Da det er søndag, og jeg har spist mine pandekager, har jeg ikke noget at lave. Jeg vil derfor begynde en miniserie omhandlende historiske, politiske og racistiske årsager til kriminaliseringen af diverse rusmidler. Jeg vil dernæst sammenligne med nutidens lignende tendenser.
DISCLAIMER:Vær dog sød at komme med konstruktiv kritik til evt. debat, hvis du har noget. Jeg gider ikke noget mudderkastning.[/i]
Eskapistiske tendenser - DEL 1Narkotika. Et lægemiddel og en sinds stimulans. Brugt gennem årtusinder til alt fra medicin til hedonistiske tendenser. Men hvad er narkotika, specifikt?
NarkotikaNår man snakker om narkotika, er der tale om en bred vifte af stoffer, som påvirker centralnervesystemet. Disse stoffer kan opdeles 3 grupper:
1. Neuroleptika (Antipsykotikum): Medicinske præparater, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme.
2. Bedøvelsesmidler (Anæstetikum): Anæstesiologiske præparater til anvendelse ved lokalbedøvelse, regional bedøvelse og narkose.
3. Rusmidler (Narkotikum): Centralstimulerende stoffer, euforiserende stoffer, psykedeliske stoffer mm.
Jeg vil i følgene indlæg primært beskæftige mig med sidstnævnte. Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for årsagen af kriminaliseringen af henholdsvis opium, kokain og hamp (cannabis).
Der er ingen tvivl om den mulige kausale skadevirkning af et narkotikum, ved et misbrug, er eklatant. Narko kan være farligt. Men hvorfor tager folk så narko? Hvorfor er narkomani en så hyppig demografisk tendens? Og hvad er fordelene af ulemperne ved legalisering kontra kriminalisering – og vice versa?
For at svare på disse spørgsmål, bliver man nød til at danne sig et holistisk perspektiv - både historisk, økonomisk og samfundssocialt.
War on Drugs eller War on Race?Hvis man ser på narkokriminalisering i et historisk perspektiv, så har kampen mod narko aldrig handlet om narko – den har handlet om raceforhold.
Den forbudte opiumI 1800-tallet var opium, morfin og heroin trivielle selvmedicineringspræparater. Disse opioider, som blev tilskrevet af en læge, men også kunne købes i små doser i butikker, var også kendt under navnet
”G.O.M – God’s own medicine”. De blev brugt til alt fra
”Women’s trouble” (i.e. menstruationssmerter) og hovedpine til dementia og diabetes. Det blev også brugt som smertestillende til de sårede soldater under Den Amerikanske Borgerkrig. Det var simpelthen et middel, som blev brugt til alt fra små skavanker, men også kroniske lidelser. De blev brugt af børn og gamle, og også til dyr. Opioider var således set på, som et almindeligt smertestillende, ligesom hovedpinepiller i dag, mens misbrugere af disse også var set på som syge mennesker, der skulle hjælpes – ikke som kriminelle.
Asiatere strømmede til USA i anden halvdel af 1800-tallet, for at få arbejde. USA var i gang med at bygge
the great Western railroads, og det var et velsøgt arbejde for kineserne. Kineserne arbejdede længere end den generelle hvide amerikaner, og til en lavere pris. De havde også taget deres ”opium dens”, eller opium huler, med, og disse blev brugt flittigt af den hvide amerikanske befolkning, både af mænd, kvinder men også børn.
I 1875 blev opium, som en af de første stoffer, kriminaliseret i Californien, med udgangspunkt i San Francisco. Men hvorfor? Opioider var jo et alle mands eje, og hjalp mange mennesker med deres daglige lidelser.
Den primære årsag var, af de kinesere, som immigrerede til USA for at få arbejde, og for en meget lav løn, i stigende grad, overtog de hvide mænds job. Man kan kalde det
den tids social dumping. Derfor kriminaliserede man opium i Californien, for på den måde kunne man afskaffe mange af de opium huler, som var by-kinesernes primære levebrød. Man kunne fængsle dem, og på den måde skabe flere arbejdspladser til de hvide amerikanske mænd.
Politikerne vidste jo godt, at man ikke bare ville kunne smide folk i fængsel, fordi de var kinesere, men fordi, at de røg opium. Smart.
Samme politiske taktikker ses også ved kriminaliseringen af kokain.
Den forbudte kokainTusindevis af negere immigrerede efter tiden omkring 1. Verdenskrig fra sydstaterne til nordstaterne, for at få arbejde i de industrialiserede storbyer. Dette blev kendt som
the First Great Migration. Jim Crow lovene var stadig i fuld flora, og i starten af 1900-tallet, begyndte der at komme racistiske udtalelser i aviserne om negerne som, ligesom kineserne, arbejdede længere, hårdere og til en lavere løn end de hvide amerikanske mænd. Mange arbejdsgivere valgte derfor at ansætte negere og kinesere, da de var bedre i drift, og billigere. Fordi at de arbejdede hårdt og ikke havde mange penge, gjorde mange af negerne sig brug af kokain, som virker opkvikkende på CNS, og dermed øger arbejdsintensiteten og arbejdskapaciteten. I aviserne blev de fremstillet som umenneskelige stærke og skudsikre. Politiet ville have større rifler, for at kunne beskytte sig mod the
”cocaine-crazed negroes”.
Den 19. december 1914, trådte
the Harrison Narcotics Tax Act I kraft. Denne nye lov, som var blevet fremført af Francis Burton Harrison, indbefattede beskatning og regulering af opioider og koka-produkter. De lavere klasser, som primært bestod af immigranter fra Afrika og Kina, og hvoraf mange af dem var afhængige af enten opium eller kokain, havde ikke råd til at betale for disse relativt dyre rusmidler længere, og hvis de prøvede at skaffe dem på kriminel vis, blev de sat i fængsel. Smart.
Samme mønster ses i kriminaliseringen af cannabis – senere mere notorisk kendt under navnet marihuana.
Den forbudte marihuanaHamp har været brugt i årtusinder, og var i 1800-tallet en af de mest anvendte medicinske præparater og mest brugte industrielle materialer. I 1841 introducerede den skotske læge William Brooke O'Shaughnessy cannabis for den vestlige medicinske verden. Gennem de kommende år, blev det kultiveret ind i mange former for medicin, bl.a. til psykotiske patienter og som smertestillende. I 1890 fik Dronning Victoria tildelt cannabis medicin af sin livlæge, Sir Russel Reynolds, for at dulme hendes menstruationssmerter.
Hamp var heller ikke nogen økologisk belastning at dyrke - tværtimod - da det hverken behøvede gødning eller sprøjtning. I begyndelsen af 1930’erne besluttede landbrugsministeriet at fremme hampproduktionen, og i 1937 blev der patenteret en maskine som lettere kunne frigøre hamptaverne. Uafhængighedserklæringen blev nedskrevet på hamp papir, da det var normalt papirs kvalitet langt overlegent. Hamp vokser meget hurtigere end træer, og biomassen til papirfremstilling var derfor meget højere, faktisk 4,1 gange så høj som konventionel træproduktion, hvis man så på landbrugsministeriets
Bulletin 404 fra 1916.
Og alligevel blev hamp kriminaliseret efter
The Marihuana Tax Act of 1937.
For at vide hvorfor, at hamp blev kriminaliseret, må vi få et indblik i det gemte motiv, som primært kan ledes tilbage til 3 store amerikanske virksomheder.
Hearst & DupontWilliam Randolph Hearst var stifter af Amerikas dens tids største avis. Han var også ejer af store skovarealer, og hvis hampproduktionen steg, ville hans skovarealer falde betragteligt.
En anden virksomhed, som ville tabe betragtelig summer penge, var kemikaliefirmaet DuPont. Dupont skabte i 1935 nylon, som var en af de eneste materialer der kunne hamle op med kvaliteten af hamp. Han havde også patenteret 80 % af hans firma til plastik og olie. DuPont, som blev stiftet i 1802, havde store lån i
the Mellon Bank of Pittsburgh, som var eget af Andrew Mellon som også var finansminister på daværende tidspunkt. Mellon og DuPont var altså i forretningsmæssig symbiose, så Mellon oprettede
the Federal Bureau of Narcotics, og udpegede hans nieces mand, Harry J. Anslinger, til at være direktør.
Jim Crow lovene var på ingen måde slut endnu.
"Reefers [red. joints] makes darkies think they're as good as white men" (...) "There are 100,000 total marijuana smokers in the U.S., and most are Negroes, Hispanics, Filipinos and entertainers. Their Satanic music, jazz and swing result from marijuana use. This marijuana causes white women to seek sexual relations with Negroes, entertainers and any others.”- Harry J. Anslinger
The Marihuana Tax Act of 1937, som Anslinger fremlage for det amerikanske senat den 14. april 1937, havde været under hemmelig forberedelse i 2 år. Da Anslinger fremlage sin rapport om hamp, brugte han ikke ordet cannabis eller hashish, som var velkendt af befolkningen, men marihuana, som er mexicansk for cannabis, og som de fleste i senatet ikke havde hørt om før. Han kunne derfor anlægge dette
"nye stof" negative konnotationer, og dæmonisere det som han ville. Han fremstillede stoffet som værende yderst farligt, og at det i høj grad var anvendt af mexicanske immigranter. Sammen med Hearst, som gennem årene havde spredt racistiske rygter om mexicanere, negere og kinesere, fremlage Anslinger det nye lovforslag for senatet, og alle former for hamp blev forbudt. Store anti-marihuana kampagner blev propaganderet i hele USA. Mange af de mexicanere, som ligesom kineserne og negerne kom til USA for at søge arbejde, blev fængslet, fordi de røg marihuana.
TBC____________________________________________________________________________________________________________
Det var slut på denne omgang. Næste afsnit kommer til at handle om
"The Chain of Destruction", hvilket jeg selvfølgelig vil komme nærmere ind på.
I alt: 1355
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1352
