SandyFrink skrev:Tak for historielektionen. Den spanske syge var en pandemi, ikke en epidemi.
Vores levevilkår er ikke "fantastiske" med mindre du vil tale et individuel filosofisk/selvhjælps/eksistentielt plan. Det siger sig selv at rationel civilisation bygger på den velstand generationerne før har opbygget, både de fysiske strukturer samt den opnåede teknologi. Superlativerne flyver ikke desto mindre rundt i dine indlæg. Hvilke ord skal en generation bruge om os om 100 år hvis de kan kurere kræft med nanobots, udradere alle væsentlige virus, kurere alle bakterieinfektioner, helbrede de værste neurologiske lidelser, og man i øvrigt kan blive 150 år som en triviel ting? Der kan VI måske tale om fantastiske forhold. Du undervurderer hvor mange mennesker der selv i lille Danmark dagen i dag har et lorteliv og en lorteskæbne, og overvurderer hvor mange havde et lorteliv før i tiden.
Du kan filosofere alt du vil, inklusiv at nå den konklusion at blot en kop the og udsigt til natur er fantastisk og utroligt privilegeret, men det burde give stof til eftertanke at netop eliten meget gerne vil have at folk følger din opfordring: "Lad os på trods af alle problemer ikke glemme dette." Dine platituder og snak ændrer intet som helst ved at der er åbenlys og meget stor uretfærdighed og systemisk sygdom i afstanden mellem et frontstage, ærligt og hæderligt job som en almindelig mand med almindelig magt og så elitens stand. Så stor at den truer verdensorden på sigt, grundet dens hypergroteske dimensioner.
I bund og grund har du en ganske valid pointe når vi taler nede på et individuelt filosofisk plan, at forholde sig positivt til tilværelsen. Det er dog helt malplaceret når man taler om en indretning af samfundet.
Tag de samme positive briller på og forhold dig så til elitens privilegier, og det vil kun blive yderligere forstærket hvor vanvittigt usund og uretfærdigt det forholder sig. Når man tænker på hvordan du beder folk være glade for det de trods alt har, så står det kun mere klart hvor dekadent og feudalt det er at eliten har så eksorbitant meget mens almindelige mennesker dør og lider.
Når jeg læser dit indlæg, er der ikke mange konkrete forhold jeg er uenig i. Det du skriver, er ikke nødvendigvis forkert, men hvor du ser glasset halvt tomt, ser jeg det halvt fyldt.
Desuden er jeg ikke blind for de problemer du nævner, især det med en privilegeret overklasse og resten af befolkningen. Du taler om at afstanden mellem eliten og den øvrige befolkning ligefrem kan true vores verdensorden. Ingen tvivl om, at stor social og økonomisk ulighed rummer nogle alvorlige potentielle trusler.
Du skriver endvidere, at vi måske om 100 år kan udradere alle væsentlige virusser og måske endda har en velstand, der er langt større end i dag. Hvis dette skulle vise sig at holde stik, så vil man bestemt ikke se på os med misundelige blikke. Spørgsmålet er selvfølgelig om denne profeti viser sig sand. Jeg er jo af den opfattelse, at den brede befolkning har det rigtigt godt i dag, men at dette bestemt ikke er nogen selvfølge. Man kunne nævne alle mulige udfordringer, klimakrisen, flygtningekrisen, kunstig intelligens og alle mulige andre problemer, vi måske slet ikke er klar over eksisterer.
Desuden har gode tider jo ikke nødvendigvis ført til bedre tider, historisk set. De såkaldte ”brølende 20’ere” endte brat med en økonomisk krise. Jazz, frisind og økonomisk fremgang blev afløst af massearbejdsløshed og fattigdom.
Når vi taler om fremtiden er det jo i sagens natur hypotetisk. Vi kan derfor kun meningsfuldt sammenligne vores situation med tidligere generationer eller udlandet. Du skriver at jeg undervurderer hvor svært mange har det i dag, hvilket måske ikke er forkert. Mange mennesker kæmper for at få tingene til at hænge sammen, korrekt, men det er igen småting i forhold til tidligere tider. I 1930’erne var en tredjedel af arbejdsstyrken uden job og det sociale sikkerhedsnet yderst spinket. De arbejdsløse sultede, i dag er problemet nærmere et alt for stort kalorieindtag hos de ressourcesvage uden tilknytning til arbejdsmarkedet - og sådan kunne man forsætte i det uendelige…
Men jeg kunne jo stille dig et konkret spørgsmål:
Er der et tidspunkt i verdenshistorien du hellere vil leve i ,end i vor tid, og i så fald hvornår?