategi kunne være at have mindst 10.000kr stående i banken til nødstilfælde. Fx. tandlægeregning eller værkstedsregning. Derefter afdrager du al gæld så hurtigt som muligt. Så sparer du op til udbetalingen på en ejerbolig og køber sådan en. Så begynder du at investere 10-20% af alt, hvad du får udbetalt i det der hedder passivt forvaltede aktieindeks. Du afdrager samtidig på dit boliglån.

Jeg køber aktieindeks hos http://www.sparinvest.dk. Det vigtigste er, at du finder er indeks med årlige omkostninger på under 1%, der samtidig følger verdensøkonomien. Globale aktier minimum risiko er et indeks hos Sparinvest, der koster 0,59% om året. Det er det bedste, jeg kan finde i Danmark. Ved at købe det ene indeks investerer du automatisk i over 400 globale virksomheder. Det er super smart.

Du må endelig sige til, hvis du har spørgsmål til det ovenstående.

Re: Investering af penge

Indlæg: 25. sep 2018, 11:17
af Garik
En god tommelfingerregel er at have 2x månedsløn (udbetalt månedsløn) i banken - så har du til uforudsete udgifter etc.

Derudover kunne det måske være relevant for dig at kigge på P2P-lending (peer-to-peer) - hvis du spreder dig over 5-10 platforme med beløb i omegnen af 2.500-10.000 per platform kan du få i hvert fald 3-8% afkast (efter skat) årligt - og her kan du trække pengene ud efter kortere/længere tid (du kan selv bestemme varigheden af de lån, du investerer i).

Her er et sted som Brickshare måske også relevant for dig.

Ellers kunne du starte en månedsopsparing på NordNet, som tillader dig at sætte x antal kroner ind hver måned og investere i fonde og lignende uden kurtage.

Og sidst, men ikke mindst, kunne du kigge på ETF'er og/eller udbytte-aktier (sørg for god spredning og gerne invester minimum +2.500-5.000 kroner for at undgå at kurtagen æder gevinsten).

Re: Investering af penge

Indlæg: 25. sep 2018, 20:52
af Klud
Interessant med peer-to-peer lending. Det lyder dog umiddelbart lidt risikabelt. Er det noget, du selv har forsøgt dig med?

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 09:41
af Frederik Storm
Studerer du? Hvis du gør, så vil jeg anbefale dig at finde en bank, der kører med studiekonto. Nogle steder kan du få en rente på helt op til 5 %. Tjek eventuelt dette link til studiekonto: (reklamelink slettet)

Først og fremmest, så vil jeg anbefale dig, at du får en nødopsparing (som Garik også nævner), så du har til uforudsete omkostninger. Hvor stor den skal være, skal du selv afgøre. Jeg kører selv med det princip, at jeg har maxet min studiekonto op (20.000). Så har jeg altid lidt, jeg kan komme i nærheden af.

Herefter skal du afgøre, hvad risiko du er villig til at løbe. Generelt set kan du sige obligationer -> investeringsforeninger -> enkelte aktier -> peer2peer/crowdlending. Jeg benytter mig selv af lidt af det hele. Crowdlending giver afkast på op til 15 %, men der er også en højere risiko.

Alternativt som Klud nævner, så er månedsopsparing hos Nordnet et skide godt værktøj. Du kan investere i investeringsforeninger uden kurtage uanset om det 200 kr eller 10.000 kr.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 10:28
af Ceneeh
Studerer ikke pt. men regner med at påbegynde til næste sommer eventuelt. Pt. har jeg "sabbatår" og arbejder. Jeg har en halv million til rådighed pt. men agter selvfølgelig ikke at investere dem alle.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 11:17
af 01-jeller
Såfremt du har penge til gode, som du har råd til at miste, så invester dem hvis du er villig til at tage et risiko. Men undgå for alt i verden, at vælge investeringen selv eller basere din beslutning på hvad andre anbefaler. Mennesker undervurder dybt hvor meget der ligger i en analyse der med rimelighed kan indikere hvorvidt x er en god investering og de overvurderer deres evner til at udplukke gode investeringer.

Køb en indeksfond med lav tracking error.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 15:22
af Klud
01-jeller skrev:Mennesker undervurder dybt hvor meget der ligger i en analyse der med rimelighed kan indikere hvorvidt x er en god investering og de overvurderer deres evner til at udplukke gode investeringer.

Mig bekendt er der intet menneske, der er i stand til at lave en analyse, der holder stik hver gang. Derfor ved jeg ikke hvilken "analyse der med rimelighed kan indikere hvorvidt x er en god investering", du snakker om.

Det er netop også derfor en indeksfond er en fremragende idé, da den følger hele markedet, som, historien jo har vist, stiger, såfremt tidshorisonten er tilpas lang.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 16:47
af 01-jeller
Klud skrev:

Det er fuldstændig korrekt. Der er intet menneske eller for den sags skyld algoritme der har en 100% profit ratio. Men hvis dette er forventningen, så er der ikke tale om en analyse eller indikator, men snarer spådom og magi. Nuvel er hele formålet med en analyse netop, at reducere risikoen og ikke eliminere risikoen, da sidstnævnte ikke er muligt. Heller ikke for Warren Buffett, George Soros eller min favorit Paul Tudor Jones. Det eneste man naturligvis kan forvente af en analyse er, at den øger sandsynligheden for profit. Det er dog ikke ensbetydende med, at en strategi ikke er profitable bare fordi den ikke har en 100% profit ratio. Faktisk kan en strategi være profitabel med kun 30-50% profit ratio hvis der via fornuftig risk management kan tjenes mere på de profitgivende handler end der tabes på de tabsgivende, men det er en helt anden snak. Uanset hvad så bør det, at investere eller spekulere i finansielle markeder kun tilhøre professionelle da 90% af markedsdeltagerne ikke fatter en skid selvom de har en teori om, at de ved hvad de foretager sig. For den almindelig private fyr der har nogle penge til gode at investere for er et indeksfond i de fleste tilfalder den bedste investering.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 19:11
af Roboto
01-jeller skrev:For den almindelig private fyr der har nogle penge til gode at investere for er et indeksfond i de fleste tilfalder den bedste investering.

Enig, men der er jo også forskel på indeksfonde. Man skal også foretage sig noget aktivt, når man skal vælge sådan en. På den måde er det ikke så meget anderledes end aktier, men selvfølgelig mere simpelt.Jeg ville nok bare vælge en indeks fond med lave omkostninger som følger MSCI World eller MSCI World ACWI.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 21:02
af Dingo
Garik skrev:Og sidst, men ikke mindst, kunne du kigge på ETF'er og/eller udbytte-aktier (sørg for god spredning og gerne invester minimum +2.500-5.000 kroner for at undgå at kurtagen æder gevinsten).

Har hørt lidt om ETF'er, men dog stadig lidt sparsomt. Kan det uddybes? :)

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 21:26
af Monin
ETF'er lagerbeskattes - det er kun relevant, hvis du ønsker at være passiv i dine egne dispositioner. Muligvis når "aktiekonti" formentlig træder i kraft i 2019.

Hvis dine investeringer er i den størrelsesorden, så overvej om du ikke kunne få bedre afkast gennem andre investeringer

Når din investeringshorisont er lang og din risiko er høj, så havde jeg bestemt søgt udenom ETF'er.

Brug eventuelt lidt energi herinde:
www.soundcloud.com/mstaal/kongeforelaes ... ael-moller
www.neminvestering.dk (Søren deler sine investeringer, som egentlig er meget fornuftige).

Når alt kommer til alt, så bør dine investeringer afspejle din investeringshorisont og risikovillighed. Nordnet guider gerne (de modtager formidlingshonorar): https://www.nordnet.dk/produkter/invest ... uiden.html

- Du kan herefter eventuelt kigge nærmere på forslagene, og selv lave tilsvarende investeringer udfra en passiv eller aktiv tilgang.

Re: Investering af penge

Indlæg: 26. sep 2018, 21:30
af Monin
Lucas1994 skrev:Hvornår vil du gerne trække avancen? om 5, 10, 20 eller 30 år?
Vent med murstenene til markedet vender. Lige pt. er det jo på grænsen til overophedning (i hvertfald i Kbh)

Dem som købte på det dårligste tidspunkt op til krisen i kbh har stadigvæk tjent penge i dag :) Boliginvesteringer skal for langt de fleste ikke foretages som investering, men grundet et aktuelt boligbehov. Hør eventuelt denne podcast, som kommer bredt omkring investeringsemner (omend de mere klassiske, ikke mere moderne crypto valutaer, crowd investeringer mm.)

https://itunes.apple.com/us/podcast/din ... 83775?mt=2

Re: Investering af penge

Indlæg: 27. sep 2018, 12:30
af Garik
Klud skrev:Interessant med peer-to-peer lending. Det lyder dog umiddelbart lidt risikabelt. Er det noget, du selv har forsøgt dig med?

Ja, jeg har investeret i omkring fem platforme.

Jeg vælger kun lån med "buyback" garanti, hvilket fjerner en stor del af risikoen. Selvfølgelig kan selve platformen gå konkurs, hvilket er grunden til, jeg har spredt mine investeringer.

Re: Investering af penge

Indlæg: 27. sep 2018, 13:18
af troublemaker
Jeg valgte at købe et hus bl.a. mhp. salg. Og man kan sige, at det har været et godt valg fra min side, da jeg har tjent 30% på 4 år.

Re: Investering af penge

Indlæg: 27. sep 2018, 14:03
af Larsen123
Ceneeh skrev:Studerer ikke pt. men regner med at påbegynde til næste sommer eventuelt. Pt. har jeg "sabbatår" og arbejder. Jeg har en halv million til rådighed pt. men agter selvfølgelig ikke at investere dem alle.

Hvis du har 500.000kr stående i banken, så er det helt sikkert på tide at komme i gang med at investere. Dine penge skal ud og arbejde for dig. Hvor gammel er du? Ville det give mening at købe en fast bolig nu?

Jeg anbefaler som sagt, at du investerer i det der hedder passivt forvaltede aktieindeks. Sparinvest har gode produkter med lave omkostninger. Prøv også at google "dollar cost averaging". Kort sagt bør du ifølge denne strategi investere et fast beløb hver måned fra nu af, og indtil du er rig nok til at gå på pension.

Det kunne være 5000kr pr. måned. Det er især relevant nu, hvor du har en stor opsparing. Det ville være ærgerligt, hvis du investerede 250.000kr i morgen, og der så kom en ny finanskrise i næste uge.

Re: Investering af penge

Indlæg: 29. sep 2018, 02:24
af K.G
Spændende tråd !! Nogen som kan anbefale lidt læsestof der måske kunne gøre en lidt klogere indenfor det område tråden handler om og det er et must den skal være på Dansk, ellers bliver den for tung for lille mig og læse :P

På forhånd tak !!

Re: Investering af penge

Indlæg: 29. sep 2018, 09:59
af 01-jeller
Benjamin Graham - Security Analysis
Benjamin Graham - The Intelligent Investor - Warren Buffet Edition
Warren Buffet - Et liv med milliarder
George Soros - The Alchemy of Finance
George Soros - Finanskrisen og nedsmeltningen
Jack Schwager - Market Wizards 1989
Jack Schwager - The New Market Wizards 1992
Jack Schwager - Stock Market Wizards 2001
Jack Schwager - Hedge Fund Market Wizards 2012
Humphrey B. Neill - Tape Reading and Market Tactics
Edwin Lefèvre - Reminiscences of a Stock Operator

Re: Investering af penge

Indlæg: 29. sep 2018, 17:46
af Larsen123
K.G skrev:Spændende tråd !! Nogen som kan anbefale lidt læsestof der måske kunne gøre en lidt klogere indenfor det område tråden handler om og det er et must den skal være på Dansk, ellers bliver den for tung for lille mig og læse :P

På forhånd tak !!

Jeg kan anbefale de her bøger. Jeg skal ikke kunne sige om de alle sammen findes på dansk. De fleste gør nok :)

Lars Tvede - Børshandlens Psykologi
Tony Robbins – MONEY Master The Game og Unshakeable
Robert T Kiyosaki - Rich Dad Poor Dad
Daniel Solin - The Smarest Money Book You Will Ever Read
Dave Ramsey - The Total Money Make Over Dave Ramsey
David Bach - The Automatic Millionaire
Thomas J. Stanley - The Millionaire Next Door
Burton G Malkiel - A Random Walk Down Wall Street
Ben Graham - The intelligent investor

Re: Investering af penge

Indlæg: 29. sep 2018, 20:07
af K.G
Tak skal i have begge to, der er noget at gå igang med at læse !! :dance:

Re: Investering af penge

Indlæg: 30. sep 2018, 17:32
af Ceneeh
Larsen123 skrev:
Ceneeh skrev:Studerer ikke pt. men regner med at påbegynde til næste sommer eventuelt. Pt. har jeg "sabbatår" og arbejder. Jeg har en halv million til rådighed pt. men agter selvfølgelig ikke at investere dem alle.

Hvis du har 500.000kr stående i banken, så er det helt sikkert på tide at komme i gang med at investere. Dine penge skal ud og arbejde for dig. Hvor gammel er du? Ville det give mening at købe en fast bolig nu?

Jeg anbefaler som sagt, at du investerer i det der hedder passivt forvaltede aktieindeks. Sparinvest har gode produkter med lave omkostninger. Prøv også at google "dollar cost averaging". Kort sagt bør du ifølge denne strategi investere et fast beløb hver måned fra nu af, og indtil du er rig nok til at gå på pension.

Det kunne være 5000kr pr. måned. Det er især relevant nu, hvor du har en stor opsparing. Det ville være ærgerligt, hvis du investerede 250.000kr i morgen, og der så kom en ny finanskrise i næste uge.

22. :) Selv tænkt på en lejlighed i Århus.

Re: Investering af penge

Indlæg: 1. okt 2018, 11:23
af PumpToAchieve
K.G skrev:Tak skal i have begge to, der er noget at gå igang med at læse !! :dance:

Du burde helt sikkert også læse den rationelle investor, som er skrevet af Kurt Kara, der er portfølje manager og chef i Maj Invest.

Til OP så pas på med at invester i BrickShare, de kan være svære at afsætte igen, og især hvis markedet crasher, som ikke er usandsynligt kunne ske indenfor relativt få år.

Du kan finde investeringsforeninger med lave ÅOP'er, som ikke er lager beskattede ligesom ETF'er, eksempler herpå kunne være Sparinvest.

EDIT: Vil du sikre din investering mod at markedet crasher, så er guldmineselskaber en sikker vinder mod kristider, da investorer søger mod materialer som guld og sølv, og de derfor stiger, hvilket giver selskaberne højere profit.

Re: Investering af penge

Indlæg: 1. okt 2018, 20:01
af Garik
troublemaker skrev:Jeg valgte at købe et hus bl.a. mhp. salg. Og man kan sige, at det har været et godt valg fra min side, da jeg har tjent 30% på 4 år.

Du har vel - reelt set - ikke tjent noget, før du sælger. Hvis huset har tabt 50% værdi, når du vil sælge, kan du jo ikke siges at have tjent - uanset nuværende, formodede, pris?

Man skal efter min mening altid passe på med at købe ejendom (til beboelse) som investering. Meningen er jo, at man skal/vil bo der - og stiger det, så er det fint. Men har man købt som investering og faktisk ikke ønsker at være der på ubestemt tid, afgør det ondt, når krisen kradser. For man har jo sjældent råd til at sælge i nedgangstider.

Re: Investering af penge

Indlæg: 1. okt 2018, 20:43
af Kenny Nickelman=GUNS
Kan nogen forklare mig hvorfor investering i privat ejendom ikke er en super idé?
Såfremt man finder en god handel med en fin beliggenhed?

Hvis man kigger på cost benefit ved at investere 100-200.000 i et billigt hus/lejlighed og efterfølgende afdrage 6-8.000 på dette månedligt.

Fremfor:
At bo til leje til måske 5.000 hvor pengene er pist væk hver måned, men så investere 100-200.000 i f.eks. aktier og yderligere 1-3.000 månedligt i aktier eller andet?

Kan ikke se hvordan den faste ejendom ikke slår de andre langt ud af parken, medmindre det er virkelig high risk/reward investeringer?

Re: Investering af penge

Indlæg: 1. okt 2018, 20:59
af taler
Kenny Nickelman=GUNS skrev:Kan nogen forklare mig hvorfor investering i privat ejendom ikke er en super idé?

Boligskatterne (ejendomsværdiskatten og grundskylden) koster rigtig mange penge, især i de store byer.

Du har et konstant slid på dit hus. Hvor længe holder et køkken, badeværelse, tag, tagrender, vinduer osv.?

Vedligeholdelse koster løbende. (Jo ældre hus jo større beløb)

Husforsikring (slipper du for som lejer).

Boligmarkedet kan være meget volatilt.

Renter på lånet. (Selvom renten er lav er beløbet det betales af stort). (Forbliver renten lav?)

Re: Investering af penge

Indlæg: 1. okt 2018, 21:18
af 01-jeller
Kenny Nickelman=GUNS skrev:Kan nogen forklare mig hvorfor investering i privat ejendom ikke er en super idé?
Såfremt man finder en god handel med en fin beliggenhed?

Hvis man kigger på cost benefit ved at investere 100-200.000 i et billigt hus/lejlighed og efterfølgende afdrage 6-8.000 på dette månedligt.

Fremfor:
At bo til leje til måske 5.000 hvor pengene er pist væk hver måned, men så investere 100-200.000 i f.eks. aktier og yderligere 1-3.000 månedligt i aktier eller andet?

Kan ikke se hvordan den faste ejendom ikke slår de andre langt ud af parken, medmindre det er virkelig high risk/reward investeringer?

Investering i ejendom er generelt en god ide. Det er høj volatilitet ved aktier der gør dem til et tiltalende instrument. Derved er gevinsten større og sker hurtigere 'når' det går den rigtig vej. Problemet er bare, at risikoen er underlagt samme volatilitet.

Som John Paulson der tjente fire milliarder dollers på at shorte US housing market under finanskrisen i hvad der viste sig at blive den største trade i historien anbefaler:
“If you don’t own a home, buy one. If you own a home, buy another one. If you own two homes, buy a third. And, lend your relatives the money to buy a home.”

Ovenstående quote virker måske paradoksal når han netop shortede sin egen anbefaling, men som en gammel ordsprog fra wall street siger så findes der et godt tidspunkt, at købe en dårlig investering på og der findes et godt tidspunkt at shorte en god inverstering på.