Slank dig med protein!

Opskriften på at tabe sige er umiddelbart meget simpel: Du skal blot indtage mindre energi end du forbrænder og derved opnå et såkaldt energiunderskud.

Men er det så simpelt? Og hvad dækker begrebet ’at tabe sig’ over? Giver det mening blindt at fokusere på at tallet på badevægten skal reduceres?

Sultekur?

Har man ikke noget imod at gå energiløst rundt dagen lang på en tom og knurrende mave, er det en forholdsvis simpel ting at tabe sig. Hvis du simpelthen holder op med at spise eller kun indtager ganske lidt føde, vil kilo efter kilo rasle af dig. Dette vil dog være en ganske meningsløs og pinefuld måde at tabe sig på. Ikke alene vil du være drænet for energi til dagens gøremål, men du vil også opleve, at de kg du taber, ikke alene består af fedt, men uheldigvis også i høj grad af fedt-fri-masse (FFM) – dvs. masse fra skeletmuskulaturen, hjertet og andre centrale organer – som i sidste ende kan resultere i dødsfald.

Da kroppens FFM forbrænder en stor del energi hver dag er en voldsom reduktion af FFM meget uheldig. Efter endt kur vil de fleste nemlig vende tilbage til det energiindtag de havde før kuren, og da kroppen har mindre FFM til at forbrænde energiindtaget, vil man opleve, at man er værre stillet end før man startede på sultekuren.

Brug spejlet

Af ovenstående kan således udledes, at en slankekurs succes ikke afhænger af antallet af kg, man har tabt, men af fordelingen af disse. Men hvordan sørger man så for, at det er fedtet man taber og ikke den vigtige energiforbrændende FFM?

Spis rigeligt med protein

Det er forbundet med flere fordele at indtage rigelige mængder protein, når man ønsker at smide fedtmasse. Dels mætter protein bedre end både kulhydrater og fedt, hvilket gør det nemmere at holde sig indenfor et begrænset energiindtag. Protein har desuden den største såkaldte termogene effekt blandt makroernæringsstofferne, hvilket betyder, at kroppen skal anvende forholdsvist meget af energiindholdet (omkring 25 %) på at omdanne protein til glycogen (kroppens brændstof). Til sammenligning kræver lagring af fedt kun 4 % af fedtets energi, mens omdannelsen af kulhydrat til glycogen kræver mellem 5 og 15 % af kulhydratets energi afhængig af kulhydrattypen.

En anden væsentlig effekt af at tilføre kroppen rigelige mængder protein er, at kroppen bliver bedre i stand til at bevare den vigtige FFM ved energiunderskud.

Hvilken salgs protein?

Ved begrænset energiindtag er det vigtigt, at det protein, som kroppen bliver tilført, er af høj kvalitet (høj Biologisk Værdi). Protein med en høj B.V. findes først og fremmest i animalske produkter som fx kød, fisk og ost. Problemet med disse varer er dog, at det kan være svært at indtage store mængder protein igennem disse og samtidig opretholde et energiunderskud. Oksekød og ost indeholder nemlig, udover masser af protein, en del fedt, hvilket kan bevirke, at indtagelse af store mængder af disse varer godt nok fører til, at man får rigeligt med protein, men det fører samtidig også til, at man kommer i energioverskud. Derfor er det også vigtigt, at man enten holder sig til magert kød eller anvender et godt tilskud af valleprotein (som fx Bodylab Whey 80 eller 95), der har en meget høj B.V.

Energiunderskuddet

Størrelsen af energiunderskuddet er ikke uden betydning for tabet af FFM under en kur. Jo større fedtdepoter man har, desto større energiunderskud kan man holde til uden væsentlig tab af FFM. Seriøse atleter har dog ofte kun begrænsede fedtdepoter, hvorfor det ugentlige vægttab for normalvægtige atleter bør begrænses til under 500 gram pr. uge.

Det er vigtigt at pointere, at man ved fedtfattige diæter ikke skal skære alt fedtet væk, men i stedet sørge for at fedtet er af høj kvalitet. For at sikre at kroppen får tilført tilstrækkelige mængder af de essentielle fedtsyrer, bør der primært skæres ned på det mættede fedt (som oftest forekommer i animalske produkter) til fordel for planteolier og fed fisk.