Side 1 af 1

Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 14:21
af haandvaegten
Lønnet job (freelance): Skribent søges til stor dansk fitness og trænings hjemmeside
Vi søger lige nu efter nogle personer, som har lyst til at skrive artikler om træningsudstyr, kosttilskud og alt fitness relateret til vores hjemmeside.

Vi er et større dansk medie/website med tusindvis af besøgende hver måned. Lønnen er 200 kroner pr. artikel. En artikel skal indeholde mindst 2000 ord. Det er muligt at få sit navn vist i artiklen, så du bliver eksponeret for alle læsere.
Der vil være tale om 2000-ords informationsartikler om forskellige produkter. Et eksempel på en artikel kunne handle om "Træningsbænk" eller en anden om "Økologisk proteinpulver".

I artiklen ville du så kunne komme ind på emner som:

- Kort introduktion af økologisk proteinpulver (nogle linjer)
- Hvad er økologisk proteinpulver (hvordan skiller det sig ud fra almindeligt kosttilskud)
- Proteinpulver vs. almindeligt proteinpulver
- Kroppens proteinbehov
- Proteinpulvers bivirkninger
- Bedste proteinkilder
- Dosering af proteinpulver
- Forskellige typer økologisk proteinpulver
- Valg af smagsvariant
- Valg af mærke/brand

Du er meget velkommen til selv at sætte afsnit ind, som du mener giver mening.

Læg mærke til at artiklerne IKKE er artikler om et specifikt produkt. Du skal altså ikke skrive en artikel om et specifikt proteinpulver fra Bodylab, men du skal i stedet skrive en artikel om økologisk proteinpulver generelt. Og sådan vil det være for stort set alle artikler. Du kan også selv tilføje andre afsnit, hvis du føler for det. Som du kan se, kræver det, at du har meget viden om træning & fitness og det udstyr der findes på markedet. Og også sundhedsrelateret viden. Vi ser gerne, at du har teknisk erfaring med træningsprodukter og kender til kroppen. Der gives 200 kr. pr. artikel (2000 ord)

Hvis det lyder interessant for dig, sender du bare en mail til: kontakt@haandvaegten.dk Eller skriv en kommentar her på opslaget.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 14:35
af Pzyrex
2.000 ord for 200kr? Lul.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 14:36
af b000t
200 kr for 2000 ord? Er det en slåfejl? Det er vel omvendt, 2000kr for 200 ord...

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 14:37
af b000t
Pzyrex skrev:2.000 ord for 200kr? Lul.


Stusset lidt på det selv. Har hørt hva freelance journalister tjener, og det er ikke småting.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 14:43
af SandyFrink
b000t skrev:
Pzyrex skrev:2.000 ord for 200kr? Lul.


Stusset lidt på det selv. Har hørt hva freelance journalister tjener, og det er ikke småting.


Det må være derfor en masse journalister skriver om en hel masse irrelevant sludder.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 18:09
af SKY
"Du skal selvfølgelig tage hensyn til, om du træner tungt (muskelmasse) eller om du træner let (markering)." - fra hjemmesiden.

Lol. Måske I/du skulle overveje at investere lidt mere i artikelarbejde og ekspertise, hvis det skal fremstå som blot adækvat information.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 19:03
af Etrius
Jeg har selv være medforfatter til en artikel (dog ikke træningsrelateret). For to dages arbejde inkl. research fik vi - to mand - et honorar på 10.000 kr.

200 kr. per artikel er jo nærmest en fornærmelse... :mrgreen:

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 7. jan 2020, 22:48
af taler
Bilsten?

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 8. jan 2020, 11:42
af Marcc7
200kr for 2000 ord, men med "eksponering" på en relativt sløjt besøgt hjemmeside med dårligt indhold lyder ikke umiddelbart tiltalende.

Artiklen om "Personlig træner" lyder som noget der kunne være skrevet til et 9. klasses projekt.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 8. jan 2020, 12:54
af Mussetrussen
Marcc7 skrev:200kr for 2000 ord, men med "eksponering" på en relativt sløjt besøgt hjemmeside med dårligt inhold lyder ikke umiddelbart tiltalende.

Artiklen om "Personlig træner" lyder som noget der kunne være skrevet til et 9. klasses projekt.


Man får vel hvad man betaler for. Har man intet skrevet før, men er man ivrig efter at komme i gang, er det måske marginalt bedre end bare lave sin egen blog. Jeg startede selv med at skrive for sjov, og af lyst. Så var der nogle der ville give mig proteinpulver for at skrive lidt for dem. Fint nok. Så blev det 400 kr., så 1000 kr. og når jeg skriver i dag er det op til 3500,- pr. artikel, freelance for f.eks. Aktiv Træning. Det sløjeste sted jeg har skrevet for er t-nation som gav massive 300 kr. pr. artikel, men hvor jeg udelukkende skrev for dem, for at se om jeg kunne. 200,- pr. artikel er en fornærmelse. Og det samme er at lokke med 'eksponering'. Eksponering, 'reference' og 'erfaring' er noget man smider på bordet når man godt ved den løn man får er grinagtig. Det svarer til de fysioterapeuter, eller fys-studerende, der arbejder gratis eller til lav løn for sportsklubber, fordi der er et eller andet magisk tillokkende over sportsklubber, og sportsklubberne lokker med at 'det ser godt ud på CV'et'.

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 8. jan 2020, 14:57
af MuggeP
Syntes det virker som en fin løn, ikke fordi jeg selv har tænkt mig at gøre det, da det ikke er inde for mit felt. Men har flere venner som arbejde i dette prisleje, da de stadig er ret uerfarne :D

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 8. jan 2020, 18:36
af Pzyrex
MuggeP skrev:Syntes det virker som en fin løn, ikke fordi jeg selv har tænkt mig at gøre det, da det ikke er inde for mit felt. Men har flere venner som arbejde i dette prisleje, da de stadig er ret uerfarne :D


Har du lige oprettet dig her på boardet, for at forsvare den absurd lave løn, som der her bliver tilbudt?

Og du har ingen affiliation til det pågældende site?

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 8. jan 2020, 20:36
af EffectMaster
Ved ikke om det er bare er mig men fx. https://www.haandvaegten.dk/biceps-oevelser/

Kan man seriøst uden problemer bare hive alle videoer fra maxer.dk og vise på sin egen side?

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 10. jan 2020, 19:28
af A.Steensig
EffectMaster skrev:Ved ikke om det er bare er mig men fx. https://www.haandvaegten.dk/biceps-oevelser/

Kan man seriøst uden problemer bare hive alle videoer fra maxer.dk og vise på sin egen side?


Det tænker jeg da man ikke må, medmindre man har fået lov.

Jeg har ihvertfald lige skrevet til Jacob fra Maxer.dk og gjort opmærksom på det :)

Re: Betalt job: skribent til fitness hjemmeside

Indlæg: 10. jan 2020, 20:28
af Etrius
A.Steensig skrev:
EffectMaster skrev:Ved ikke om det er bare er mig men fx. https://www.haandvaegten.dk/biceps-oevelser/

Kan man seriøst uden problemer bare hive alle videoer fra maxer.dk og vise på sin egen side?


Det tænker jeg da man ikke må, medmindre man har fået lov.

Jeg har ihvertfald lige skrevet til Jacob fra Maxer.dk og gjort opmærksom på det :)

I praksis linker hjemmesiden bare til maxer.dk's videoer. Der er ikke tale om downloads. Ophavsretsloven gælder mig bekendt ikke for linking forstået på den måde, at hvis informationen, der linkes til, er frit tilgængelig, så er det lovligt. Havde man derimod uretmæssigt fået adgang til videoer, som eksempelvis en del af et lukket kartotek forbeholdt betalende "Maxer-medlemmer", så var det næppe lovligt.

Det kan være, at Bigshooter, kan be- eller afkræfte ovenstående?