bodybuilding.dk

iboy skrev:Overskriften virker lidt dyster, men ja. Jeg kan se der af og til at nogle opslag, omkring folk med problemer og det virker til at der kommer gode svar, så jeg prøver også som anonym at få jeres input

Jeg er bosat i Jylland ( ikke Århus ) og har altid boet her, jeg har også hele mit sociale netværk osv her. Min familie er jeg ikke tæt med overhovedet, og ser dem kun til højtider. Jeg bruger næsten alt min tid på at gå i skole, sidde hjemme og game eller træne, og et par gange i måneden, så ses jeg med min venner, før i tiden var det hverdag, men det sidste års tid, er alle mine kammerater begyndt at få kærester og sidde der hjemme med, eller ganske enkelt bare ikke vil ud i weekenderne. Da jeg er et mega socialt menneske, og som sagt intet familie har, så har venner altid været det vigtigste for mig, jeg gik fra min kæreste for 6 måneder siden. Og må ærlig talt indrømme at min situation hænger mig langt ud af halsen, jeg skide træt af at være 24 år, og bruge mine weekender hjemme på sofaen, ligesom mine hverdage.

Jeg er færdig med min bachelor til næste år, og jeg har derfor overvejet kraftigt at søge ind på kandidater i København, min bedste ven bor derovre, og han elsker det. Jeg kan mærke hvordan jeg føler mig deprimeret, og ikke får det ud af mit ungdomsliv som jeg virkelig vil, og det stresser og gør mig ked af det. Jeg føler selv jeg er god til at få sociale relationer, har altid været vellidt på de uddannelser jeg har gået på igennem tiden. Men hvad har folk af erfaringer omkring at starte på kandidatudannelser og få et social netværk derfra, gerne i kbh. Og der specielle kollegier eller andre steder, hvor det kunne være intressant for en tilflytter at kigge på, tænker jo at der må være mange i samme situation som mig.

God søndag

iboy skrev:Overskriften virker lidt dyster, men ja. Jeg kan se der af og til at nogle opslag, omkring folk med problemer og det virker til at der kommer gode svar, så jeg prøver også som anonym at få jeres input

Jeg er bosat i Jylland ( ikke Århus ) og har altid boet her, jeg har også hele mit sociale netværk osv her. Min familie er jeg ikke tæt med overhovedet, og ser dem kun til højtider. Jeg bruger næsten alt min tid på at gå i skole, sidde hjemme og game eller træne, og et par gange i måneden, så ses jeg med min venner, før i tiden var det hverdag, men det sidste års tid, er alle mine kammerater begyndt at få kærester og sidde der hjemme med, eller ganske enkelt bare ikke vil ud i weekenderne. Da jeg er et mega socialt menneske, og som sagt intet familie har, så har venner altid været det vigtigste for mig, jeg gik fra min kæreste for 6 måneder siden. Og må ærlig talt indrømme at min situation hænger mig langt ud af halsen, jeg skide træt af at være 24 år, og bruge mine weekender hjemme på sofaen, ligesom mine hverdage.

Jeg er færdig med min bachelor til næste år, og jeg har derfor overvejet kraftigt at søge ind på kandidater i København, min bedste ven bor derovre, og han elsker det. Jeg kan mærke hvordan jeg føler mig deprimeret, og ikke får det ud af mit ungdomsliv som jeg virkelig vil, og det stresser og gør mig ked af det. Jeg føler selv jeg er god til at få sociale relationer, har altid været vellidt på de uddannelser jeg har gået på igennem tiden. Men hvad har folk af erfaringer omkring at starte på kandidatudannelser og få et social netværk derfra, gerne i kbh. Og der specielle kollegier eller andre steder, hvor det kunne være intressant for en tilflytter at kigge på, tænker jo at der må være mange i samme situation som mig.

God søndag

Pzyrex skrev:Umiddelbart tænker jeg ikke, at en kandidatuddannelse er optimal hvis det primære mål er at opbygge sociale relationer og et nyt socialt netværk. Det er i hvert fald ikke min erfaring. Det skal dog siges, at mit sigte dengang heller ikke var herpå, og der er naturligvis meget der spiller ind, såsom ens egen indsats, studieretning, studiested, medstuderende mv.

Generelt er mit indtryk dog, at det sociale aspekt på kandidatuddannelser, i forhold til fx bachelorer, spiller en langt mindre rolle. For det første er folk blevet ældre, mere etablerede og mange har på det her tidspunkt de relationer, de har brug for, og er derfor ikke i samme grad motiveret til at indgå i nye. Det er noget helt andet med bacheloruddannelser hvor alle er nye, man er måske lige flyttet til en ny by og er ved at starte et helt nyt kapitel i sit liv - her er man meget mere motiveret og modtagelig overfor at indgå i nye relationer.

Dog er mit indtryk også, at der kan være kæmpe forskelle fra studiested til studiested. Eksempelvis skulle Aarhus have et fantastisk studiemiljø med masser af sociale aktiviteter. Hvorimod SDU i Kolding, hvor jeg selv gik, har et ikke-eksisterende studiemiljø. Byen er generelt sten-død. Jeg er ikke bekendt med København på dette punkt udover at CBS skulle være et væmmeligt sted fyldt med smarte dress-to-impress idioter i jakkesæt.

iboy skrev:Tak for jeres svar alle sammen, jeg vil lige starte med at sige, at jeg ikke er færdig med min bachelor til næste sommer, men min erhversakademi uddannelse. Ved ikke lige hvorfor jeg fik vrøvlet sådan.

Det er nogle gode input i har givet tusind tak, jeg har i første omgang regnet med at tage en PBA ( 1.5 år ) så det blev en fuld bachelor, men jeg er blevet anbefalet af en studievejleder, at jeg måske skulle søge en egentlig bachelor, grundet de ting jeg vil arbejde med.

Derudover, ligemeget hvad jeg vælger, havde jeg tænkt over udover at finde en kampsport klub, så også finde noget frivlligt arbejde, hvor der er mange unge?

Bilsten skrev:Træn noget mere og fokuser på at afspænde vævet bevidst efter træning, sådan frisætter du de neurotransmittere som også antidepressiver virker frisættende på.

Lucas1994 skrev:Jeg vil personligt gerne mødes og træne med dig, samt hjælpe dig på plads i byen, skulle du finde din vej herover til det Københavnske.

Jeg vil personligt gerne mødes og træne med dig, samt hjælpe dig på plads i byen, skulle du finde din vej herover til det Københavnske.

iboy skrev:

Lucas1994 skrev:Jeg vil personligt gerne mødes og træne med dig, samt hjælpe dig på plads i byen, skulle du finde din vej herover til det Københavnske.

Tak for dit tilbud, det vil jeg huske

SandyFrink skrev:

Jeg vil personligt gerne mødes og træne med dig, samt hjælpe dig på plads i byen, skulle du finde din vej herover til det Københavnske.

Prisværdigt, og en god kontrast til den attitude mange har i dag i forhold til venskab hvor det handler om supermarkedsvenner og optimering af egen position.

He that is thy friend indeed,
He will help thee in thy need:
If thou sorrow, he will weep;
If thou wake, he cannot sleep:
Thus of every grief in heart
He with thee doth bear a part.
These are certain signs to know
Faithful friend from flattering foe.

SandyFrink skrev:Jeg har mangen en gang citeret Shakespeare. Næsten ligeså mange gange har folk ikke anet det.

På safari i Sydafrika da vi skulle besøge Jesse the tame hippo som jo var "safe" at klappe og kramme citerede jeg med "HE IS MAD that trusts in the tameness of a wolf." Guiden, Annie - sågar englænder - kiggede bare på mig: "Huh?"

Den eneste der fanger mine Shakespeare-referencer i almindelighed er Goofinz. Gode Goofinz. Og så Uncle Andrew, som ikke er min Onkel.

EDIT: Fik du så klappet flodhesten?